BALI, LOMBOK & GILI ISLANDS

BALI, LOMBOK & GILI ISLANDS

HØJSKOLE PÅ BALI, LOMBOK & GILI ISLANDS

VARIGHED: 5 uger
UGE 1: Introdage
UGE 1-3: Ubud, Bali
– Teambuilding + Selvudvikling & Kommunikation
UGE 3-4: Gili Air + Lombok – Selvudvikling & Kommunikation + Ø-hop
UGE 4-5: Friuge

KOMMENDE OPHOLD: PRIS
Afrejse ca. 02. juli 2024   32.500 DKK
Afrejse ca. 01. juli 2025 32.900 DKK
Afrejse ca. 07. juli 2026 33.500 DKK
Afrejse ca. 06. juli 2027 33.900 DKK
Højskole i Udlandet

Flybillet tur/retur er inkluderet i ovenstående pris.

Husk du kan reservere en plads – det er gratis og helt uforpligtende.
BALI, LOMBOK & GILI ISLANDS – PÅ EVENTYR I TROPEPARADIS

Kast dig ud i et kontrastfyldt ø-eventyr i Sydøstasien, hvor du på 5 oplevelsesrige uger fylder rygsækken med enestående naturoplevelser og adventure, der bringer dig fra toppen af vulkaner til farverige solopgange på smukke bountystrande og ind i mellem også højskole high-fives under havoverfladen blandt nemo-fisk.

Bali venter os det fedeste højskolefælleskab. Vi dykker ned i øens farverige natur med frodige regnskove, aktive vulkaner, brusende floder og spændende dyreliv – alt sammen indtryk, der kan tage pusten fra enhver med sine mange fede muligheder. Du kan se frem til dage ved kysternes brusende bølger, hvor det hjertevarme folkefærd fra hele øen mødes til solnedgang for at sende solen taknemmeligt videre på en af de charmerende beach lounges.

På barfods-paradiset Gili Islands hænger kokosnødderne i de svajende palmer, vandet er indbydende i alverdens nuancer af blå, og hvor end du vender blikket er der postkort-værdige udsigter med farverig fauna, som du nyder bedst fra den tropiske trone: Hængekøjen.
Øerne opleves måske bedst til vands, hvor vi bl.a. tager på snorkeltur i det farverige koralrev blandt nysgerrige rokker, farverige fisk og legesyge delfiner.

Lombok tager vi vandreskoene på og går opdagelse i den uspolerede natur, hvor vi bl.a. skal på et heldags-hike gennem regnskove og besøge små, lokale landsbyer for at få et indblik i deres hverdag. De sidste dage inden friugen går ved kysten på Lombok med surfing, sol, sommer, snorkling og højskolefælleskab. Glæd dig!

  • Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

    UGE 1 ▸ INTRODAGE

  • Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

    UGE 1-3 ▸ UBUD, BALI

    Teambuilding

  • Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

    UGE 3-4 ▸ GILI ISLANDS & LOMBOK

    Selvudvikling & Kommunikation

  • Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

    UGE 4-5 ▸ INDONESIEN

    Friuge

UGE 1
INTRODAGE

Vi starter højskole-eventyret med nogle skønne og oplevelsesrige introdage, der er skræddersyet til vores nye fællesskab. Her går dagene med bl.a fællesmiddage, lokale oplevelser, sightseeing og vores helt eget ’HÖJSKOLENDK Adventurerace’, der bringer os vidt omkring i byen til en sjov og aktiv dag. I forhold til destinationen for vores introdage, så afhænger det af vores flybilletter, sæson og vores ønskede datoer for opholdet. Oftest har vi afholdt introdagene i enten Dubai, Bangkok, Doha, Singapore eller Hong Kong og ligegyldigt hvilken by vi lander i, kan I glæde jer til nogle fede og spændende dage.

Efter introdagene flyver vi til Bali, som tager imod os med sine surferstrande, frodige regnskove og ’island-time’ hvor tingene går i sit eget, tilbagelænede tempo.

