VARIGHED: 1. MÅNED 2. MÅNED 3. MÅNED | Ca. 3 måneder Pokhara, Nepal – Projektstyring & Teambuilding Dharamsala, Indien – Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse Koh Tao, Thailand – Selvudvikling & Kommunikation |
VARIGHED: Ca. 3 måneder
1. MÅNED: Pokhara, Nepal – Projektstyring & Teambuilding
2. MÅNED: Dharamsala, Indien – Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse
3. MÅNED: Koh Tao, Thailand – Selvudvikling & Kommunikation
EARLY BIRD PRIS | NORMAL PRIS | ||
NÆSTE OPHOLD: | 08. oktober 2019 til 15. jan. 2020 | 37.900 DKK | 40.900 DKK |
KOMMENDE OPHOLD: | Afrejse ca. 14. februar 2020 | 38.500 DKK | 41.500 DKK |
Afrejse midt oktober 2020 | 38.500 DKK | 41.500 DKK | |
Afrejse midt februar 2021 | 38.900 DKK | 41.900 DKK |
Indien, Nepal & Thailand
I mange århundreder er rejsende blevet grebet af Indien, Nepal og Thailands ufattelige mangfoldighed. Folkemasserne i storbyerne, de ældgamle og unikke kulturer, Himalayas storslåede bjerge, smukke bounty-strande, det arabiske hav, frodige jungler og vild regnskove, de store nationalparker, lange tropiske kyster, adrenalinpumpende adventure, udfordrende trekking, white water river rafting, eksotiske dyr og lækker mad byder på et enestående rejseeventyr du ikke oplever magen til andre steder i verden.
Tag med på et unikt højskoleophold i nogle af verdens mest spændende lande – med et stærkt fokus på eventyr, kultur, mennesker, mangfoldighed og at du skal have et eventyr for livet.
Undervejs bor vi en måned i henholdsvis Pokhara i Nepal, Dharamsala i Nordindien og på øen Koh Tao i Thailand og opholdet byder på tre unikke og ret forskellige oplevelser. Glæd dig også til inddragende, tankevækkende og levende undervisning med vores spændende og inspirerende fag ‘Projektstyring & Teambuilding’, ‘Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse’ og ‘Selvudvikling & Kommunikation’.
HÖJSKOLENDKs medejer Thomas fortæller:
“Selvom jeg efterhånden har rejst mange gange i Indien og Nepal og har boet et års tid på Koh Tao i Thailand, har jeg det som om jeg kun lige har dyppet tæerne i et hav af eventyr og oplevelser. Hvor finder man ellers 9 af verdens 15 højeste bjerge, brusende floder og smukke vandfald, nationalparker med tigere, elefanter, krokodiller, aber, papegøjer og slanger, ørkenområder med nomader og kameler, masser af adventure og adrenalin-oplevelser med fx river rafting, dykning, surfing, trekking, jeep-safaris, kajak, canyoning, paragliding og et af verdens højeste bungy jumps på 160m ved Tibets grænse, superlækker mad med alverdens krydderier, smukke hvide og lange sandstrande, folkemasser og kaos du aldrig har set magen til i nogle af verdens største byer, hellige floder og køer, festivaller der fejrer livet og ikke mindst et åbent, venligt og nysgerrigt folk.
Det er vildt, heftigt, eksotisk, udfordrende, smukt, grimt, vanvittigt, spirituelt, stille, kaotisk og et hamrende fedt eventyr. Og det er fantastisk at få lov til at dele alt det med vores elever.”
Highlights:
Himalaya bjergene * Unikke kulturmøder * Det fedeste fællesskab * Frivilligt arbejde med Tibetanske munke * Selvudvikling på Koh Tao * Adventure & adrenalin * 3-dages into the wild kajaktur * Lange hvide sandstrande * Spændende og inspirerende undervisning * Buddhistiske templer * Nationalparker med eksotiske dyr * Folkemasser, kaos og hellige køer i Delhi * Taj Mahal * Kamelsafari * Det Arabiske Hav * Fantastisk dykning * River rafting på brusende floder * Palmer i vandkanten *
Følg opholdet på Instagram
Hop ind på Instagram og følg vores eventyrlige højskoleophold i Indien, Nepal og Thailand. Her kan du se stories, billeder, nyheder og meget andet spændende fra opholdet: Indien, Nepal & Thailand – Instagram.
Alt du har brug for at vide
Højskoleopholdet i Indien, Nepal & Thailand er på ca. 3 måneder og delt op i tre undervisningsperioder – hver er af én måneds varighed.
Undervejs bor vi i Nepal, Nordindien og Thailand og du kan se frem til 3 unikke og meget forskellige oplevelser.
Glæd dig til inddragende, tankevækkende og levende undervisning med vores spændende og inspirerende fag ‘Projektstyring & Teambuilding’, ‘Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse’ og ‘Selvudvikling & Kommunikation’.
Oversigt
Introdage i Kathmandu, Nepal
Pokhara, Nepal: Projektstyring & Teambuilding
Friuge 1
Dharamsala, Nordindien: Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse
Friuge 2 & 3
Koh Tao, Thailand: Selvudvikling & Kommunikation
Undervejs har vi i alt 3 friuger og vi har valgt at placere friuge 2 og 3 i forlængelse af hinanden, da en rundrejse med start i Dharamsala i Nordindien og længere ned gennem Indien, har så mange fantastiske oplevelser at byde på, at det giver bedst mening. Det giver os mulighed for at nå vidt omkring, og mange af vores elever får ofte set Taj Mahal, Varanasi, Delhi, Mumbai, Kerala og Jaipur – eller rejser måske endda længere væk på friuge-eventyr; Sri Lanka, Malaysia, Laos, Borneo, Vietnam eller Dubai.
I bund og grund har I friheden til at gøre hvad I har lyst til og om I hænger ud på højskolen, rejser med destinationslederen eller smider rygsækken over skulderen, og tager på eventyr med de nye højskolevenner, er helt op til jer selv.
Vi starter eventyret med 4-5 spændende introdage i Kathmandu og Pokhara i Nepal, hvor vi lærer hinanden bedre at kende, bliver rystet rigtigt godt sammen og i fællesskab bl.a. udforsker Nepals spændende hovedstad og river rafter på en af Nepals smukke floder.
1. dag
Efter et rimeligt langt dag med transport fra Danmark til Kathmandu i Nepal, nøjes vi med at hygge rundt i downtown Kathmandu, Thamel. Her viser destinationslederen vej gennem den pulserende by og der bliver tid til både at shoppe (og øve sig at prutte om priser) i de små butikker, spise lækker lokal mad og at slappe den på en hyggelig chill-out lounge med lækker lokal nepalesisk mad.
