New Zealand


VARIGHED:
3 måneder
----------------------------------------------
KOMMENDE OPHOLD: Medio januar til medio april 2013 + Afgang januar 2014 + Afgang januar 2015
----------------------------------------------
BEMÆRK: 28 pladser!
----------------------------------------------
PRIS: ca. 45.900 DKK

Flybillet betales separat til vor samarbejdspartner Riis Rejser A/S. Indkvartering/undervisning betales til HÖJSKOLENDK.

----------------------------------------------

 

New Zealand – 100% Amazing!


Velkommen til et unikt ophold med HÖJSKOLENDK!


HÖJSKOLENDK har på dette ophold skabt en helt ny form for oplevelsesrejse, idet vi har sammensat et program både til dig, der elsker fællesskabet og dig, der gerne vil have individuelle udfordringer.

Der venter dig et højskoleophold med en af Danmarks bedste undervisere i Projektstyring & Teambuilding samt en destinationsleder med speciale i al det fede outdoor, både hvad angår teoretisk undervisning og praktisk udførelse. Hertil kommer det nye modul: ”NZ by Choice”, der giver dig den allerbedste mulighed for at sammensætte de sidste uger netop som du vil.

 

Vi tør godt love dig et uforglemmeligt højskoleophold på den anden side af jorden!


HÖJSKOLENDK's destinationsleder, Anne Sofie, har senest i sommeren 2011 været i NZ og beskriver det således:

”Du er nødt til at opleve New Zealand! Naturen tager pusten fra dig, det bedste adventure findes her og så er New Zealand Kiwi'ernes land. Jeg har aldrig oplevet et så gæstfrit, hjerteligt og grinende folkefærd (-: Du er aldrig alene, selvom du næsten ikke kan komme længere væk fra Danmark. De slår armene ud og giver dig et kæmpeknus, og du skal bare spørge, så får du et stort smil, en varm latter og hjælp med det du lige har brug for! Eventyret ligger lige her og venter!"

Som noget helt nyt, har HÖJSKOLENDK skabt et unikt modul kaldet ”NZ by Choice” for at du kan prøve kræfter med så meget NZ som overhovedet muligt! Læs mere herunder.

Vi har desuden - i samarbejde med vores destinationsleder - lavet en forrygende ”NZ Top 10”, som hele holdet samlet får mulighed for at vælge ud fra.

Fra denne liste anbefaler vi fx klart at du og dine nye venner bidrager til det frivillige arbejde, som NZ er så kendt for. Vi hjælper med at arrangere et lille ”ophold i opholdet”, måske hos en af de supersøde børnefamilier på en økologisk farm.


Fra ”NZ Top 10” skal nævnes

- ”Bestig The Franz Joseph Glacier!”

- ”Tag så langt syd på, som du kan komme i New Zealand (og nok nogensinde vil komme – med mindre du tager til sydpolen!)”

- "Tag på tur i Fiordland og bliv en del af Ringenes Herre. Du har aldrig set noget lignende!”

- "Flyv et smut til Australien”


Se The Full Top 10 under NZ by Choice nedenfor!


Sammen med friugerne, hvor du kan gå på yderligere opdagelse alene eller med dine nye venner, giver HÖJSKOLENDK’s New Zealand-ophold dig 3 måneder du aldrig vil glemme!

 

Info - New Zealand

Forløb & Undervisning

Højskoleopholdet er delt op i tre "moduler" – hver af ca. én måneds varighed - hvor vi skal bo tre forskellige steder på New Zealand.
I løbet af hver modul har vi en fast base, hvorfra vi kan udforske lokalområdet og dets muligheder, fordybe os i undervisningen, det frivillige arbejde eller i fællesskabet.

For at gøre informationen let og overskueligt for dig, har vi opdelt beskrivelsen i følgende kategorier: 
"Indkvartering", "Fag", "Aktiviteter" og "Personlige Indtryk".

I sidstnævnte katergori fortæller HÖJSKOLENDK's NZ-destinationsleder om sine personlige oplevelser og indtryk.


