Vi gør en forskel  


Verdens Skove
Som værdidrevet højskole er vores værdier særdeles vigtige - og én af vores kerneværdier er respekt. Respekt er fundamentet i et højskolefællesskab, der bringer mennesker med forskellige baggrunde sammen både internt på enkelte elevhold samt i deres møde med fremmede kulturer. ”Leave No Trace” er ét eksempel og fortæller os vigtigheden af at besøge og efterlade et sted eller et land respektfuldt.

Det kan lyde kliché, at ”vi skal passe på vores planet”, men vi tror på at alle kan gøre en forskel – selv en højskole fra Danmark. Det ligger os meget på sinde at vi i HÖJSKOLENDK tager ansvar og gør det vi kan, for at passe på vores allesammens hjem. Vi har derfor etableret et spændende samarbejde med Verdens Skove; en organisation der arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove - både de danske skove og regnskoven.

Alle vores elever har, før og efter deres højskoleophold, mulighed for at købe en HÖJSKOLENDK t-shirt, og alle penge derfra, går ubeskåret til køb og fredning af skovområder, rundt omkring i verden. Vi er kun lige gået igang, men har allerede fredet over 20.000 m2 (2 hektar) i Nicaragua og glæder os til hvert år at kunne udvide skovområderne med ca. 4 hektar. Dét er vi stolte af.

Om Verdens Skove
"Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove - både de danske skove og regnskoven.

Frivilligt arbejde er kernen i Verdens Skove. Vi skaber handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove - bl.a. via kampagner og lokale projekter i regnskoven og i den danske natur.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. Siden har over 200.000 danskere købt regnskovscertifikater. Som resultat står store områder af regnskov i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua tilbage den dag i dag.

Vores vision er, at den vilde skovnatur bliver bevaret og fremmet, og at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt."
Her kan du læse mere om Verdens Skove.


Orangutangerne Chikita og Bidu Bidu - Borneo

Borneo er verdens tredje største ø, og er det ene af kun to steder i verden hvor de charmerende røde aber naturligt lever i det fri.
Regnskoven på øen har alt hvad aberne har brug for for at overleve, men desværre svinder de naturlige levesteder ind hver eneste dag.
Skovene bliver fældet af store firmaer der vil have fat i det værdifulde tømmer, og de enorme områder bliver i stedet brugt til bl.a. palmeplantager og andre afgrøder - mange steder så langt øjet rækker.

Sepilok Orangutan Rehabilitation Center, der ligger i den malaysiske stat Sabah, er et førende rehabiliteringscenter for sårede og forældreløse orangutanger, der har brug for omsorg og kærlighed.
Aberne går dagligt i jungleskole og lærer alle de nødvendige ting de skal kunne for at overleve på egen hånd i regnskoven.
Centeret ligger i udkantet af et fredet og enormt skovområde, og da der ingen bure eller hegn er sat op, kan aberne frit bevæge sig i træerne, plukke alverdens frugter og øve sig på at bygge reder.
Efter 8-10 år kan størstedelen af aberne alt de skal kunne, og forsvinder stille og roligt ud i junglen og lever frit i naturen.

Vi har adopteret den lille pige 'Chikita' og hendes søde ven 'Bidu Bidu'. På den måde støtter vi centeret i deres arbejde, for fortsat at redde og beskytte de truede dyr og regnskoven på Borneo.
Her kan du læse mere om Sepilok Orangutan Rehabilitation Center.


Chico Mendes - Guatemala
Projektet Chico Mendes arbejder for at beplante områderne ved maya landsbyen Pachaj, da store dele af skovområdet er truet af regeringens forvaltning af vand, skov og andre naturressourcer som olie. Armando Lopez startede projektet tilbage i 1998 da han var utilfreds med regeringens rovdrift på naturen, der med store miljømæssige og sociale konsekvenser, tvinger lokale samfund til at flytte eller leve med forurening.
Landsbyen Pachaj har kollektivt ejerskab over de nærliggende skov- og bjergområder, hvor beplantning rodfæster landsbyens brug og ret over områderne, så staten ikke kan kræve ejerskab og sælge det videre til større udenlandske virksomheder.