2. dag
Med vores unikke ”Kathmandu Adventure Race” – gør vi jer til mere end bare turister i Nepals største by. Med fuld fart på, kamera under armen og sjove opgaver og udfordringer undervejs, ser I byen på en fed og unik måde. Glæd jer!
Om aftenen ser vi billeder fra dagens race og hylder selvfølgelig vinderholdet. Bagefter står den på fællesmiddag og forberedelse af næste dags kulturdag i Kathmandu.
3. dag
Glæd dig til en virkeligt spændende dag når vi tager på kulturdag i Kathmandu. Vi starter ud med at besøge Pashupatinath, et helligt hinduistisk tempelkompleks, hvor vi med vores lokale guide får god indsigt i den spændende hinduistiske kultur. Vi hører bl.a. om deres begravelsesritualer, ser ligbrænding, guderne, livsbalance, reinkarnation og alt muligt andet spændende. Efterfølgende går vi til Boudhanath – verdens største stupa – og spiser frokost ved det smukke buddhistiske bedetempel. Efter lidt lækker mad i maven, ligger vi vejen forbi abetemplet Swayambhunath, et buddhistisk tempel, med en helt forrygende udsigt over byen og runder dagen af på Durbar Square og Freak Street, der er hippiernes hangout i Kathmandu.
4. dag
Tidligt om morgenen hopper ind vi i vores bus og kører til Pokhara, der er vores hjem den næste måneds tid. Efter 7-8 timer med transport, på små snørklede bjerg-veje, nøjes vi med en lille gåtur gennem byen og et smut ned til den smukke bjerg-sø.
5. dag
Sidste dag i Introugen, står på masser af adrenalin og en superfed fællesoplevelse. Kun en halv times tid fra højskolen ligger Seti – en af Nepals vilde floder – og med nogle af verdens dygtigste rafting instruktører, riverrafter vi med fuld fart og jubelbrøl gennem brusende strømfald. Alt sammen med Himalayas bjerge i baggrunden.
Glæd jer til en fantastisk, vild og oplevelsesrig dag, hvor de fleste får flyttet lidt grænser og opdager de kan mere end de selv tror.
Himalayas bjerge. Fællesskab. Teambuilding. Kultur. Adventure.
Indkvartering
Tæt på den skønne bjergsø Phewa Lake og Lakeside Road, hvor man finder de fleste restauranter, butikker, barer og caféer er, bor vi på et hyggeligt familieejet resort. Meget idyllisk ligger det på Peaceful Road og Laxmi og Kundan (far og søn) byder os velkommen med åbne arme. Der en stor og lækker have vi kan hygge os i, en pavillon at gemme sig fra solen i, et par hængekøjer man kan slænge sig i skyggen i og et fint undervisningslokale vi bl.a. også bruger til højskole- og filmaftener.
Der er (rimeligt) hæderligt internet og kun et par minutters gang herfra, finder man både hyggelige restauranter, bageri, caféer, shopping muligheder, trekking- og adventure arrangører og den store bjergsø. Fra taget af vores resort har vi en fantastisk udsigt til Himalayas bjerge og Pokhara dalens bakker der omringer hele området.
Fag – Projektstyring & Teambuilding
Projektstyring & Teambuilding er et spændende, inspirerende og sjovt fag. Du får masser af praktisk erfaring med teambuilding, projektledelse, gruppedynamik, coaching, feedback, refleksion og teamroller og desuden et fint teoretisk indblik. Du får indsigt i dine stærke sider som teamplayer og vi stiller skarpt på dine udviklingsmuligheder, så du kan blive en endnu dygtigere og stærkere udgave af dig.
I undervisningen udfordrer vi både gruppen, teams og dig med tankevækkende, inspirerende og sjove samarbejdsøvelser. Her tør vi godt garantere at der bliver grinet, jublet og råbt en masse og at du bliver klogere på hvad der skal til for at et team kan udvikle sig og få succes. Undervejs får du desuden en personlig profilanalyse, og du får dermed indsigt i alt det du kan bidrage med i et team, i projekter, på dit kommende studie eller arbejdsplads.
Glæd dig desuden til at få “fyldt rygsækken” med en masse samarbejds- og teambuildingøvelser og icebreakers, som du kan bruge i et væld af forskellige sammenhænge i fremtiden.
Vi arbejder desuden med de “værktøjer”, der bl.a. ligger til grund for en succesrig projektleder. Fra kreativ idéfase til detaljeret og grundig planlægningsfase, afvikling af projektet og slutteligt den gode afslutning der kræver refleksion og evaluering. I de forskellige faser har alle noget at byde ind med på et eller andet tidspunkt og her sætter vi selvfølgelig også fokus på lige nøjagtigt dine kompetencer.
Som afslutning på faget omsætter vi teori til praksis og I laver jeres helt eget projekt.
Er det mest teori eller praktisk?
Vi bruger lidt tid på at arbejde med de grundlæggende ”værktøjer” i både projektstyring og teambuilding, og der hører en smule teori til begge. Dog er al vores undervisning baseret på ”Experiential learning”, der frit oversat betyder ”aktiv & oplevelsesbaseret læring”. Derfor fylder det praktiske over 90% af undervisningen og læring og udvikling kommer hovedsageligt fra det praktiske. Engagementet er altid superhøjt og der er masser af udfordrende, komplekse og sjove teambuildingøvelser, der både skaber grin, jubel og fede fællesoplevelser.
Hvad kan jeg bruge det til?
Alle mennesker har relationer de på en eller anden måde samarbejder med – oftest for at opnå nogle gode og brugbare resultater. Når vi indgår i en sådan relation er det en klar fordel at vi har forståelse for de dynamikker og mekanismer der har stor indflydelse på både proces og resultat.
Jo dygtigere vi er til at indgå i teams og fællesskaber jo nemmere er vi at arbejde sammen med.
Jo større forståelse vi har for os selv som individer og teammedlemmer, jo nemmere har vi ved at bidrage med lige nøjagtigt det vi er allerbedst til.
Aktiviteter i Pokhara
Området omkring Pokhara byder på tæt skov, brusende floder, smukke søer, og selvfølgelig, den verdensberømte udsigt over Himalayas bjerge. Her har vi rig mulighed for adventure og området byder bl.a. på verdensklasse trekking i op til 5.500 meter, whitewater rafting i både gummibåd og kajak, mountainbike, canyoning, rapelling, paragliding, ridning og alt muligt andet spændende. Desuden finder man spændende kurser i fx. yoga, massage og meditation.