God fornøjelse med læsningen herunder!

 

Introugen

Efter en lang rejse fra Danmark i den ene ende af verden til New Zealand i den anden, skal vi lære hinanden at kende, rystes sammen og have en super start på opholdet.
Vi skal opleve New Zealands smukke og spændende hovedstad Auckland og møder senere den fascinerende New Zealandske maori-kultur i Rotorua.

 

Vi lægger ud med 2 dage i Auckland og 3 dage i Rotorua og programmet ser nogenlunde således ud:

 

Dag 1: Ankomst til Auckland lufthavn. Inden vi er færdige med bagage pick-up, kontrol og transport ind til Auckland, er det blevet sen eftermiddag. Det er vigtigt, at vi holder os i gang på denne første dag i New Zealand, selvom vi måske er trætte efter den lange rejse. Vi er rejst fremad i tiden og det opleves af mange som sværere i forhold til jetlag. Derfor smider vi kun lige tasken på værelset og begiver os ud i byen, så vi får noget ud af Auckland. Vi skal bla. se Mt Eden, Ponsonby, Parnell & Newmarket og Central Auckland.

 

Dag 2: Her skal I prøve HÖJSKOLENDK’s helt eget Auckland Adventure Race. I bliver delt op i hold af 4-5 på hvert, og får udleveret et opgaveark, der bringer jer vidt omkring i den pulserende storby. Det er en fantastisk måde at se byen på og vi kårer selvfølgelig det bedste hold når konkurrencen er slut!

Midt på eftermiddagen tager vi på strand/byrundtur, og vi har her mulighed for at se mere af det Auckland vi ikke nåede på dag 1.

 

Dag 3: Er dagen hvor vi skal videre til Rotorua. Vi pakker tasken/rygsækken og drager mod vores første hjem i den bus vi har kørt rundt i de to foregående dage. Det tager godt og vel 3 timer at køre til Rotorua og undervejs ser I for første gang rigtigt det land, hvor der ”bor Hobitter” og hvor Ringenes Herre er optaget. Når vi når frem kan vi for alvor slappe af efter et par hektiske dage i Auckland. Vi smider os i vores geotermisk opvarmede swimmingpool (ca. 40 grader varm :o), nyder at vi er i sommervarmen, at de fryser hjemme i Danmark og at vi har 3 fantastiske måneder der venter forude!

 

Dag 4: River rafting! Glæd dig til en vild, adrenalin-pumpende, udfordrende og super fed dag på en af NZ's brusende kategori 4/5 floder. Sammen med nogle af landets dygtigste rafting instruktører er dagen et kæmpehit og en rigtig fed fællesoplevelse.

 

Dag 5: Denne dag er Aktivitetsudvalgets. Så hvis du er en del af dette udvalg, er det jeres opgave at strikke en spændende dag sammen til os.. :o)

 

1. måned: Rotorua - Projektstyring & Teambuilding

Indkvartering

I den første måned skal vi bo i Rotorua. Her indkvarteres vi hos Malcolm, Treen og Kat der tager rigtig godt i mod os, når vi kommer til vores første base i New Zealand.

Disse søde og rare mennesker driver det sted vi skal bo og mens vi er i denne skønne by, hvor røgen fra den geotermiske aktivitet stiger op fra haver og kloaker langs vejen, og i øvrigt giver luften en særpræget duft, skal vi bo i små hytter med plads til 4 personer med egen indgang og med den geotermisk opvarmede og ca. 40 grader varme swimmingpool i baghaven.

Her er der mulighed for at lave egen mad i deres hyggelige køkken med adskillige computere, tv-stue, spille pool, tage en slapper eller spise i den lille hyggelige cafe, som stedet driver.

 

Fag
I Rotorua vil faget Projektstyring & Teambuilding finde sted.

Projektstyring & Teambuilding er et spændende og absolut relevant fag i forhold til din fremtid som enten leder, medarbejder eller måske endda iværksætter. Du får et godt teoretisk fundament og masser af praktisk erfaring med projektledelse, teamudvikling, gruppedynamik, teamcoaching, feedback, refleksion og teamroller.