UGE 1-3
UBUD, BALI – TEAMBUILDING + SELVUDVIKLING & KOMMUNIKATION

Bali har længe tryllebundet rejsende fra nær og fjern – og ikke uden grund.
Så langt øjet rækker finder du noget af Asiens smukkeste natur, fx aktive vulkaner, frodige jungler og svajende palmer, der læner sig dovent ind over tropestrandene og de brusende surferbølger. Der er rigeligt at opleve, masser at nyde og endnu mere at værdsætte. Undervejs kan du bl.a. se frem til at bestige vulkanen Mount Batur og sammen med dine højskolevenner opleve den absolut fantastiske solopgang lyse himlen op i varme nuancer fra 1.717 meters højde.

Vi bor i den spændende kulturby Ubud, hvor naturen er umådelig frodig, og du på hver bjergside ser de genkendelige grønne ris-terrasser og aber, der svinger sig fra gren til gren i træerne. Bali er blandt Asiens ukronede perler, så glæd dig til at bo med udsigt til dette i din baghave.

Efter to uger på Bali sejler vi til barfods-paradiset Gili Islands med kridhvide tropestrande, farverige koraler og de smukkeste strande.

Fag – Teambuilding + Selvudvikling & Kommunikation
Når vi kaster os ud i ’Teambuilding’, går vi for alvor i gang med at skabe vores fantastiske højskole-fællesskab. Vi lærer hinanden (meget) bedre at kende og bliver bl.a. klogere på gruppedynamik, relationer, teamudvikling, samarbejde, konflikter og fællesskab – og du kan glemme alt om kedelig klasselokale-teori. Undervisningen er aktivitetsbaseret og byder på en masse sjove og udfordrende samarbejdsøvelser, lær-hinanden-bedre-at-kende-samtaler og spændende oplæg.

I faget ‘Selvudvikling & Kommunikation’ handler det om dig. Undervisningen handler om det at være tro mod sig selv og tager udgangspunkt i personlige erfaringer, åben dialog og velvalgte øvelser, opgaver og spørgsmål. Vi inviterer dig til at lære dig selv bedre at kende gennem praktiske øvelser og (slet) ikke tør teori. Undervisningen sigter efter, at du får større indsigt i dig selv og dine stærke sider og vi er sikre på, at du undervejs opdager nye, spændende sider af dig selv.

UGE 3-4
GILI ISLANDS – SELVUDVIKLING & KOMMUNIKATION + Ø-HOP

Som perler på en snor ligger de 3 Gili-øer et stenkast fra hinanden, med udsigt til mægtige Lombok, der rejser sig bag dem. Forude venter en uge med bare tæer i det varme sand, mens du går fra den ene superlækre strand til anden og udforsker øerne i dit eget tempo. Øerne her er omkranset af smukke koralrev, hvor du på tæt hold kan se havskildpadder, rokker og hele Nemo-fiskefamilien i et utal af farver og former. Har du et dykkercertifikat i tankerne, så er det et oplagt paradis at udforske under havets overflade.

Vi bor i hyggelige bungalows tæt på stranden på øen Gili Air, hvor de lokale tager imod os med åbne arme og aftenerne tilbringes med livemusik på en af de hyggelige beach lounges.

Efter en uge på Gili sejler vi til Lombok, hvor vi har nogle spændende og aktive dage på denne ø, der nærmest ikke er blevet berørt af tidens tand og hvor tingene går i et afslappet tempo.

Fag – Selvudvikling & Kommunikation
Undervisning handler generelt ofte om faglighed og viden om den ydre verden, hvor vi bliver målt på karakterer, indtjening, statussymboler og viden om noget udenfor os selv. I faget ‘Selvudvikling & Kommunikation’ mødes du og resten af holdet med oprigtig nysgerrighed på det hele menneske og de udviklingspotentialer, vi alle rummer.

UGE 4
LOMBOK – Ø-EVENTYR & KULTUR

Som en introscene i Jurassic Park ligner øen Lombok til forveksling noget fra en berømt film med sine grønne, frodige natur, der kun afbrydes af den 3.726 meter høje vulkan Gunung Rinjani. Det siges om Lombok at øen minder om Bali for 20 år siden, og med sin fredfyldte, naturskønne og uspolerede charme, mærker du den helt særlige atmosfære fra Indonesiens ø-rige. Glæd dig bl.a. til en spændende dag med trekking, hvor vi vandrer gennem regnskoven, mens aberne kravler i trætoppene på de tårnhøje maghonitræer, og hvor vi stopper ved små landsbyer for at få et indblik i lokalt liv og hverdag.