Personlige indtryk
Pokhara er med sin beliggenhed i en fredfyldt dal, klods op af Himalayas bjerge, en af verdens smukkest beliggende byer. Med den fredfyldte og afslappede atmosfære ved den store sø ”Phewa Lake”, og den imponerende udsigt til Annapurna, Dhaulagiri og Machhapuchchre – nogle af verdens højeste bjerge – giver det god mening at den buddhistiske munk, Ekai Kawaguchi, på sin 4 år lange Himalaya opdagelsesrejse i 1800-tallet, ved sin ankomst til Pokhara, skrev: ”Af alle mine opdagelser i Himalaya har intet sceneri været så fortryllende som det, jeg mødte i Pokhara.”
Selv har jeg rejst rigtigt mange steder i verden efterhånden, og et af mine absolutte favoritsteder at komme tilbage til, er uden tvivl Pokhara i Nepal. De lokale er glade, skønne og oprigtigt nysgerrige. Naturen er exceptionel med Himalayas bjerge, den store bjergsø, de frodige dale og det lækre vejr med masser af sol. Desuden er der en overflod af muligheder for rigtigt fede adventure oplevelser til billige penge, hvor fx verdensklasse trekking i Himalaya med dygtige og stærke guides, mountainbike ture i dalene, bakkerne og bjergene omkring Pokhara, paragliding over bjerg-søen og kajak- og raftingture på Nepals smukke floder blot er et par af de mange muligheder.
Pokhara er efter min mening must-see og alle elever vi har haft med på vores ophold er altid enormt begejstrede for byen. Glæd dig til en af asiens skønneste byer.
Thomas – medejer og underviser i HÖJSKOLENDK
Frivilligt Arbejde. Tibetanske munke. Kulturforståelse. Nordindien.
Indkvartering
Vi bor i 2.000 meters højde på det hyggeligste Guest House i hele Dharamsala. Det er ejet af en (semi)kendt folkesangerinde, der ofte er udenbys for at optræde, og vi har en imponerende udsigt over Dharamsala dalen og Dalai Lamas tempel. Kun et par minutters gang herfra ligger centrum af Upper Dharamsala, hvor man finder byens restauranter, caféer, kiosker, buddhistiske templer og shopping muligheder.
Fag – Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse
Vil du gøre en forskel for dig selv og andre, så glæd dig til faget Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse i Dharamsala i Nordindien.
At være på højskoleophold i et fremmed land, er en unik og berigende oplevelse og fundamentet for HÖJSKOLENDK handler om mennesker, fællesskab og respekt. Når man besøger fremmede kulturer mener vi, at det er vigtigt at række ud, lytte og lære om lokale forhold, kulturer og traditioner. En god måde at gøre dette på, er at engagere sig i velgørende projekter eller på anden måde nyttigt, frivilligt arbejde.
Det frivillige arbejde i Nordindien, tager udgangspunkt i den store gruppe af eksil-tibetanerne der bor i Dharamsala, og overskrifterne er undervisning, workshops, kultur-udveksling, conversation classes, tibetan homestays og børn.
Vi underviser de tibetanske flygtninge i fx engelsk, foto, matematik, IT eller andet du måske har spidskompetencer indenfor.
Vi laver workshops for dem i selvvalgte emner, vi kulturudveksler og har hver dag spændende ” conversation class” hvor vi udveksler holdninger og tanker om det at være menneske i hver sin ende af verden, frihed, demokrati, tibetanernes situation, sport og alt muligt andet spændende.
Der er også mulighed for at prøve et “Tibetan homestay”, hvis man har lyst til at leve som en lokal tibetaner et par dage undervejs.
Eftersom første fag er “Projektstyring & Teambuilding”, er der også mulighed for at lave et selvvalgt projekt, der kan gøre en forskel lokalt. Her er det kun ambitioner og fantasi der sætter grænserne.
Aktiviteter
Området omkring Dharamsala byder på både adventure- og kulturoplevelser. Vi kan bl.a. paraglide, trekke, vandre, køre mountainbike, tage kurser i yoga, massage og meditation, besøge hyggelige tea-gardens, se fodbold på et af verdens højest beliggende fodboldstadions eller besøge Kangra Valley, der er en fantastisk naturoplevelse.
Personlige indtryk
Dharamsala ligger i Kangra, en af de smukkeste dale i Himalaya, for foden af Dhauladhar-bjergene og er stedet hvor Dalai Lama og den tibetanske eksilregering har bosat sig. Hans Hellighed Dalai Lamas tilstedeværelse i Dharamsala har gjort den lille by verdensberømt, og mange studerende og spirituelle rejser hvert år til byen for at studere buddhisme og få et glimt af Lama’en – som flere af vores elever i øvrigt også har fået efterhånden.
Byen er også kendt som Mcleod Ganj, opkaldt efter den britiske officer David McLeod der engang grundlagde en ”hill-station” i området, og i bybilledet fornemmer man stadig den gamle britiske kolonisering der er godt blandet sammen med tibetansk og nordindisk kultur.
Med 5-6.000 meter høje bjerge, vandfald, aber i gaderne, søer, skove, floder, kultur, templer, buddhister, studerende og masser af tibetanere byder Dharamsala os på en fantastisk oplevelse.
Thomas – medejer og underviser i HÖJSKOLENDK
Sol. Hvide lange sandstrande. Palmer. Find din retning i livet. Turtle-Island.
Indkvartering
Med palmer i vandkanten, bor vi i hyggelige og simple bungalows på Sai Nuan Beach, på den sydlige del af Koh Tao. Vi bor rimeligt “basic”, men det er helt fint til os, for vi skal ikke være i hytterne – vi skal ud i solen og nyde det varme hav, de lækre strande og alle de fede muligheder området byder på; dykning, kajak, mountainbike, ATV-kørsel, jungle, hikes, yoga, wakeboard og muay thai (thai-boksning).
Fag – Selvudvikling & Kommunikation
I faget Personlig Udvikling handler det om dig!
Undervisning og uddannelse handler generelt ofte om faglighed og viden om den ydre verden. Vi bliver målt på karakterer, indtjening, statussymboler og viden om noget udenfor os selv. Man kan sige, at vi præges af en rationel, mental og akademisk tilgang til livet, og knap så ofte mødes med oprigtig nysgerrighed på det menneske vi reelt er indeni.
Det er fx ikke så tit, at vi mødes med spørgsmål som:
Hvordan har du det med det du lærer? Hvis du frit kan vælge, hvad vil du så allerhelst lige nu?