Læs en nærmere præsentation af faget under topmenu-punktet: "Fag og Undervisning".

 

Aktiviteter
Ud over alle de fede aktiviteter området byder på, skal vi lære Haka - maoriernes traditionelle kampdans - vi skal spille rugby, til reggae-koncert, stille op i en triathlon-konkurrence (hvis vi tør), til surfing-konkurrence ved kysten, passe på ikke at brænde os på de geotermiske kilder og spise Hangi og æg og bacon eller Mash-and-Bangers på cafeen ”The Fat Dog”, som i øvrigt har et fantastisk udvalg af store, saftige kager.

Du kan begynde at svømme i den nærliggende svømmehal, udfordre dine nye venner i bænkpres i træningscentret, der ligger lige over svømmehallen, du kan tage på kajak- eller mountainbike-tur (de lokale siger, at Rotorua er verdens bedste mountainbike-sted) eller forkæle dig selv med wellness i de varme mudpools og kilder i området. Maorierne siger, at man kan blive rask af at gå i disse varme kilder, der efter sigende fjerner alverdens dårligdomme, og flere af indbyggerne i byen har helt sikkert en historie eller to om hvordan de selv - eller en bekendt - er blevet helbredt af disse varme kilder.

Du kan også tage hul på at bryde grænser i den nærliggende aktivitetspark, hvor vi har fået en god aftale. Du kan varme op til verdens højeste gynge og bungy jump i Queenstown med et lidt mindre bungy jump, eller den lidt mindre swing på "kun" 45 meter.
Eller hvad med at prøve Jetboat, Freefall Xtreme, eller cykelbanen, hvor man teste hinanden i lårbassernes fysiske formåen (-:

 

Personlige indtryk
Hos Malcom, Treen og Kat kommer vi for alvor til at mærke den New Zealandske venlighed. Der er ingen tvivl om, at disse mennesker vil få dig til at føle dig hjemme og du kan være sikker på, at hvis du har fået det forkerte ben ud af sengen en dag, så bliver der rettet op på det, når du siger godmorgen til dem.

Det er en oplevelse i sig selv at bo hos dem.

 

2. måned: Nelson - Sport, Adventure & Performance

Indkvartering

I Nelson, New Zealands solskinsby, skal vi bo på et lille hyggeligt og hjemligt hostel, 5 min. fra centrum.

Her er der for alvor højskolestemning med værelser, der ligger på en lang gang, så vi kommer til at bo lige ved siden af hinanden.

Her er virkelig fine fællesarealer, så man kan sagtens tage en lur på sofaen i fællesstuen, ligge i hængekøjen udenfor i haven eller lave mad med de andre i køkkenet.

Som altid er personalet søde og vil til en hver tid hjælpe, fx med aktiviteter, der skal arrangeres.   

Fag
I Nelson får vi travlt med faget "Sport, Adventure & Performance".
Vi skal have træningstøjet og ja-hatten på og i gang med at udfordre kroppen med aktiviteter som boldspil, dans og musik, leg og ture i naturen.  
En nærmere præsentation af "Sport, Adventure & Performance" finder du under topmenupunktet "Fag & Undervisning".

Aktiviteter
Hvis du ikke er for træt efter dagens undervisning, er der et væld af muligheder i Nelson. 
Byen i sig selv er en oplevelse. Der i fuld fart over feltet dag og nat, fordi så mange rejsende kommer hertil og så har byen en fantastisk strand som næsten kræver et besøg, når nu det er sommer og sol.

Med hensyn til aktiviteter, som du kan give dig i kast med, kan jeg kort nævne sky-diving, paragliding, kite-surfing, rafting, surfing, dykning, ridning, vandretyre og klatring. Nelson er stedet, hvor du for alvor kan få taget hul på ekstremsport!

 

Personlige indtryk
Jeg er selv vokset op med stranden lige i baghaven og elsker at være i nærheden af havet. I Nelson er vi netop helt tæt på vandet og det giver byen en helt særlig charme. Jeg glæder mig allerede til at gå en tur langs stranden med bare tæer i sandet og med en is hånden...

