PROJEKTSTYRING & TEAMBUILDING

Glæd dig til et spændende, inspirerende og sjovt fag, med bl.a. teambuilding, projektledelse, gruppedynamik, coaching, refleksion og teamroller.

Du får indsigt i dine stærke sider og udviklingsmuligheder som teamplayer, så du kan blive en endnu dygtigere og stærkere udgave af dig.

Projektstyring & Teambuilding

Projektstyring & Teambuilding er et spændende, inspirerende og sjovt fag. Du får masser af praktisk erfaring med teambuilding, projektledelse, gruppedynamik, coaching, feedback, refleksion og teamroller og desuden et fint teoretisk indblik. Du får indsigt i dine stærke sider som teamplayer og vi stiller skarpt på dine udviklingsmuligheder, så du kan blive en endnu dygtigere og stærkere udgave af dig.

I undervisningen udfordrer vi både gruppen, teams og dig med tankevækkende, inspirerende og sjove samarbejdsøvelser. Her tør vi godt garantere at der bliver grinet, jublet og råbt en masse og at du bliver klogere på hvad der skal til for at et team kan udvikle sig og få succes. Undervejs får du desuden en personlig profilanalyse, og du får dermed indsigt i alt det du kan bidrage med i et team, i projekter, på dit kommende studie eller arbejdsplads.

Glæd dig desuden til at få "fyldt rygsækken" med en masse samarbejds- og teambuildingøvelser og icebreakers, som du kan bruge i et væld af forskellige sammenhænge i fremtiden.

Vi arbejder desuden med de "værktøjer", der bl.a. ligger til grund for en succesrig projektleder. Fra kreativ idéfase til detaljeret og grundig planlægningsfase, afvikling af projektet og slutteligt den gode afslutning der kræver refleksion og evaluering. I de forskellige faser har alle noget at byde ind med på et eller andet tidspunkt og her sætter vi selvfølgelig også fokus på lige nøjagtigt dine kompetencer.

Som afslutning på faget omsætter vi teori til praksis og I laver jeres helt eget projekt.

Projektstyring & Teambuilding byder på masser af udfordrende, lærerige og sjove samarbejdsøvelser og er en rigtig spændende og inspirerende start på højskoleopholdet. Glæd dig!

---

Er det mest teori eller praktisk?
Vi bruger lidt tid på at arbejde med de grundlæggende ”værktøjer” i både projektstyring og teambuilding, og der hører en smule teori til begge. Dog er al vores undervisning baseret på ”Experiential learning”, der frit oversat betyder ”aktiv og oplevelsesbaseret læring”. Derfor fylder det praktiske over 90% af undervisningen og læring og udvikling kommer hovedsageligt fra det praktiske. Engagementet er altid superhøjt og der er masser af udfordrende, komplekse og sjove teambuildingøvelser, der både skaber grin, jubel og fede fællesoplevelser.

Hvad kan jeg bruge det til?
Alle mennesker har relationer de på en eller anden måde samarbejder med – oftest for at opnå nogle gode og brugbare resultater. Når vi indgår i en sådan relation er det en klar fordel at vi har forståelse for de dynamikker og mekanismer der har stor indflydelse på både proces og resultat.

Jo dygtigere vi er til at indgå i teams og fællesskaber jo nemmere er vi at arbejde sammen med.
Jo større forståelse vi har for os selv som individer og teammedlemmer, jo nemmere har vi ved at bidrage med lige nøjagtigt det vi er allerbedst til.

---

Hvad tænker tidligere elever om faget?
"Projektstyring & Teambuilding gav mig rigtigt meget fagligt såvel som menneskeligt og jeg lærte meget om mig selv og mine styrker og udfordringer i sociale sammenhænge. Det gav mig nogle kompetencer, som jeg faktisk benytter i min hverdag og som flere arbejdspladser har sat pris på. Ydermere er faget et kæmpe plus på CV’et.

Det var et skide sjovt forløb, hvor vi fik brudt nogle grænser og kom, som gruppe, tættere på hinanden. Vi var bla. ude at riverrafte som en del af faget, hvilket kræver rimeligt gode samarbejdsevner.