På forunderlig vis er det knap så vigtigt om vi egentlig trives og har det godt. Bilen skal til lovpligtigt syn hvert 2. år og tandlægen sender besked ud, når der er gået 6 måneder siden sidste bissetjek. Men hvad med os selv? Hvornår kigger vi efter om vi egentlig har det godt?
Undervisningen i Selvudvikling hos HÖJSKOLENDK møder dig i øjenhøjde. Med udgangspunkt i fx personlige erfaringer, åben dialog og velvalgte spørgsmål, øvelser og opgaver, inviterer vores engagerede og inspirerende undervisere dig til at lære dig selv bedre at kende gennem praktiske øvelser og ikke alt for meget tør teori. Nogle spørgsmål og øvelser klarer du alene, som fx. det at sætte mål eller finde din retning, mens du andre gange er sammen med dine venner fra holdet i små eller lidt større grupper.
Alt sammen sat op, så du får større indsigt i dig selv, din adfærd og kommunikation, for vi ønsker ganske enkelt at inspirere dig til at blive mere bevidst. Og vi er ret sikre på at du undervejs opdager nye sider af dig selv.
Vi gør undervisningen levende og sjov og bruger redskaber som fx debat, refleksion, coaching, observation, rollespil, mindfulness og feedback. Og en del andre spændende ting. Alle elever har nye “redskaber” med hjem i deres personlige rygsæk, når vi er færdige.
Overordnet set handler det om at du er tro mod dig selv, kan mærke hvem du er og tør står op for det du føler i maven.
Og som noget særligt prioriterer HÖJSKOLENDK individuelle samtaler mellem underviser og dig som elev i den udstrækning det er muligt.
Man kan sige at essensen af faget Selvudvikling & Kommunikation handler om at ‘skabe din egen virkelighed’, hvad end det er indenfor relationer, karriere, uddannelse. Eller bare at være dig!
Aktiviteter
Koh Tao har masser af sjove og spændende muligheder og her er blot et udvalg af dem: Dykning og snorkling, klatring og rappelling, yoga-kurser, ø-tur til Koh Nang Yuan spabad & retreat, fisketur med BBQ på stranden, cliff jumping og alt muligt andet. Vi har masser af gode kontakter i vores store netværk, der kan arrangere det hele til fornuftige priser.
Undervejs har vi i alt 3 friuger og i bund og grund har I friheden til at gøre hvad I har lyst til. Om I hænger ud på højskolen, rejser med destinationslederen eller smider rygsækken over skulderen, og tager på eventyr med de nye højskolevenner, er helt op til jer selv.
Der er masser af eventyr omkring os derude, og mulighederne er store. I kan tage på (verdensklasse) trek i Himalaya bjergene, sejle white water river rafting/kajak på Nepals brusende floder, besøge hellige templer, bade i den hellige Ganges flod i Varanasi, sejle kajak eller dykke i det arabiske hav, flodsejlads på backwater kanalerne i Sydindien eller besøge menneskehav i Delhi og Mumbai. I kan også overveje at tage lidt længere væk; både Sri Lanka, Dubai, Laos, Vietnam, Malaysia og en del andre (meget) spændende lande ligger ret tæt på, når vi har friuge i Indien.
1. FRIUGE
1 – Annapurna Basecamp, Nepal 7-10 dage – Trek til Annapurna Basecamp i ca. 4.200 meters højde
ABC trekket er en fantastisk måde at se noget af den enestående natur der udgør en betragtelig del af Nepals dna og desuden møde de lokale i de små landsbyer i Himalaya’s bjerge. Mens man vandrer forvandles stierne og bliver røde, pink og hvide af Rhododendron blomster, ris terrasser og tæt skov omringer en og på vej til base camp, der ligger i ca. 4.200 meters højde, møder man de etniske stammefolk Gurung, Magar og Thakali der ofte byder på smil, the og nysgerrighed. Herude er der højt til loftet, stille og tid til eftertænksomhed og du får solop- og nedgange i verdensklasse, ømme lægge og en fed følelse i kroppen når du når frem til målet – Base Camp på verdens 10. højeste bjerg Annapurna.
Pris: ca. 150-200 DKK pr. dag
2 – Sikles, Nepal 4-8 dage – Trek til Nepals største Gurung-stamme landsby i Himalaya bjergene
Mange af vores elever har trekket til Sikles, en lille Gurung bjerglandsby i ca. 2.000 meters højde, og har alle haft en kulturel og natur kæmpeoplevelse. Lokale nepalesiske trekking-guider og sherpaer viser vej gennem smukke skove, etniske smålandsbyer og op og ned af bjergkamme før man når frem til det smukke Sikles plateu. I baghaven ligger bjergene Annapurna IV, Annapurna II og Lamjung Himal og har man lyst til natur, kultur og trekking bør man overveje at bruge sin første friuge her.
Pris: ca. 150-200 DKK pr. dag
3 – Mardi Himal, 5-10 dage – Trek til det autentiske og uberørte Nepal
Trekket til Mardi Himal er en vaskeægte lækkerbisken. Her kommer man væk fra alfarvej og turister og træder nogle af de mindst trådte stier i områdets Himalaya’s bjerge. Undervejs passerer man Hindu landsbyer og er omgivet af høje egetræsskove og smukke Rhododendron områder. Udsigten over Dhauglagiri (8.167m), Machhapuchare/Fish Tail (6.988m), Mardi Himal (5.587m) og Annapurna (8.091m) er storslået og skal opleves før man helt forstår hvor fantastisk et syn det er.
Pris: ca. 150-200 DKK pr. dag
4 – Varanasi, Indien – Besøg en af Indiens helligste byer ved Ganges floden
Flere af vores elever har brugt en del af deres første friuge i Varanasi, der i indiske folkemunde er kendt som “the oldest living city in the world”. Her kan man bade, ved siden af hinduerne, i Ganges hellige vand og eftersigende blive tilgivet alle ens synder (hvis det skulle være nødvendigt) og desuden se masser af hindu og buddhist templer. Selvom byen er en af Indiens lidt mindre større byer, er den med sine knap 4 millioner indbyggere, stadig hektisk, fantastisk, forvirrende og et vildt bombardement af oplevelser.
5 – Dubai – oplev et af verdens mest besynderlige steder hvor stort er gigantisk!