 

3. måned: Wanaka - NZ by Choice & NZ Top 10

I sidste måned af dit ophold har HÖJSKOLENDK skabt et unikt modul kaldet ”NZ by Choice” for at du kan prøve kræfter med så meget NZ som overhovedet muligt!

Da New Zealand byder på så mange muligheder, har vi valgt at gøre den sidste måned åben, og modulet ”NZ by Choice” giver dig derfor den bedste mulighed for at sammensætte de sidste uger.
På infomødet for eleverne, der skal med til NZ (dato og sted oplyses ifm tilmelding til opholdet) tager vi hul på snakken om Jeres muligheder og vi anbefaler særligt, at I finder sammen om at deltage i det frivillige arbejde, som New Zealand er så berømt for. Vores destinationsleder har rigtig gode kontakter og I får mere information på det fælles infomøde.

------------------

Indkvartering
Hvis du har tid til at blive i Wanaka - og ikke har booket dine 3 uger ud med aktiviteter dag og nat - så skal vi bo på et rigtigt hyggeligt hostel lige ud til Lake Wanaka. Her bliver opholdsstuen varmet op af en brændeovn og der er regelmæssige filmaftener i tv-stuen. Der er et stort køkken, hvor du kan lave din mad, og personalet er som sædvanlig søde og hjælpsomme mennesker. Stemningen minder lidt om en østrigsk skihytte, men sne er der altså ikke noget af...

Fag
Det er her "NZ by Choice" starter, så smid tasken på ryggen og ta’ ud og oplev landet!
Som nævnt tager vi hul på snakken om planlægning af Jeres muligheder allerede på infomødet inden afrejse.

Aktiviteter
Wanaka er en lille hyggelig by, der ligger tæt på Queenstown, som er byen hvor du ikke er i stand til at kede dig!
Selvom vi skal bo i Wanaka, går vi ikke glip af alle
Queenstown's fede aktiviteter, men i Wanaka har vi muligheden for at trække stikket ud og nyde udsigten.

Du kan give dig i kast med alt det, der står på "NZ Top 10"-listen (se nederst), men du kan også vandre i den skønne natur, du kan kaste dig ud i jetboating og rafting, kajak/kano, sky-diving, paragliding, klatring eller mountainbike.  Det er også vigtigt at nævne, at verdens højeste gynge/bungy jump befinder sig i Queenstown, så det er kun fantasi og fobier, der sætter en stopper for dine aktivitetsmuligheder!


Personlige indtryk
Jeg kan godt lide Wanaka fordi her er en afslappet ”laid back”-stemning med mulighed for både hygge og action. Desuden ligger den fantastisk skønne natur, som man kan betragte i flere timer, lige uden for døren!
Søen giver byen det sidste. Jeg elsker vand og det får jeg her.

Byen ligger i midten af Central Otago, så det er også let og overskueligt at se Sydøen eller hele New Zealand herfra.

 

-----------------

 

"NZ Top 10"-listen over oplevelser, som HÖJSKOLENDK anbefaler dig i opholdets ”NZ by Choice”:

1. New Zealands 9 Great Walks
3-5 dage's easy/medium Walks (en enkelt er hard). Man kan bare gå, men man skal booke i forvejen for at bo i de hytter der ligger langs stierne.


2. Otago Rail Trail
En 150 km lang cykelsti, som før hen har været et jernbanespor gennem den centrale del af sydøen. En tur hvor du kommer gennem en del byer og flot natur.


3. Plant et træ! Gør en forskel for den skønne natur og dejlige moder jord og plant et træ for New Zealand med DOC (Department of Conservation).


4. Frivilligt Arbejde Flyt ind hos en af de supersøde børnefamilier nær Wanaka, som HÖJSKOLENDK arbejder sammen med. Arbejd, bo og bliv en del af en familien, der er selvforsynende eller opdrætter hundredevis af får, eller ta’ springet fuld ud, og flyt i en gammel guldgraverhytte med brændekomfur og hjælp Bob L. De Barry med at plante 1000-årsskoven.