Vi støtter det lille lokal samfund i faget 'Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse' med beplantning af områderne, økonomisk tilskud, samt indsamlinger da projektet Chico Mendes ikke modtager nogen form for offentlig støtte.
Her kan du læse mere om Chico Mendes projektet.


Tibetanske flygtninge - Dharamsala, Nordindien

Det tibetanske folk har i mange år lidt under Kinas fornægtelse af frigørelsen af Tibet. Grundet bl.a. offentligt støtte af den tibetanske spirituelle og politiske leder Dalai Lama, der selv i 1959 flygtede til Dharamsala, er mange tusinde tibetanere gennem tidens løb blevet retsforfulgt, fængslet og tortureret. Over 130.000 tibetanere lever i dag i eksil, og i Kina lever folket uden religiøs frihed og under et stort økonomisk pres fra enorme menneskemængder, som den kinesiske regering strategisk flytter ind i Tibet.

Kusang Tenzin, en ung tibetaner, iværksatte i 2007 'Tibet Hope Center'. Kusang blev født i Tibet og ankom i '92, som en lille dreng, til Dharamsala i Nordindien.
Tibet Hope Center er en non-profit organisation der arbejder hårdt for at skabe nye muligheder og en bedre fremtid for de mennesker, der er flygtet til Dharamsala. Gennem uddannelse og aktivt arbejde er Tibet Hope Center med til at skabe selvstændige, uafhængige og sprogligt stærke mennesker.

I faget 'Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse' i Indien, underviser og træner vi tibetanerne i begynder engelsk, vi laver små renoveringsprojekter, udveksler kultur- og livsperspektiver og gør en forskel på lokale projekter. Vi donerer endvidere 100$ for hver elev vi har med på vores Indien, Nepal & Thailand ophold, og pengene går ubeskåret til arbejdet for en bedre fremtid for de tibetanske flygtninge.
Her kan du læse mere om Tibet Hope Center.


St. Croix Animal Welfare Center - Caribien
St. Croix Animal Welfare Center er en non-profit dyreorganisation, hvis mission det er at være den hjælpende hånd for forældreløse, misbrugte, forsømte og ellers uønskede dyr på St. Croix.
De tager omkring 3.000 dyr til sig om året, som hver især har brug for behandling, opmærksomhed og naturligvis menneskelig kærlighed. De sørger for at socialisere dyrene og give dem et tillidsfuldt menneskesyn tilbage. Det er en berigende oplevelse at møde dyrene og ikke mindst personalet, som hver dag knokler med meget beskedne midler for at stoppe dyremishandling, hjælpe tilskadekomne dyr og være med til at give de raske dyr nye og kærlige hjem igen.
Udover dyreinternatet driver de også ‘Paws from Paradise’ - et program , der gør en kæmpeindsats på de caribiske øer for at sprede budskabet om at stoppe mishandling af dyr.
Det handler om at stoppe hundekampe, være med til at uddanne og informere mennesker med dyr og invitere frivillige ind til samfundstjenester, som fokuserer på dyrevilkår. Uden de frivillige ville internatet ikke kunne løbe rundt, og det er med glæde at vi i HÖJSKOLENDK er med til at gøre en forskel for de mennesker, som kæmper en kamp for øens dyr. Vi kan love jer, at hvalpe, hunde, killinger og katte får oceaner af opmærksomhed og kærlighed fra vores elever.
Her kan du læse mere om St. Croix Animal Welfare Center.