UGE 4-5
FRIUGE – INDONESIEN

Efter ca. 3½ uge på Bali, Gili & Lombok har vi en friuge på ca. 6 dage, hvor Indonesiens ø-rige ligger for jeres fødder med sine ca. 13.000 øer. Der er mange muligheder og uanset om du vil udforske til lands eller til vands, så venter der dig og dine højskolevenner en oplevelsesrig uge, hvor I får sol på næsen og rygsækken fyldt med oplevelser.
Vi kan varmt anbefale at besøge øerne Nusa Penida, Nusa Lembongang, Komodo & Flores og tiden kan du også bruge på at blive sej på et surfbræt eller til yoga i byen Canggu. Vi snakker selvfølgelig alle mulighederne igennem undervejs på opholdet, så du med sommerfugle og glæde i maven kan rejse på friuge med dine nye venner.

Efter friugen mødes vi i Denpasar lufthavn på Bali for at flyve mod Danmark og gensynet med familie, venner, kærester og kæledyr.

NB: Ændring på rækkefølge af lande ift. ovenstående program kan forekomme, grundet bl.a. flybilletter, indkvartering, optimal sæson, m.v.

HVAD ER INKLUDERET?

VORES HØJSKOLEOPHOLD INKLUDERER ALTID:
✔  Dansk rejseleder på hele højskoleopholdet
✔  Danske undervisere – dygtige, inspirerende og engagerende
✔  24 timers vagttelefon – 365 dage om året
✔  Infobreve med bl.a. vigtig viden, pakkeliste, destinations-info og meget andet
✔  Grundig vejledning vedr. visum og indrejseregler
✔  Afrejsemøde og ryste-sammen-dag i Danmark ca. 5 uger inden afrejsedagen
✔  Fælles afrejse fra Københavns Lufthavn
✔  Transfers fra lufthavne tur/retur
✔  Personligt højskolebevis (til fx Kvote 2 og/eller jobansøgning)
✔  Lukket Facebook-gruppe med dine nye højskolevenner, rejseleder og underviser(e)
✔  15% rabat på vaccinationer hos ’Danske Lægers Vaccinations Service’ – www.sikkerrejse.dk
✔  Indkvartering under hele opholdet (friuger undtaget, så I har frihed til selv at vælge)
✔  Entré og lokal transport ifm. alle inkluderede aktiviteter og udflugter ift. program
✔  Skønne, dygtige og særligt udvalgte lokale guider på vores inkluderede aktiviteter
✔  Højskoleaftener med fællesskab, good-times og hygge
✔  Temafester (festudvalget brillerer med fx Galla-, Bryllups-, Jungle-, 80’er-, Hula-fest, etc.)
✔  Medlemskab i HÖJSKOLENDKs Elevforening med +1.000 andre skønne unge
✔  Et stærkt fokus på fællesskab, adventure, selvindsigt, trivsel og et væld af fede oplevelser
✔  Bidrag til Rejsegarantifonden – medlemsnummer 2885
✔  Bidrag til ’World Animal Protection’
✔  Bidrag til fredning af regnskov i samarbejde med ’Verdens Skove’
✔  Vi planter 50 træer pr. elev i samarbejde med ’Trees for the Future’

OVERORDNET
✔  Fly tur/retur: DK > Bali > DK
✔  Transport og hurtigfærge fra Bali til Gili
✔  Transport og båd fra Gili til Lombok
✔  Indkvartering i introdagene
✔  Indkvartering på Bali, Lombok og Gili Islands
✔  Undervisning i ‘Teambuilding’
✔  Undervisning i ‘Selvudvikling & Kommunikation’
✔  Morgenmad alle dage på ‘Bali, Gili & Lombok’
✔  15% rabat på Vaccinationer hos ‘Danske Lægers Vaccinations Service’

