Teambuilding
Efter nogle skønne, eventyrlige og spændende introdage, fortsætter vi – på alle vores ophold – med teambuilding, for vi skal rystes rigtigt godt sammen.
Det vigtigste for os er fællesskabet, for vi skal alle have det godt og trives, når vi er langt væk hjemmefra på højskole-eventyr. Og vores fællesskab bliver hurtigt stærkt, når vi bl.a. udfordrer jer med tankevækkende, inspirerende og sjove samarbejdsøvelser. Der bliver grinet, grublet, heppet og jublet, når I giver den gas med de særligt udvalgte team-øvelser og opgaver.
Udover sjove og lærerige teambuilding-øvelser, får I indsigt i bl.a. relationer, tillid, tryghed, værdier, overbevisninger, udviklingszone, følelsernes bankkonto, fantasimonstre, indflydelsessfære, kommunikation, konfliktløsning og undringsfællesskab.
Og så skal vi have vores allerførste højskoleaften, hvor vi bl.a. laver vores udvalg – der laver hyggelige og fede events for holdet – og taler desuden om friuger, weekender, aktiviteter, kulturmøder og trivsel.
Dagene med teambuilding er skræddersyet til at vi får en bragende god start på vores rejse og ikke mindst får lagt fundamentet til et stærkt, lækkert og inkluderende fællesskab med plads til alle. Glæd dig til en fed, inspirerende, sjov og meningsfuld start på vores fantastiske højskole-eventyr.
—
Hvad kan jeg bruge det til?
Alle mennesker har relationer de på en eller anden måde samarbejder med – oftest for at opnå nogle gode og brugbare resultater. Når vi indgår i en sådan relation er det en stor fordel at vi har forståelse for de dynamikker og mekanismer der har stor indflydelse på både proces og resultat.
Jo dygtigere vi er til at indgå i teams og fællesskaber, jo nemmere er vi at arbejde sammen med.
Jo større forståelse vi har for os selv som individer og teammedlemmer, jo nemmere har vi ved at bidrage med lige nøjagtigt det vi er allerbedst til.
Er det mest teori eller praktisk?
Vi bruger en smule tid på at arbejde med vigtig viden og de grundlæggende ”værktøjer” i teambuilding. Dog er al vores undervisning baseret på ”Experiential learning”, der frit oversat betyder ”aktiv og oplevelsesbaseret læring”. Derfor fylder det praktiske mere end 90% af undervisningen og læring og udvikling kommer hovedsageligt fra det praktiske. Engagementet er altid højt og der er masser af udfordrende, komplekse og sjove teambuildingøvelser, der både skaber grin, jubel og fede fællesoplevelser.
Dét siger tidligere elever om faget
“Teambuilding gav mig rigtigt meget fagligt såvel som menneskeligt og jeg lærte meget om mig selv og mine styrker og udfordringer i sociale sammenhænge. Det gav mig nogle kompetencer, som jeg faktisk benytter i min hverdag og som flere arbejdspladser har sat pris på. Ydermere er faget et kæmpe plus på CV’et.
Det var et skide sjovt forløb, hvor vi fik brudt nogle grænser og kom, som gruppe, tættere på hinanden. Vi var bla. ude at riverrafte som en del af faget, hvilket kræver rimeligt gode samarbejdsevner.
Underviseren var helt fantastisk. Hans måde at formidle på var genial og fyldt med humor og godt humør og aldrig lange foredrag. Med masser af sjove øvelser hvor vi som gruppe kom hinanden mere ved, refleksion over begreberne og vores oplevelser og derved lærte vi virkelig meget – uden at det egentlig føltes som rigtig undervisning.”
Nanna Benedictus, 19 år
“Det var spændende undervisning i Teambuilding, hvor jeg blev klædt utroligt godt på indenfor faget – samtidigt har det haft stor relevans for mig, til hverdagslivet på arbejdsmarkedet.
Undervisningen var meget varieret med både sjove samarbejdsøvelser, spændende og vigtig viden/teori og masser af leg – på den fede måde. Den bedste og fedeste måde at lære på efter min mening!
”Undervisningen i faget ”Teambuilding”, er noget af det mest spændende jeg har deltaget i!
Det skyldtes ikke mindst en utrolig inspirerende og engageret underviser, der udviste meget stor professionalisme og jeg var aldrig i tvivl om at han selv brændte inderligt for faget. Han formåede virkeligt at gøre undervisningen interessant gennem tankevækkende og sjove teambuilding øvelser, hvor man fik lov til både at grine og tænke sig om en ekstra gang, for virkeligt at forstå øvelsens budskab.
Jeg fandt ud af hvor vigtigt det er, at jeg reflekterer over mine handlinger og tanker. For på den måde at kunne udvikle mig og opdage hvor vigtigt det er, at jeg udfordrer mig selv, og mærker livet på min egen krop. Jeg lærte vigtigheden af at man fungerer godt sammen i en gruppe, og at alle typer er vigtigere, for at man kan udføre et effektivt stykke arbejde sammen.”
– Jonas Simonsen, 20 år