HVAD FIK DU UD AF DIT OPHOLD?

Vi brænder for at give vores elever et rejse- og højskoleeventyr for livet - men også for at give dem endnu mere

selvtillid, selvværd og mod på livet og blive klogere på deres unikke styrker og retning i livet.

Hvad fik du ud af dit ophold?

Vi har stillet nogle af vores tidligere elever et vigtigt spørgsmål; hvad fik du ud af dit ophold med HÖJSKOLENDK?
Måske gør det dig lidt klogere på hvem vi er og hvad vi står for.

Liv Vernstrøm Hald
"En langt større føling med mig selv, bedre selvtillid og selvværd og en masse nye venner. Jeg har fået større klarhed om hvad jeg vil i livet og har lært at tage tingene som de kommer - undervisningen omkring indflydelsessfære og interessesfære fra Projektstyring & Teambuilding, har jeg taget meget til mig."

Thomas Mogensen
"Utrolig meget selvindsigt og mod på at kaste mig ud i mange andre ting uden at bekymre mig specielt over det! En større ro, fordi jeg endelig bare fik en rejseoplevelse for livet, som jeg har brændt så inderligt efter i meget langt tid!"

Nanna Benedictus
"Jeg kunne skrive 10 sider, hvis ikke mere, om hvad opholdet har givet mig. Jeg har udviklet mig på en måde jeg ikke havde troet muligt og har lært en masse både menneskeligt og fagligt. Jeg er kommet nærmere hvem jeg er, og hvad jeg står for og hvad livet egentligt handler om. Et højskoleophold med HÖJSKOLENDK burde være obligatorisk hos alle unge mennesker. Det giver så meget, at jeg ikke kan beskrive det med ord - det skal opleves!"

Julie Vinther
> Større accept af andre mennesker
> Mere indre ro
> Gode venner
> En masse kompetencer inden for projektstyring og teambuilding
> Gode redskaber til at opnå de mål jeg sætter mig
> Højere selvværd

Sarah Staunsager
"Højskoleopholdet har givet mig en masse erfaring og værktøjer indenfor projektstyring og teambuilding. Jeg er blevet mere klar over hvor forskellige folk i virkeligheden er og hvor forskelligt vi ser på tingene og verden. Jeg har lært en masse om mig selv, ved hjælp af de andre på holdet og ikke mindst har jeg fået nogen kanon gode venner som jeg føler jeg har kendt i årevis."

Kristoffer Strandhauge
"Det har givet mig endnu mere selvtillid i hverdagen, nogle fantastiske oplevelser og virkeligt gode venner!"

Julie Plougmann Andersen
"Et helt nyt syn på livet og på mig selv. En masse fantastiske venner og en oplevelse for livet. En gladere og mere positiv og åben mig."

Line Nielsen
"Højskoleopholdet har helt klart rykket nogle grænser for mig, både fordi det har fået mig til at prøve en masse ekstreme ting, men også fordi jeg har lært en masse om mig selv. Gennem undervisningen er jeg kommet tættere på hvem jeg er og hvordan andre ser mig. Og så har jeg fået en masse redskaber med hjem, der helt sikkert vil hjælpe mig med teamarbejde i fremtiden."

Siri Holm
"Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg har i Danmark og værdsætter det mere. Jeg er mere tålmodig over for andre og har lært at elske folk for hvem de er i stedet for at være frustreret over hvad de ikke er. Jeg hviler mere i mig selv og har opdaget at jeg er god nok som jeg er. Og så har jeg fået en masse kompetencer med mig som jeg kan bruge i forhold til mit arbejds- og skoleliv og i min personlige hverdag."

Steffan Johansen
"Opholdet har givet mig en masse. Først og fremmest har det givet mig en masse værktøjer jeg kan bruge fremadrettet. Eksempelvis omkring hvad jeg vil i fremtiden. Derudover har jeg også lært og udviklet mig på den sociale front og bare det at have været sammen med andre 24/7 har udviklet mig enormt."

Trine Aaen
"Større bevidsthed om mig selv og mine styrker og mod på at forbedre mine svagere sider. Større forståelse for mine medmennesker og indsigt i nepalesisk, indisk og tibetansk kultur og religion. Venner for livet og rigtigt mange fantastiske minder. Og ikke mindst redskaber, jeg kan bruge, når jeg skal studere og arbejde i grupper."

