Højskole i udlandet

Højskole i udlandet

Trænger du til en pause fra den grå hverdag, og har du lyst til at udvide din horisont? Tag på højskole i udlandet sammen med andre, der er lige så nysgerrige på verden som dig. I kommer tættere på den globale virkelighed i landet, og de unikke oplevelser, I får sammen, vil binde jer tæt sammen som gruppe. Der venter dig en uforglemmelig rejse, som vil forme og forandre dig for altid.

Hvorfor højskole i udlandet?

Når du kombinerer den klassiske højskole med en udenlandsk rejse, vil det sætte alle dine sanser i spil. Det vil være dit nye hjem og gruppen vil være din nye familie, som du får et helt særligt bånd til. Du kan vælge imellem syv forskellige rejser som enten varer tre måneder eller fem uger alt afhængigt af, hvad du er nysgerrig på at opleve, og hvornår du kan tage af sted. Du er sikret tid til fordybelse i smukke omgivelser og vilde eventyr i den rå natur.

Undervisningen

Undervisning er en integreret del, når du tager på højskole i udlandet. Her vil du lære om kulturen, og få sprogundervisning og lære om personlig udvikling af vores engagerede undervisere. Vores primære mål er, at du lærer dig selv bedre at kende og kommer tættere på, det du drømmer om i fremtiden. Derfor vil vi udfordre dig og teste dine grænser.

Hvem kommer jeg til at rejse med?

Opholdet er for alle mellem ca. 18-30 år og på de fleste hold vil der være 28-32 elever, men kan variere alt afhængig af destination, årstid for ophold, ect. Vi sørger for, at I bliver rystet godt sammen og dermed får skabt en relation, der vil forblive selv efter i er kommet hjem. Vores højskole i udlandet er kendt for det fællesskab, der opstår. De fleste rejser alene afsted og derfor klar på at møde nye mennesker. Hvis du vil have en snert af det, der venter dig, så kan du tjekke vores Instagram-profil lige her https://www.instagram.com/hojskolendk/