Boys & Girls Club på St. Croix - Caribien
Det er ikke altid let at være barn i et fattigt ø-samfund. Forældrene arbejder hårdt og det efterlader ofte børnene på egen hånd.
Boys & Girls Club er en fritidsklub for børn og unge i alderen 5-18 år. Neil Canton er daglig leder og direktør og sammen med hans staff af frivillige, skaber han fritids-muligheder, så børn og unge kan føle sig trygge og godt tilpas. Som højskole gør vi en forskel ved at hjælpe til med arbejdsopgaver bla. maling af lokaler, rydde op, ordne have og hvad ellers fritidsklubben ikke har ressourcer til på egen hånd. Udover det har vi selvfølgelig tid sammen med børnene: Vi planlægger legedage, hjælper til med lektier og fortæller om Danmark og vores kultur.
Boys & Girls Club er et sted fyldt med god energi og gode mennesker, og når vi som højskole møder op, bliver der skabt en helt speciel stemning. Børnene er nysgerrige, der bliver grinet og spredt glæde og smil over hele linjen. Ingen tvivl om, at når vi går derfra, er det med en positiv følelse af, at vi har gjort en lille forskel for Neil og hans staff, som sammen gør en kæmpeforskel for børn og unge på St. Croix.

Om Boys & Girls Club
“It is our mission to inspire and enable all young people, especially those from disadvantaged circumstances, to achieve their full potential as productive, responsible, and caring citizens.”
Her kan du læse mere om Boys & Girls Club på St. Croix.


Ridge2Reef farm på St. Croix - Caribien
Ridge to Reef Farm er blevet en institution blandt vores højskoleelever. Samtlige elever, der gennem årene har været i Caribien på ophold, har boet på den innovative og bæredygtige farm midt i regnskoven på St. Croix.
Bygget og drevet af visionære amerikanere med hjertet på rette sted, har farmen en lang række lokale indsatsområder, der tilsammen fortæller historien om fremtidens samfund.
Alt er back to basics og foregår off-the-grid på naturens præmisser, hvor solceller er hoved-energikilden.
R2R er øens eneste certificerede, økologiske farm, og har fået et hav af priser, nomineringer og anerkendelser i årenes løb. Deres CSA – Community Supported Agriculture – fungerer med et i øvrigt europæisk forbillede, som en effektivt måde at levere økologiske råvarer til St. Thomas, St. John og St. Croix. Som noget nyt på øerne har R2R i 2015 indgået en aftale med øernes skolesystem, så farmen nu også leverer friske varer til skolebørnene. Sidst det skete var helt tilbage i 1950’erne, da den danske Lawaetz-familie stod bag produktionen.
På farmen hjælper vores elever til med en lang række af tiltag: Høst og palmebeskæring i bananlundene, trail-making i junglen, såning/lugning/høst, kompostering, bush clearing, forskønnelse af lokalområder, dyrepasning, mangoindsamling m.m.
Besøget på farmen og deres fantastiske staff gør et stort indtryk på alle elever, der har boet off-the-grid, og fået et glimt af hvordan verden regenerativt og bæredygtigt kan se ud langt væk fra storbyer, kraftværker og forurening. Mottoet er ”To live in abundance with a scarcety of resources”.
Her kan du læse mere om Ridge2Reef farm på St. Croix.


Namaste Children's House, Børnehjemmet i Pokhara - Nepal
I Nepal gør vi bl.a. en forskel på Namaste Children's House i Pokhara og det er altid en skøn og livsbekræftende oplevelse at besøge børnehjemmet. Vi har gennem tiden støttet økonomisk gennem køb af mursten til deres drøm om at få bygget et nyt og større hus til alle de skønne børn der bor der. Vores elever har også lavet mange spændende og sjove kultur/oplevelsesdage for børnene, og det er altid hit. Børnehjemmet, de ansatte og de frivillige gør en kæmpeforskel i lokalområdet, og sørger bl.a. for at alle deres børn og unge får en skoleuddannelse, mad på bordet, en varm seng at sove i og et fællesskab, som de kan føle sig trygge i.

Om Namaste Children's House
"We respect and view each child as a unique personality and the most important person in our environment. Our goal is to assist young children ages 2 to 9 to reach their fullest potential as healthy, creative, constructive members of our community and to respectfully cultivate a genuine desire for lifelong learning. Part of this assistance is to work closely with the parents, to respect the individual child and his/her needs, and to nurture the qualities of imagination, honesty, loyalty, grace, and resilience.