Anja Ginge
"Jeg har virkelig fået nogle vigtige redskaber med mig hjem. Redskaber som jeg både kan bruge i min dagligdag, og også når jeg skal ind på videregående uddannelse. Opholdet har givet mig ny energi og ikke mindst mod til nu at kunne gøre nogle af de ting jeg frygtede før jeg tog af sted. Og vigtigst af alt, har jeg fået fantastiske nye venner."

Søren Schmidt
"Nogle virkeligt gode og brugbare redskaber fra undervisningen og ellers kan jeg mærke på mig selv, at jeg har udviklet mig rigtig meget og fået mig nogle venner for livet. Turen har specielt påvirket min motivation og indgangsvinkel til fx udfordringer."

Caroline Bjerre-Bertelsen
"Mange ting: En endnu større lyst til at rejse og opleve verden. Fantastisk mange nye venner som jeg ved jeg kommer til at se i mange år endnu. Arbejdet med teamroller og især ugerne med personlig udvikling, har også på mange måde givet mig en større forståelse for andre og egentlig også mig selv. Vi var "tvunget" til at tænke anderledes og til at fungere sammen med nogle mennesker, man måske først bare ville have undgået herhjemme, og det har været en kæmpe stor oplevelse og meget givende."

Katrine Jessen
"For det første en uforglemmelig rejse og for det andet et indblik i mig selv og andre mennesker og en "sundere" tilgang til flere ting i livet."

 

 

Reservér en plads på det eventyr du drømmer om - det er gratis og helt uforpligtende og sikrer dig besked inden der bliver udsolgt.

Hvis du er afklaret og klar på højskoleeventyr, er det bare med at tilmelde dig.
Der bliver nemlig udsolgt på langt de fleste af vores ophold.

Infomøder

Hvis du overvejer at rejse på et af vores eventyrlige højskoleophold i udlandet, har du sikkert spørgsmål til os. Vi vil meget gerne svare på dem alle, så du har ro i maven og føler dig helt tryg, når du tilmelder dig.

På vores infomøder møder du oftest Claus eller Thomas (ejerne af HÖJSKOLENDK), Peter vores daglige leder, tidligere elever og ofte et par af vores dygtige og engagerede destinationsledere. Til infomødet deltager også andre nysgerrige og kommende elever, som du kan sludre med om eventyret, der venter.

Glæd dig til at høre mere om; HÖJSKOLENDK, vores højskoleophold, adventure og aktivitetsmuligheder, oplevelser, workshops og vores aktive måde at undervise på. Og så svarer vi selvfølgelig på alle de spørgsmål du har.

TILMELD DIG INFOMØDE

Slider

BROCHURE

LÆR OS BEDRE AT KENDE

Mød vores inspirerende team der glæder sig til at tage på eventyr med dig.

Blog

Er HÖJSKOLENDK en højskole?

17. mar - 2018

Vi bliver engang imellem spurgt om vi er en ”rigtig” højskole. Og det spørgsmål giver selvfølgelig stof til eftertanke. Indrømmet, det er svært for mi...

Ny hjemmeside - vi er spændte!

23. feb - 2018

I skrivende stund er der kun ganske få minutter til launch af vores nye hjemmeside – et projekt jeg har arbejdet på i 5 måneder. Jeg er kæmpespændt, h...

Vi er som én stor familie ...

15. jan - 2018

Laura og Sofie har lige brugt 3 uger i regnskoven på St. Croix, hvor de har givet den gas med frivilligt arbejde. De er også blevet klogere på dem sel...

Reservér en plads på det eventyr du drømmer om - det er gratis og helt uforpligtende og sikrer dig besked inden der bliver udsolgt.

#hojskolendk

VI GØR EN FORSKEL

Vi tror på at alle kan gøre en forskel - selv en højskole fra Danmark.
Vi støtter derfor Verdens Skoves arbejde med bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove.
Vi har allerede fredet over 75.000 m2. Dét er vi stolte af i HÖJSKOLENDK.



HÖJSKOLENDK

Bildsøvej 9 C
4200 Slagelse
Danmark

Præstebakken 3
8680 Ry
Danmark

Kontakt

Tlf. Nr.: 7027 9007

Mail: info@hojskolendk.dk

Skype: hojskolendk

Instagram: #hojskolendk

Google +     LinkedIn 

Samarbejdspartnere