ADVENTURE, AKTIVITETER & OPLEVELSER
✔  Adventurerace
✔  Escaperoom
✔  Byrundtur m. lokale guider
✔  Sunrise hike til peak på Mount Batur, Bali (1.717 m/højde)
✔  Monkey Forest i Ubud, Bali
✔  De ikoniske risterasser – Tegalalang Rice Terraces, Bali
✔  Brusende vandfald i regnskoven, Ubud
✔  Besøg lokale markeder
✔  Oplev lokale kunstnere og deres unikke håndværk
✔  Smag noget af verdens dyreste kaffe
✔  Heldagstur til Uluwatu
✔  Oplev lokal ilddans (The Kecak dance)
✔  Solnedgang fra Uluwatu Tempel
✔  Surf-lektion på Bali
✔  Dagsudflugt til Canggu/Seminyak
✔  Oplev beach clubs
✔  Hurtigfærge til Gili Islands
✔  Oplev smukke lokale templer
✔  Privat snorkeltur på Gili Islands (vi ser bl.a. de kendte undervandsstatuer)
✔  Lokal beach clean-up, Gili Islands – vi gør en forskel!
✔  Dagstur på Lombok m. hike, vandfald & lokal landsby
✔  Surf-lektion på Lombok

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

•  Lommepenge
•  Mad & drikke
•  Rejseforsikring (+ evt. afbestillingsforsikring)
•  Visum, Indonesien (35 USD)
•  Vaccinationer
•  Friugen

SAMLET ESTIMAT
Tidligere elever har samlet brugt ca. 10.000 DKK til 15.000 DKK undervejs på opholdet på ovenstående.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL ØKONOMI?
Hvis du er nysgerrig på pris, budget, lommepenge, rejseforsikring, vaccinationer eller andet, så skriv endelig til os på chatten. Du kan også smide en mail afsted på info@hojskolendk.dk eller ringe til os på tlf. 7027 9007.
Vi er altid klar på en snak om stort eller småt.

TEAMBUILDING

Første fag er Teambuilding – et spændende, aktivt og inspirerende fag.
Det vigtigste for os er fællesskabet, for alle skal ha’ det godt og trives, når vi er langt væk hjemmefra på højskole-eventyr. Og vores fællesskab bliver hurtigt stærkt, når vi bl.a. udfordrer jer med tankevækkende, inspirerende og sjove samarbejdsøvelser. Der bliver helt sikkert grinet, grublet, heppet og jublet, når vi giver den gas med de særligt udvalgte udfordringer, opgaver og team- og relationsøvelser.
Udover sjove og lærerige teambuilding-øvelser, får I god indsigt i bl.a. relationer, tillid, tryghed, værdier, overbevisninger, udviklingszone, følelsernes bankkonto, fantasimonstre, indflydelsessfære, kommunikation, konfliktløsning og undringsfællesskab.

Dagene med teambuilding er skræddersyet til at vi får en fremragende start på vores rejse og ikke mindst får lagt fundamentet til et stærkt, lækkert og inkluderende fællesskab med plads til alle. Glæd dig til en fed, inspirerende, sjov og meningsfuld start på vores fantastiske højskole-eventyr.

Læs mere om ‘Teambuilding’ her!

SELVUDVIKLING & KOMMUNIKATION

Undervisningen i Selvudvikling & Kommunikation på Gili Islands, handler om at være tro mod sig selv og tager udgangspunkt i personlige erfaringer, åben dialog og velvalgte spørgsmål, øvelser og opgaver. Vores undervisere inviterer dig til at lære dig selv bedre at kende gennem praktiske øvelser og ikke tør teori. Nogle spørgsmål og øvelser klarer du alene, som fx det at sætte mål eller retning, mens du andre gange er sammen med dine venner fra holdet i små eller lidt større grupper.
Undervisningen sigter efter, at du får større indsigt i dig selv og dine stærke sider. Og vi er sikre på, at du undervejs opdager nye, spændende sider af dig selv.