5. Bestig ”Franz Joseph Glaicier” på vestkysten
Det kan du gøre både som nybegynder eller som ekspert, og du kan tage med en guide, dig selv eller dine venner, enten på gå-ben eller med helikopter.

6. Tør du?
Prøv dine grænser af og tage på ekstremsport-tur. Spring ud med verdens højeste Swing eller verdens højeste bungy jump og prøv kræfter med White Water Rafting. Vil du udfordres, er New Zealand et af de bedste steder i hele verden!

7. New Zealands kyst
Brug en uge på at rejse ned langs New Zealands kyst, enten vest- eller østkysten. Her er mulighed for at besøge de små charmerende byer, drikke en lokal øl med de andre unge mennesker og spise dig tyk i crayfish. Kysterne er plastret til med sæler og pingviner og hvis du er heldig (eller har penge på lommen) kan du se hvaler, albatrosser, delfiner og søløver. Det er helt sikkert værd at bruge tid på at få set landet på denne måde.

8. Sydpå! Tag så lang sydpå, som du kan komme i New Zealand (og nok nogensinde vil komme – med mindre du tager til sydpolen) på Stewart Island og oplev det mest vilde, uberørte natur, du kan finde i landet - endda helt tæt på! Her kan du tage på hike (3-5 dage) og komme hjem som et helt nyt menneske.

9. Lord of The Rings Ta’ på tur i Fiordland, Milford Sound og bliv en del af Ringenes Herre. Du har aldrig set noget lignende!

10. Aussie Flyv et smut til Australien og oplev dette meget anderledes land. Kør på de støvede og meget lange landeveje, pas på krokodillerne og undgå kænguru'erne. Kæl med en koalabjørn og surf ved Surfers Paradise.

 

Friuger

Efter hver undervisningsperiode (varighed 3 uger) har du en friuge. Her har du mulighed for at gøre lige nøjagtig som du har lyst til.

Du kan tage ind og se en rugbykamp, springe et 140 meters højt bungy jump, skydive, boble i de varme kilder, gå en tur på en vulkan, se hvaler, snorkle og dykke, tage til den nærmeste storby, ligge i hængekøje eller hygge med vennerne. Mulighederne er uendelige, og det er helt op til dig hvad der skal ske!


Planlæg hjemmefra, snak med dine nye venner undervejs eller spørg HÖJSKOLENDK's destinationsleder om gode råd.

 

Hvad er inkluderet i prisen?

•  Flybillet tur/retur DK-New Zealand, inkl. skatter og afgifter (Flybilletter betales separat til Riis Rejser A/S)

•  Indkvartering i New Zealand i hytter/lodges/bungalows/lejligheder/etc. med plads til 4-6 personer

•  75 timers spændende undervisning i Projektstyring & Teambuilding

•  75 timers spændende undervisning i Sport & Adventure

• 4 dages kombineret kajak/vandretur i Abel Tasman National Park

•  Højskolebevis, hvis du deltager i min. 90% af undervisningen

•  Dansk destinationsleder under hele opholdet

•  Undervisning af dygtige og engagerede danske undervisere

•  Personlig coaching under opholdet

•  Informationsmøde ca. 5 uger inden afrejse, sammen med de øvrige deltagere

•  Infobreve med detaljeret information om rejsen, inkl. pakkeliste

 

Hvad er ikke inkluderet i prisen?

Den aktuelle pris for selve opholdet dækker flybillet, al indkvartering og undervisning. Herudover har du udgifter til 4 hovedområder: Mad, lommepenge, forsikring og transport.

 

Det er forskelligt hvad hver enkelt elev bruger, men her er et fingerpeg:

 

Mad

Regn med lidt lavere eller samme madbudget derude, som du har derhjemme. Oftest laver man mad sammen og handler ind 3-4 mand sammen for at spare penge. Yderligere opstår der madklubber på kryds og tværs, hvorved man også sparer penge ift til Danmark.