Tænk ud af boksen og ta’ til Indien og Nepals kulturelle modsætning – Dubai. Midt ude i ørkenen finder man en af verdens hurtigst voksende byer, og her kan du bla. gå på opdagelse i verdens største shoppingmall – Dubai Mall (eller Mall of the Emirates med indendørs skibakke), tage en tur op i verdens højeste bygning – Burj Khalifa, ligge på stranden ved siden af verdens mest luksuriøse hotel – Burj Al Arab, besøge Grand Mosque – en af Dubais smukkeste moskeer, gå i byen med jet-settet på Boudoir på Dubai Marine Beach Resort eller slentre rundt i det helt nybyggede og maritime havnemiljø ved Dubai Marina.
6 – Kathmandu og Delhi – 2 af verdens vildeste hovedstæder
Tag en slapper i Kathmandu og Delhi og tag dig god tid til at gå på opdagelse i de spændende hovedstæder. I Kathmandu bør man besøge Bodnath, et af de mest hellige tibetanske og buddhistiske steder i verden og Swayambhu, abetemplet med den imponerende udsigt over Kathmandu dalen. Gå ned af Freak Street og se hvor hippierne først slog sig ned i Nepal eller tag ud til Pashupatinath, et vigtigt Hindu tempel med ligbrænding, aber og hellige grotter.
Delhi byder også på mange must-see’s og man bør smutte forbi Baha’i Lotus templet der er en Indiens smukkeste bygninger, de store bazarer Kamla Nager og Connaught Place og Red Fort der blev færdigbygget i 1648 af Mughal Emperor Shah Jahan (der også byggede Taj Mahal). Har man tid og lyst er Jantar Mantar – et af de fem astronomiske vidunderer bygget i 18-tallet, Humayun’s Tomb der er en af Delhi’s 3 UNESCO World heritage sites og Jama Mashid, Delhi’s største moské også must-see’s.
7 – Kajakskole/river rafting, 2-7 dage
Hvis du er en vandhund kan du overveje at tage på kajakskole/kajaktur og dygtiggøre dig i kajakken. Eller måske tage på en eventyrlig riverrafting tur ned af en Nepals vilde floder, med overnatning i det fri og rigelige mængder af adrenalin. Hos vores fantastiske og superkompetente samarbejdspartner Paddle Nepal finder man et stort udvalg af ture og muligheder og du kan læse meget mere på deres hjemmeside: http://www.paddlenepal.com
8 – Chitwan nationalpark
Ca. midt mellem Pokhara og Kathmandu, ligger Chitwan Nationalpark. Det er et ‘World Heritage Site’ og dækker et område på ca. 950 km2. Flere af vores elever har taget et par overnatninger i nationalparken og har haft rigtigt gode oplevelser. Du kan se aber, næsehorn, elefanter, krokodiller, hyæner, sjakaler, antiloper, rådyr, junglekatte – og er du rigtig heldig ser du måske en tiger, leopard eller en bjørn.
9 – Bungy jump – verdens 4. højeste!
Nær Tibets grænse i Nepal, finder man verdens 4. højeste bungy jump på 160 meter. En del af vores elever har allerede sprunget. Tør du?
—
2. og 3. FRIUGE
Vi har valgt at placere friuge 2 og 3 i forlængelse af hinanden, efter det frivillige arbejde, da et eventyr rundt i Indien inden vores rejse til Thailand, har så mange unikke og fantastiske oplevelser, at det giver bedst mening. Det giver os muligheden for at nå vidt omkring i Indien og mulighederne er mange; Varanasi, Jaipur, Taj Mahal, Delhi, Mumbai, Bollywood, Goa eller et par spændende dage i ørkenen på en spændende kamelsafari.
Det er også værd at overveje at tage på eventyr i nogle af de lande, der ligger relativt tæt på Indien. Det kunne være Sri Lanka, Malaysia, Vietnam, Dubai, Laos, Bhutan eller Myanmar. Lige meget hvad I beslutter jer for, kan I glæde jer til et par eventyrlige og uforglemmelige uger.
Her kan du danne dig et overblik over dine og de andre elevers muligheder undervejs på det eventyrlige højskoleophold i Indien, Nepal & Thailand. Vi har i det følgende skitseret de mest populære aktiviteter, oplevelser, dags- og weekendture og alle er med succes prøvet af tidligere elever.
POKHARA
Riverrafting:
På sidste introdag i Pokhara hopper vi, sammen med vores lokale venner Nim, Dipesh, Sontos og Som fra Nepals riverraftinglandshold, i 8-mands gummibåde og kaster os ud i Upper Seti – en af Nepals vilde og brølende floder. Alle er “høje” (og gennemblødte) når vi efter 1½-2 timers adrenalinpumpende sejlads hopper i land og du kan glæde dig til en fantastisk og vildt fed fællesoplevelse med dine nye venner. Se video her!
Pris: ca. 200-250 DKK
Canyoning:
Efter ca. 20 minutters let trekking ankommer man til et af de smukkeste vandfald i Nepal og efter et hurtigt skift til våddragt, klatresele, hjelm og redningsvest og et vildt brusebad under det ca. 60-70 meter høje vandfald, får man en god introduktion til hvad Canyoning er og hvad dagen byder på. Rapelling, nedfiring og sliding ned af vandfald og udspring fra op til 7-8 meters højde, når de små bjergsøers dybder tillader det. Her venter endnu en superfed oplevelse og har man lyst til at flytte lidt grænser er der rig mulighed for det her. Se video her!
Pris: ca. 250-300 DKK
3-dages kajakskole/tur:
Efter ca. 3 timers kørsel fra Pokhara ankommer man til den idyllisk beliggende Chhimkesory Camp – home sweet home de næste 3 dage. Campen ligger på en bjergside og på modsatte side af den ca. 50-100 meter brede Trisuli flod og derfor hopper man først i den lille 4-mands kabelvogn der dagligt transporterer de lokale fra bjerglandsbyerne over Trisuli River. Første dag i kajakken trænes balance, redninger og vendinger og måske laver man allerede første dag en grønlændervending. En superfed følelse! Efter en lang dag i solen med masser af træning, leg, smil, jubelbrøl og vand i næsen trækker man kajakkerne op på stranden og forbereder sig på at mørket lander. Et hurtigt skift til tørt tøj, brænde skal findes til aftenens bål og måske et velfortjent brusebad under vandfaldet før den står på lækker aftensmad. Omgivet af stearinlys overnatter man i hyggelige shelters på stranden med bål, varm cacao og røverhistorier under stjernerne – med Trisuli flodens konstant flydende strøm som baggrundsmusik. Fantastisk stemningsfyldt!
De næste to dage sejler man med strømmen ned ad floden og her venter vilde (2/2+) strømfald, masser af udfordringer i kajakkerne, vild natur, aber i vandkanten og vinkende børn på broerne der går på tværs af Trisuli River. Glæd dig til en af opholdets mest populære weekendture. Se video her!