Vi holder undervisningen levende og sjov og bruger redskaber som fx debat, refleksion, coaching, observation, mindfulness og feedback. Og en del andre spændende ting. Vi sørger for at så mange som muligt har nye redskaber med sig hjem i deres personlige rygsæk, når vi er færdige. Vi tilbyder endda individuelle samtaler mellem underviser og dig som elev i den udstrækning det er muligt.

Læs mere om ‘Selvudvikling & Kommunikation’ her!

ADVENTURE, OPLEVELSER & AKTIVITETER
En ting er sikkert – vi kommer ikke til at kede os på ’Bali, Lombok & Gili’ opholdet. Der er mange fantastiske oplevelser og fede aktiviteter, vi kan kaste os ud i sammen.
Vi har planlagt og inkluderet forskellige af dem på opholdet, og hjælper desuden gerne til med planlægning og grupperabatter, når I ellers har lyst til at give den gas.
BALI, LOMBOK & GILI
FRIUGER – ET VÆLD AF MULIGHEDER
En af de populære ingredienser på vores højskoleophold er friugerne. Efter et spændende, levende og lærerigt undervisningsforløb kommer friugerne som noget særligt.
Eleverne bruger dem meget forskelligt. De fleste har lyst til at udforske mulighederne i det land, ø-rige, kontinent eller region vi befinder os i, og derfor bliver en af friugerne stort set altid brugt til at rejse ud fra højskolen. Nogle gange har hele holdet lyst til at rejse et bestemt sted hen, mens vi andre gange oplever større eller mindre grupper finder sammen, smider rygsækken på skulderen og tager på eventyr med de nye venner, for at opleve lige nøjagtigt det dé drømmer om.
Friuge i Bali, Nusa Penida - Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

Nusa Penida / Lembongan
Måske verdens mest ’Instagramable’ øer, venter forude med sine kun 15 minutters sejlads fra Bali. Det samme gør en natur, der lever fuldstændig op til alt hvad man har set på billeder. Mest kendt er Kelingking – også kendt som T-Rex Rock – og Manta Point, hvor du kan snorkle med de store og elegante Manta Rays, der glider gennem vandet.

Friuge i Bali, Canggu - Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

Canggu & Uluwatu – Surfing Paradise
Enhver surfers paradis med gode bølger, høj sol og en ungdommelig vibe i byen, hvor folk samles til hver solnedgang og vinker solen taknemmeligt afsted med en velfortjent kold øl på en af de trendy beach lounges. Heldigvis er der mange forskellige surfer spots, så uanset hvilket niveau du er på, så vil du kunne få stor glæde af at kaste dig ud i bølgerne med et surfbræt under fødderne. Her er det også oplagt at tage på surfcamp.

Friuge i Bali, Flores og Komodo - Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

Komodo & Flores
Komodo nationalpark er på UNESCOs verdensarvsliste for sin smukke natur og biodiversitet. Her finder man komodovaranerne, der med sine ca. 100 kg, ikke er til at misse. Nationalparken skal opleves både til lands og til vands. Til lands finder du bla. den smukke Pink Beach, en strand med lyserødt sand. Vandet i Komodo National Park er krystalklart, så du ser koraller og fisk i alle regnbuens farver, hvilket gør dykning og snorkling til en unik oplevelse.

Friuge i Bali, Singapore - Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK

Singapore – Skyskrabere, shopping & Sightseeing
Savner du storby, skyskrabere og shopping, så kan du flyve billigt direkte til Singapore og få stillet lysten i den fascinerende storby, der er designet ned til mindste detalje. Om du tilbringer en hel uge eller noget af tiden i Singapore, så vil du elske byens charme og mange muligheder.

Peter, Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK
PETER KRISTENSEN

Hvis du læser dette har du sikkert eventyr i blodet, er nysgerrig på vores eventyrlige højskoleophold i ‘Bali, Lombok & Gili Islands’, og har måske lidt spørgsmål du gerne vil have svar på eller brug for en snak ift. opholdet.
Jeg hedder Peter og er selv tidligere elev (fra 2011) i HÖJSKOLENDK. Efter mit eget fantastiske højskoleophold, blev jeg rejseleder og senere hen underviser i højskolen – og nu er jeg teamleder på kontoret.