Namasté Children’s House believes that social, racial, religious, and cultural diversity in the student body contributes greatly to the value of the school experience."
Her kan du læse mere om Namaste Children's House.

 

TILMELD DIG ET HØJSKOLEOPHOLD  >

RESERVÉR EN PLADS  >Det er gratis og helt uforpligtende!

Tilmeld dig et højskoleophold  >

Højskole i hele verden

Caribien & Hawaii

Caribien & Hawaii

På eventyr i tropernes paradis!  Caribien og Hawaii i ét og samme ophold - kan det blive mere eventy...

Mellemamerika

Mellemamerika

Velkommen til HÖJSKOLENDK´s 3-måneders ophold i Mellemamerika. Vi tager dig med til 3 enestående lan...

Indien, Nepal & Thailand

Indien, Nepal & Thailand

I mange århundreder er rejsende blevet grebet af Indien, Nepal og Thailands ufattelige mangfoldighed...

USA, Canada & Mexico

USA, Canada & Mexico

Store kontraster mødes på et episk højskoleophold i USA, Canada og Mexico. Vintersne og Sommersol. S...

Fiji, New Zealand & Australien

Fiji, New Zealand & Australien

Spænding. Adventure. Kultur. Natur. Lad opholdet Fiji, New Zealand & Australien tage pusten fra ...

Caribien, sommer

Caribien, sommer

Med Mexico, Miami, Florida, Orlando, Cuba, Jamaica og Puerto Rico indenfor rækkevidde, ligger de såk...

Mellemamerika, sommer

Mellemamerika, sommer

Velkommen til vores sommerophold i Mellemamerika. Vi tager dig med til Guatemala og Mexico – to af M...

Overblik, highlights & priser

Overblik, highlights & priser

Her får du et overblik over alle vores ophold, indhold, undervisning, priser, m.m.

RESERVÉR EN PLADS  >Det er gratis og helt uforpligtende!

Kom og mød os

Mød os til infomøderne i Aarhus, Odense og København


Har du lyst til at møde os, få en hyggelig snak,
stille spørgsmål, tage venner eller familie med
og blive afklaret om dit højskoleophold inden
tilmelding, så kig forbi et af vores infomøder.
Læs mere her!

"Mit livs eventyr!"

Et uforglemmeligt eventyr med et fantastisk højskolesammenhold og venner for livet.

- Katrine N. Jessen

Mit livs oplevelse. Fantastisk!

- Søren Schmidt

Fællesskabet er ubeskriveligt stærkt og det har været det vildeste eventyr.

- Olivia Ugilt

En fantastisk og lærerig rejse, med en masse fede og uforglemmelige oplevelser!

- Benjamin Uhlemann

Jeg har været på mit livs rejse, og vil aldrig glemme et sekund af det.

- Line Alexandersen

Det var ikke kun en rejse, men et eventyr der vil være med mig resten af mit liv.

- Sarah D. Sørensen

At tage med HÖJSKOLENDK, har været den bedste beslutning i mit liv.

- Stine R. Hansen

HÖJSKOLENDK er rejseoplevelsernes svar på Ryan Gosling - whats more to say? Gør det!

- Lise T. Hansen

Spring ud i det. Det bliver dit livs oplevelse!

- Mathias Utoft

HÖJSKOLENDK har givet mig mit livs eventyr!

- Julie Olsen

Det har været de 3 bedste måneder i mit liv!

- Cathrine Hribar

Uforglemmelige oplevelser, vidunderlige minder og venner for livet!

- Kristine Thorkenholdt

En lækker højskole, fantastiske mennesker og spændende undervisning.

- Søs L. Pedersen

At tage med HÖJSKOLENDK er noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!

- Kristoffer Aladdin Strandhauge

Mit livs rejse!

- Marie M. Langballe

#we'resocial