Pris: ca. 800-1.000 DKK
Paragliding:
I ca. 1.000 meters højde løber man sammen med sin paragliding-pilot ned af en af Sarongkots skrå bjergsider og sætter af med vind i håret, ørne på himlen og en næsten ubeskrivelig smuk udsigt over Himalayas bjerge, den store bjergsø Phewa Lake og byen Pokhara. Efter afsæt fanger piloten hurtigt en af de termiske opdriftsvinde og kort efter befinder man sig i 1.500-2.000 meters højde blandt ørne, skyer og andre paraglidere. Det er fantastisk, grænsebrydende og en kæmpeoplevelse. Se video her!
Pris: ca. 300-350 DKK
Bungy Jump & Canyon Swing:
Nær Tibets grænse, kun 3 timers kørsel fra Kathmandu, finder man verdens 4. højeste bungy jump og canyon swing. Hvis man har mod på det, venter der her et vanvittigt og grænsebrydende adrenalinrush med ca. 6 sekunders frit fald og med en hastighed på op til 150km/t direkte ned mod floden Bote Khosi. Se video her!
Pris: ca. 500-600 DKK
Zipline:
Ind i en jeep og afsted mod først landsbyen Sarongkot, hvor paragliderne sætter kurs mod eventyr. Efter landsbyen er passeret fortsætter man af smalle veje og hårnålesving op i bjergene og i ca. 1.800 meters højde, ved Butterfly Pavillion, stiger man ud af jeepen til en udsigt der efterlader en måbende. Efter en kort introduktion og montering af specialsele gør man sig klar til afgang på den 1,8 km lange zipline. Hurtigt når man hastigheder på op til 150 km/t og under en forsvinder tæt skov, den brølende Seti flod og bitte små mennesker på vejene omkring Pokhara. Ved siden af en står Himalaya’s bjerge så tæt at man føler man kan række armene ud og røre ved dem. Det her er en once-in-a-lifetime oplevelse. Se video her!
Pris: ca. 400-500 DKK
—
DHARAMSALA
Rishikesh, 2-3 dage:
Rihikesh er verdens ”yoga-hovedstad” og en populær by blandt backpackers, der også kommer her for at rafte på Ganges-floden, klatre eller lave udspring fra de høje klipper i området, meditere eller bare ”hænge ud” og lade tiden flyde. Fra busstationen tager man med autorickshaw til den berømte hængebro Lakshman Jhula, der er et yndet kulisse, når indere på ferie tager fotos til familiealbummet. På den anden side af broen kan man gå en tur igennem et spændende naturområde med templer og asrams (religiøse kollektiver) til broen Ram Jhula, hvor man krydser tilbage over floden. Man kan også besøge The Beatles Asram, hvor verdens bedst sælgende musikere tog en slapper da de besøgte Indien i 1968. Ved solnedgang får man en unik og autentisk oplevelse ved Triveni Ghat i centrum af Rishikesh, hvor der hver aften er hinduistiske ceremonier med fællesbøn og ofringer – bl.a. sættes tændte ”puja-lamper” ud på den hellige Ganges-flod, hvor de flyder med strømmen i skumringen.
Pris: ca. 800-1.000 DKK
Workshops:
I Dharamsala har man god tid til at forbyde sig i et emne man finder særligt spændende. Her finder man workshops og undervisning i fx. fotografi, yoga, massage, tibetansk og indisk madlavning, meditation og alt muligt andet spændende og inspirerende.
Pris: Afhænger af længde på kursus og tema
Tibetan Homestay:
Der findes næsten ingen bedre måde at lære tibetanernes gæstfrihed og mangfoldighed at kende på end et Tibetan Homestay. Her bor man hos en tibetansk familie og kommer helt tæt på deres hverdag og det liv de lever. Det er hamrende spændende, en øjenåbner og en kæmpe kulturoplevelse.
Pris: Afhænger af længde på homestay og hvilken familie man bor hos
—
KOH TAO, THAILAND
Dykning/dykkercertifikat
Er du fascineret af det smukke liv under havets overflade, findes der masser af muligheder for at udforske det klare blå hav.
Undervisningen er på engelsk, men du læser teorien på dansk. Dermed får du både de danske og engelske ord for de forskellige begreber. Man starter med teori og dyk i en swimmingpool (på den lave ende), så du bliver helt fortrolig med udstyret før man hopper i havet og prøver at dykke “rigtigt”. Du får en helt unik chance for nogle fantastiske dyk, som de færreste på et dykkerkursus får lov til. Samtidig får du et internationalt PADI certifikat, der kan bruges overalt i verden efterfølgende.
Pris: ca. 1.500 – 2.000 DKK
Koh Nang Yuan
Koh Nang Yuan er en lille ø der kun ligger 15 minutter fra Koh Tao. Den er berømt for sine dykkersteder, den lækreste strand og en fantastisk smuk solnedgang.
Der er ingen veje eller biler på øen og den lille skønne ø egner sig rigtigt fint til en hyggelig dagtur.
Pris: ca. 10-15 DKK
Rock climbing, Koh Tao
Her kan du se Koh Tao fra en anderledes og højere vinkel, hvis du tager med på en af de mange klatre- og rappellingture der er på øen.
Klatre mulighederne spænder vidt og der er alt fra bjergtoppe, ruter med fantastiske panoramaudsigter, udfordrende vægge og kystklipper hvor man kan se fiskene svømme mellem de smukke koraller.
Der er klatring på alle niveauer, så hvis man aldrig har prøvet det før kunne man jo starte her, eller for de erfarne, få opfrisket eller udfordret sig selv endnu en gang.
Pris: ca. 250-300 DKK (halvdagstur)
Motorcykel/ATV
Lej en motorcykel eller (en firehjulet) ATV og kom rundt på øen på en sjov og spændende måde. Med heftige stigninger og fuld fart, møder du lokale, opdager lækre strande hvor man kan gøre et stop og slappe af i solen eller tage en dukkert i det dejlig vand og finder små stier på midten af øen. Mulighederne er mange og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad en dag på farten kan byde på.
Pris: ca. 50-100 DKK (For en hel dag)
Kajaktur
Tilbring en formiddag eller hele dagen i en kajak og se Koh Tao fra havet. Mulighederne er mange, da man kan lægge til alle de steder man finder spændende på øen; til lækre lokale restauranter, en dukkert i det lækre vand, snakke med de lokale man møder på sin vej og alt muligt andet. Det kan kun blive en anderledes og fantastisk dag langs kysten.
Pris: ca. 75-100 DKK (For en hel dag)
Yoga
Krop, sind og refleksion forenes under omgivelserne af en betagende udsigt og frisk luft, der kan være med til at gøre dit ophold på Koh Tao endnu mere specielt. Hvis du aldrig har prøvet det før, eller allerede har erfaring med yoga, så er der mange muligheder for dig, da der tilbydes yoga klasser på alle niveauer og i forskellige praksis som fx; Asana (fysiske arbejdsstillinger), Pranayama (ånde øvelser) og Dhyana (meditation).
Pris: ca. 50-100 DKK
Adventure
På Koh Tao har man masser af muligheder for action, adventure og sjove stunder med vennerne. Her er dykning, vandski, jetski, cliff jumping, snorkling, klatring, rappelling og alt muligt andet der får smilene frem og gør din pung en lille smule lettere.
Undervejs kommer vi tæt på de lokale og medbringer du nysgerrighed og et åbent sind, tør vi godt love dig at du får nye og skønne venner rundt omkring i Indien, Nepal og Thailand. Du kan bl.a. glæde dig til at lære Laxmi og Kundan at kende – far og søn der dagligt “knokler” for at vi føler os hjemme på højskolen i Pokhara og ikke mangler noget.
Du lærer også Nim, Som og Dipesh at kende. De arrangerer og er med som guides på vores vilde adventure-oplevelser i naturen som fx riverrafting, rappelling, trekking i bjergene, canyoning og kajaksejlads.
I Dharamsala i Nordindien lærer du Taj at kende. En skøn og hjertelig fyr (med seks tæer på den ene fod) der ejer en lille forretning på hovedgaden. Han åbner døren på vidt gab for os og inviterer os hjem til ham og familien til hjemmelavet lokal nordindisk mad og chai-the. Han er guide på en forlænget weekendtur til hans fødeby i Kashmir regionen og det giver os en fantastisk mulighed for at få set et enestående, fascinerende og ubeskriveligt smukt område af det nordligste Indien.
Glæd dig også til at lære Kunsang at kende. En passioneret, glad og enormt engageret ung fyr, der har skabt Tibet Hope Center fra bunden og gør en stor forskel for de tibetanske flygtninge i Dharamsala.
På Koh Tao møder vi en inspirerende ø-befolkning, der med åbne arme og store thailandske smil, byder os velkommen med sol, 30-35 grader, lækre strande og nysggerige sind. Med dem oplever vi blandt andet hyggelige (og sjove) karaoke aftener, fisketur med BBQ på stranden, smager deres lokale retter, besøger dem i deres hjem og meget mere.
Jeg er 97’er, opvokset i Skødstrup – en lille by nord fra Århus – og har gået på Eriksminde Efterskole og senere taget en HF-uddannelse på Aarhus Akademi. Jeg bor nu i et skønt bofællesskab i Gl. Ry med tre af mine dejlige venner.
Jeg har, siden jeg var ganske lille, haft stor lyst og trang til at udforske verden. Jeg har altid været interesseret i naturen; gå-ture i skove og være ved vandet med forestillinger om at der lå verdener uden for min forstand.
Der er altid mere eventyr i horisonten, når man ser på verden gennem mine briller. Jeg drømmer om at komme alle de steder hen i verden, jeg endnu ikke har været (og der er heldigvis mange), og tror på, at respekt og kærlighed for andre mennesker, opstår i mødet og kendskabet med deres kultur og verdensforståelse.
Jeg har altid haft svært ved at sidde stille og følge med i skolen. Jeg var derfor udfordret i min skolegang, da jeg tidligt kunne mærke hvad jeg ville og hvad jeg interesserede mig for i livet; natur, verden og mennesker. Jeg har altid været et meget socialt menneske, med venner omkring mig og gerne vidt forskellige af slagsen. Jeg tror grundlæggende på at alle mennesker er lige meget værd og er utroligt spændene at lære at kende. Jeg har altid haft let ved at kunne sætte mig i andres sted, forstå den menneskelige natur og påskønne de forskellige væsener vi er. Jeg holder meget af at være omgivet af mennesker, der har deres egne holdninger, værdier og styrker i livet.
Jeg har rejst siden jeg var 15 år gammel, på både små-ture til Sverige i et par uger ad gangen og som 17-årig begav jeg mig alene ud i Europa, hvor jeg tomlede den til Sydspanien, og bagefter fløj til Island og drog hele vejen rundt på den smukke, rå og vilde vulkanø. Det var første gang jeg for alvor kom i kontakt med det, der fylder mig mest med glæde som menneske; at rejse og møde mennesker på tværs af landegrænser.
Jeg er i HÖJSKOLENDK fordi jeg brænder for åbne og nysgerrige fælleskaber, hvor alle kan være sig selv, med alt der er dem. Alle mennesker er unikke og det er essentielt for mig, at man, i et fællesskab, har forståelse for hinandens forskelligheder og hvilke egenskaber vi bærer med os. Jeg ønsker inderligt, at alle vores elever får en følelse af den betydning og indflydelse deres tilstedeværelse har i verden – både med hinanden og for andre.
Jeg glæder mig til at lære jer at kende i Indien, Nepal og Thailand!
Højskolesmil,
Anton
Tilmelder du dig senest 4 måneder før afgang, får du Early Bird-rabat, så højskoleopholdet og flybilletten tilsammen koster 37.900 DKK mod normalt 40.900 DKK.
Inkluderet i opholdet er:
• Flybillet DK-Nepal-Indien-Thailand-DK (inkl. skatter og afgifter)
• Indkvartering i Nepal, Indien og Thailand i værelser/hytter med plads til 2-4 personer
• 75 timers spændende undervisning i Projektstyring & Teambuilding
• 75 timers spændende undervisning/praktisk arbejde i Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse
• 75 timers spændende undervisning i Selvudvikling & Kommunikation
• Højskolebevis for dit ophold
• Dansk destinationsleder under hele opholdet
• Undervisning af dygtige og engagerede danske undervisere
• Personlig coaching under opholdet
• Afrejsemøde ca. 5 uger inden afrejse, sammen med de øvrige deltagere
• Infobreve med detaljeret information om rejsen, inkl. pakkeliste
Depositum
Tilmelder du dig tidligere end 4 måneder før afrejse, sikrer du dig din plads ved at indbetale et depositum på 3.000 DKK.