Underviseren var helt fantastisk. Hans måde at formidle på var genial og fyldt med humor og godt humør og aldrig lange foredrag. Med masser af sjove øvelser hvor vi som gruppe kom hinanden mere ved, refleksion over begreberne og vores oplevelser og derved lærte vi virkelig meget - uden at det egentlig føltes som rigtig undervisning."
Nanna Benedictus, 19 år

“Det var 3 ugers spændende og  intens undervisning i Projektstyring & Teambuilding, hvor jeg blev klædt utroligt godt på indenfor faget – samtidigt har det haft stor relevans for mig, til hverdagslivet på arbejdsmarkedet.
Undervisningen var meget varieret med både praktiske øvelser, teori og gruppearbejde. Den bedste måde at lære på efter min mening!

De 3 ugers undervisning, har gjort mig klogere på mig selv og jeg kender nu mine stærke og svage sider.”
- Susie Midtgaard Pedersen, 19 år

”Undervisningen i faget ”Projektstyring & Teambuilding”, var noget af det mest spændende jeg har deltaget i!
Det skyldtes ikke mindst en utrolig inspirerende og engageret underviser, der udviste meget stor professionalisme og jeg var aldrig i tvivl om at han selv brændte inderligt for faget. Han formåede virkeligt at gøre undervisningen interessant gennem tankevækkende og sjove teambuilding øvelser, hvor man fik lov til både at grine og tænke sig om en ekstra gang, for virkeligt at forstå øvelsens budskab.

Jeg fandt ud af hvor vigtigt det er, at jeg reflekterer over mine handlinger og tanker. For på den måde at kunne udvikle mig og opdage hvor vigtigt det er, at jeg udfordrer mig selv, og mærker livet på min egen krop. Jeg lærte vigtigheden af at man fungerer godt sammen i en gruppe, og at alle typer er vigtigere, for at man kan udføre et effektivt stykke arbejde sammen."
- Jonas Simonsen, 20 år

 

 

Reservér en plads på det eventyr du drømmer om - det er gratis og helt uforpligtende og sikrer dig besked inden der bliver udsolgt.

Hvis du er afklaret og klar på højskoleeventyr, er det bare med at tilmelde dig.
Der bliver nemlig udsolgt på langt de fleste af vores ophold.

Infomøder

Hvis du overvejer at rejse på et af vores eventyrlige højskoleophold i udlandet, har du sikkert spørgsmål til os. Vi vil meget gerne svare på dem alle, så du har ro i maven og føler dig helt tryg, når du tilmelder dig.

På vores infomøder møder du oftest Claus eller Thomas (ejerne af HÖJSKOLENDK), Peter vores daglige leder, tidligere elever og ofte et par af vores dygtige og engagerede destinationsledere. Til infomødet deltager også andre nysgerrige og kommende elever, som du kan sludre med om eventyret, der venter.

Glæd dig til at høre mere om; HÖJSKOLENDK, vores højskoleophold, adventure og aktivitetsmuligheder, oplevelser, workshops og vores aktive måde at undervise på. Og så svarer vi selvfølgelig på alle de spørgsmål du har.

TILMELD DIG INFOMØDE

Slider

BROCHURE

LÆR OS BEDRE AT KENDE

Mød vores inspirerende team der glæder sig til at tage på eventyr med dig.

Blog

Er HÖJSKOLENDK en højskole?

17. mar - 2018

Vi bliver engang imellem spurgt om vi er en ”rigtig” højskole. Og det spørgsmål giver selvfølgelig stof til eftertanke. Indrømmet, det er svært for mi...

Ny hjemmeside - vi er spændte!

23. feb - 2018

I skrivende stund er der kun ganske få minutter til launch af vores nye hjemmeside – et projekt jeg har arbejdet på i 5 måneder. Jeg er kæmpespændt, h...

Vi er som én stor familie ...

15. jan - 2018

Laura og Sofie har lige brugt 3 uger i regnskoven på St. Croix, hvor de har givet den gas med frivilligt arbejde. De er også blevet klogere på dem sel...

Reservér en plads på det eventyr du drømmer om - det er gratis og helt uforpligtende og sikrer dig besked inden der bliver udsolgt.

#hojskolendk

VI GØR EN FORSKEL

Vi tror på at alle kan gøre en forskel - selv en højskole fra Danmark.
Vi støtter derfor Verdens Skoves arbejde med bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove.
Vi har allerede fredet over 75.000 m2. Dét er vi stolte af i HÖJSKOLENDK.



HÖJSKOLENDK

Bildsøvej 9 C
4200 Slagelse
Danmark

Præstebakken 3
8680 Ry
Danmark

Kontakt

Tlf. Nr.: 7027 9007

Mail: info@hojskolendk.dk

Skype: hojskolendk

Instagram: #hojskolendk

Google +     LinkedIn 

Samarbejdspartnere