Blandt mange af mine spændende opgaver i HÖJSKOLENDK, er dette højskoleophold “mit” ophold, så det er mig der sidder bag skærmen og sørger for alt det praktiske omkring eventyret og knokler mit allerbedste, så I får en fantastisk rejse.

Har du spørgsmål, vil høre mere eller bare godt kunne tænke dig en hyggelig snak om vores sommer-eventyr i Indonesien, er du altid velkommen til at give mig et kald eller smide en mail.
Tlf.: 7027 9007 // Mail: pk@hojskolendk.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Peter – HÖJSKOLENDK

MERE INFO
Hvis du har lyst at lære os og vores eventyrlige højskoleophold endnu bedre at kende, har du flere muligheder. Dem har vi beskrevet nedenfor.
Du er også altid velkommen til at smide os en mail på info@hojskolendk.dk eller ringe til os på kontoret på 7027 9007.
Infomøder - Mød HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet

INFOMØDER – KØBENHAVN, AARHUS & ONLINE
På vores infomøder møder du Thomas, Amadeus eller Emil (ejerne af HÖJSKOLENDK), nogle af vores skønne tidligere elever og ofte et par af vores dygtige og engagerede rejseledere.
Vi præsenterer vores eventyrlige højskole og fortæller en masse om hvem vi er, vores ophold, adventure, oplevelser og vores aktive måde at undervise på – og vi svarer selvfølgelig på alle de spørgsmål du har. Vi glæder os til at møde dig!
Klik her for datoer og mere information!

Rejsebreve - HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet

REJSEBREVE – TIDLIGERE ELEVERS EGNE ORD
Hvis du er nysgerrig på hvordan vores tidligere elever, har oplevet rejseeventyret på ‘Bali, Lombok & Gili’, så tjek rejsebrevene ud. Du finder dem længere nede på siden og der er masser af læsestof til de nysgerrige.
Er der noget særligt du er nysgerrig på omkring opholdet – stort som småt så smid os endelig en mail eller skriv på chatten.
Læs rejsebreve her!

Trustpilot - HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet

TRUSTPILOT – HÖJSKOLENDK ER BEDØMT ‘FREMRAGENDE’
På Trustpilot kan du læse anmeldelser fra tidligere elever af HÖJSKOLENDK. Vi er stolte af at vores elever har så pæne ord at skrive om os og vores højskole, for vi ligger hjerte og knofedt i at give dem deres livs rejseeventyr.
Smid en hilsen på mail eller chatten, hvis du vil sludre med en tidligere elev, rejseleder eller en på kontoret. Det er vi altid klar på.
Læs anmeldelser her!

Facebook - Følg HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet

FIND OS PÅ FACEBOOK – HÖJSKOLENDK
Kig forbi vores Facebook side, hvor du finder nyheder, anmeldelser fra tidligere elever og ikke mindst kan du se masser af billeder, video og “postkort” fra vores eventyrlige højskoleophold i udlandet.
Klik her og besøg os på Facebook!

YouTube - HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet

FIND OS PÅ YOUTUBE – HÖJSKOLENDK
Tjek vores Youtube kanal hvor du finder masser af videoer om vores eventyrlige højskoleophold i udlandet og menneskene bag. Du kan bl.a. se vores officielle promovideo og inspirationsvideoer for netop det ophold, du er mest interesseret i.
Klik her og besøg os på Youtube!

Instagram - Følg HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet

FIND OS PÅ INSTAGRAM – HÖJSKOLENDK
Vi er også på Instagram, og her finder du masser af “postkort”, stories og hilsner fra vores ophold – både fra elever, rejseledere og kontoret i Danmark. Tjek os ud på #hojskolendk.
Klik her og besøg os på Instagram!

TikTok - Følg HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet

FIND OS PÅ TIKTOK – HÖJSKOLENDK
Vores TikTok “kanal” er primært vores elevers. De tagger os i deres lækre videoer fra deres højskole-eventyr med HÖJSKOLENDK og vi deler de bedste der dukker op. Smut forbi og tjek dem ud.
Klik her og besøg os på TikTok!

Infomøder - Højskole i Udlandet - HÖJSKOLENDK