Rejseforsikring
Udover flybillet og ophold skal du på forhånd købe en rejseforsikring, hvis du ikke allerede har en. Du skal budgettere med ca. 2.500 DKK for rejseforsikring og vi anbefaler at du gennem HÖJSKOLENDK tegner en “Super” og “Udvidet” hos Gouda rejseforsikring. I evt. tilvalg kan du købe en “Afbestillingsforsikring” til 6% af opholdets pris. Vi hjælper dig gerne med det hele og sender i god tid mere information til dig om forsikring.
Vaccinationer
Prisen for vaccination er individuel og kan variere rigtig meget fra elev til elev alt efter din læges anbefaling og tidligere vaccinationer.
Du rådes til at snakke med din egen læge om vaccination og evt. udgifter hertil, før du lægger dit endelige budget.
Her følger en oversigt over de 4 hovedområder, der ikke er inkluderet i prisen på dit ophold:
• Mad & drikkevarer
• Lommepenge
• Lokal transport (fx mellem Kathmandu-Pokhara, Pokhara-Dharamsala, Bangkok-Koh Tao, m.v.)
• Friuger
Det er forskelligt hvor mange penge hver enkelt elev bruger, men de fleste bruger mellem 18.000-22.000 DKK alt inklusiv, under hele opholdet i Indien, Nepal & Thailand.
Med de 4 nedenstående punkter bør du kunne lægge et realistisk budget for dine 3 måneder i Indien, Nepal & Thailand med HÖJSKOLENDK.
1. Mad og drikkevarer
Da det er meget billigt at spise på restaurant både i Indien, Nepal og Thailand, spiser man ofte både frokost og aftensmad ude. De fleste af vores elever klarer sig for ca. 75-100 DKK pr. dag i madbudget. Det vil sige i alt for mad og drikkevarer ca. 7.000-9.000 DKK for alle 3 måneder.
2. Lommepenge
Lommepenge går der flest af, hvis du i friugerne vælger at rejse meget rundt og især hvis du flyver meget, selvom det faktisk også er ret billigt at flyve indenrigs. Shopping, byture og aktiviteter som fx. bungy jump, kamel-safari, kajaktur, rafting, nationalparker, bådture, etc. kan også være større poster. Læg et fornuftigt budget hjemmefra, for det du synes at du har lyst til at bruge.
10.000-12.000 DKK er for mange et realistisk beløb, men det svinger en del fra elev til elev. Vi har både set lavere og højere beløb.
3. Lokal transport
> Til og fra lufthavnene
> Mellem lokationer (fx mellem Kathmandu-Pokhara, Pokhara-Dharamsala, Bangkok-Koh Tao, m.v.)
> Lokal daglig transport
For de 3 måneder i Indien, Nepal og Thailand beløber transport sig til ca. 2.000-3.000 DKK.
4. Friuger
Både i Nepal og Indien er det (helt) oplagt at bruge friugerne på nye oplevelser – for der er så meget fedt at se og opleve med dine nye højskolevenner.
Derfor er indkvartering i de to friuger ikke inkluderet i den samlede pris, da eleverne vælger at gå på opdagelse enten lokalt eller i de omkringliggende lande.
• Opdagede sider af dig selv, du ikke vidste du havde
• Flyttede grænser, fik energi og tog nye udfordringer op
• Boede 1 måned med Himalaya som nabo
• Vandrede i nogle af Asiens smukkeste nationalparker, og så krokodiller, næsehorn og aber
• Knyttede stærke bånd med fremmede mennesker, der blev venner for livet
• Dasede i en hængekøje ved det Sydkinesiske hav
• Riverraftede på brusende floder og mærkede livet pumpe i dine blodårer
• Blev målrettet og mere afklaret omkring din fremtid
• Fik Delhibelly (racermave) af den stærke og spændende indiske mad
• Blev bevidst om din egen rolle og blev bedre til forstå dig selv og andre
• Gjorde en reel forskel for andre og dig selv
• Trekkede i bjergene i Nordindien og oplevede verden fra toppen
• Blev mere nysgerrig på hvem du er, fandt dine stærke sider, og fik mere selvtillid
• Oplevede en kultur der næsten ikke kan blive mere spektakulær, åben, original og udansk
Hvis du har lyst at lære os endnu bedre at kende har du flere muligheder. Dem har vi beskrevet nedenunder. Du er også altid velkommen til at smide os en mail på info@hojskolendk.dk eller ringe til os på kontoret på 7027 9007.
Følg opholdet på Instagram
Hop ind på Instagram og følg vores eventyrlige højskoleophold i Indien, Nepal og Thailand. Her kan du se stories, billeder, nyheder og meget andet spændende fra opholdet: Indien, Nepal & Thailand – Instagram.
Infomøder
Hvis du overvejer at tage på højskoleophold med os har du måske brug for at lære os bedre at kende inden du tilmelder dig.
Her er derfor et par gode muligheder for at møde os ude i den virkelige verden og ikke bare bag skærmen du sidder ved:
> Et personligt møde med destinationslederen eller ejerne af HÖJSKOLENDK, Claus og/eller Thomas
> Infomøder i København, Odense, Aalborg og Aarhus
Klik her for mere information!
Youtube – HÖJSKOLENDK
Tjek vores Youtube kanal hvor du finder masser af videoer om vores eventyrlige højskoleophold i udlandet og menneskene bag.
Du kan bl.a. se HÖJSKOLENDKs officielle promo-video og inspirationsvideoer for netop den destination, som du er mest interesseret i.
Klik her og besøg vores Youtube kanal!
Facebook – HÖJSKOLENDK
Kig forbi vores facebook-site og se nyheder, inspirerende billeder og praktiske informationer.
Her er flere updates om ugen, anbefalinger, fortællinger, fotoalbum og videoer om vores elever, destinationer og hold rundt omkring i verden.
Klik her og besøg os på Facebook!
Instagram – HÖJSKOLENDK
Vi er også på instagram, så tjek os ud dér på #hojskolendk.
Klik her og besøg os på Instagram!
Tidligere elever
Det er tit rigtigt godt at skrive, snakke eller måske ligefrem mødes med en tidligere elev, der har været afsted med højskolen.
Skriv til os på info@hojskolendk.dk – så sørger vi for at du får en hilsen fra en tidligere elev.
Højskole i Indien, Nepal & Thailand | Early Bird Pris | Normal pris |
08. oktober 2019 til 15. januar 2020 | 37.900 DKK | 40.900 DKK |
Afrejse ca. 14. februar 2020 til ca. 23. maj 2020 | 38.500 DKK | 41.500 DKK |
Afrejse midt oktober 2020 | 38.500 DKK | 41.500 DKK |
Afrejse midt februar 2021 | 38.900 DKK | 41.900 DKK |