 

Lommepenge

Lommepenge går der klart flest af, hvis du i friugerne vælger at rejse rundt til nye steder i New Zealand eller Australien, men også byture og aktiviteter som bungy jump, mountainbike, hval/delfin-safari, etc. kan være en større post, alt efter hvor meget du er villig til at bruge på den slags.

Læg et fornuftigt budget for det du synes at du må/kan/vil bruge.

 

Ca. 20.000-30.000DKK er for mange et realistisk beløb, men det svinger en del fra elev til elev. Vi har set lavere forbrug og også højere.

 

Forsikring

Du skal budgettere med ca. 1.900DKK for den obligatoriske Gouda rejseforsikring.

I evt. tilvalg kan du købe en såkaldt ”Gouda - Udvidet Ulykke” til 350 DKK og/eller en ”Gouda Afbestillingsforsikring" til 6% af opholdets pris. Du får mere information herom inden afrejse.

 

Transport

- til og fra lufthavnene

- ture og billeje lokalt på øerne til særlige steder og indkøb

- forbindelsesfærger mellem øerne

For de 3 måneder i New Zealand vil transport ligge mellem ca. 3.000-4.000 DKK.

 

Med disse 4 punkter bør du kunne lægge et realistisk budget for 3 måneder i New Zealand med HÖJSKOLENDK.

 

Spørg os endelig hvis du har yderligere spørgsmål!

 

Destinationsleder / Anne Sofie Lund Tannebek

Jeg hedder Anne Sofie Lund Tannebek, er '84er og bor i København med min kæreste Klement.

Jeg har en bacheloruddannelse i Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet i Odense og er netop nu ved at tage overbygning ved Københavns Universitet, kandidat i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Jeg arbejder som instruktør indenfor teambuilding og teamudvikling, og har gjort dette de sidste 5 år. Jeg har solid erfaring med projektledelse, fra Idræt og Sundhed i Odense, som praktikant i Global Education through Sport (Ngo) og som projektleder for Red Barnet Ungdom.

Idræt og bevægelse betyder meget for mig og lige nu er volleyball og beachvolley det jeg bruger min fritidtid på. Jeg har boet og arbejdet i London, rejst med rygsæk i Australien, været på opdagelse i Afrika og glæder mig rigtigt meget til at byde jer velkommen i New Zealand.

 

Når du kommer hjem vil du kunne fortælle at du...

Når du kommer hjem vil du bla. kunne fortælle at du...

• Opdagede sider af dig selv, du ikke selv vidste du havde

• Lærte at surfe på Raglan beach eller Mount Maunganui

• Gjorde en reel forskel for andre og dig selv

• Vandrede i nogle af verdens smukkeste nationalparker

• Knyttede stærke bånd med fremmede mennesker

• Lærte at lave grønlændervending i kajak på Tasman Bay

• River-raftede på brusende floder og mærkede livet pumpe i dine blodårer

• Blev målrettet og mere afklaret omkring din fremtid

• Dansede krigsdans med maori-natives

• Flyttede grænser, fik energi og tog nye udfordringer op

• Blev bevidst om din egen rolle og blev bedre til forstå dig selv og andre

• Blev mere nysgerrig på hvem du er, fandt dine stærke sider, og fik mere selvtillid

• Oplevede en anden, fjern og spændende kultur

• Har fået nye venner for livet, som du har delt en fantastisk rejseoplevelse med!

 

Det siger vores elever om New Zealand...

Coming soon...

 

Mangler du info...

Så smid en mail afsted til os med dine spørgsmål på: info@hojskolendk.dk

Eller ring til os på kontoret: 7027 9007

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Video - New Zealand

News image

News image

HÖJSKOLENDK »

HÖJSKOLENDK
Kildevældsgade 60, 3.
2100 København Ø

Højskole rejser

Kontakt »

Tlf:       +45 7027 9007
---------
Mail:      info@hojskolendk.dk
---------
skype:   hojskolendk

proud partners »

  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow