Hjemve på længere rejse: Er det normalt?

Drømmer du om et sabbatår eller en jordomrejse, men mærker en nagende tvivl: Hvad nu, hvis jeg får hjemve? Følelsen er normal, forudsigelig og til at håndtere, især når nogen har tænkt over den på forhånd.

HVAD ER HJEMVE

Hvad er hjemve?

En naturlig reaktion på at savne det kendte.

Dine rutiner, dit sprog, din mad og dine mennesker, alt det, der normalt kører på autopilot, er væk på én gang. Din hjerne registrerer tabet, og den følelse kalder vi hjemve.

Betyder det, at du har valgt forkert? Overhovedet ikke. Hos HØJSKOLENDK tror vi på, at du ikke skal vælge mellem frihed og tryghed. Den bedste rejse giver dig begge dele.

Elever kigger udover solnedgang i brasilien på højskole i udlandet

LANGE REJSER

Hvorfor opstår hjemve netop på længere rejser?

Hvorfor klarer du fint en uges ferie, men mærker et sug i maven efter tre uger i Vietnam?

På en kort ferie når savnet sjældent at melde sig, fordi hjemrejsen er lige om hjørnet. På et sabbatår, flere måneders backpacking eller en jordomrejse forsvinder den horisont.

Hverdagen derhjemme fortsætter uden dig, og det mærkes især i de stille øjeblikke: en søndag på et vandrerhjem, en fødselsdag du misser, en aften hvor alt føles fremmed.

3 piger sidder og nyder udsigten til en solnedgang i Mexico på højskole i udlandet

Er det normalt at få hjemve?

Ja! Men du er i godt selskab & trygge hænder

Tror du, at du bliver den eneste, der savner din mor, din seng eller bare rugbrød? Forskningen viser det stik modsatte. Studier af universitetsstuderende, der flytter hjemmefra, har fundet, at mellem 19 og 70 % oplever hjemve, afhængigt af hvordan den måles. Et studie af førsteårsstuderende fandt endda, at 94 % havde haft hjemve på et tidspunkt i løbet af de første ti uger.

Hjemve er med andre ord mere reglen end undtagelsen. Selv garvede rejsende og digitale nomader, der lever på farten året rundt, kender følelsen og har lært at give den plads.

Et tegn på rødder

Følelsen er et tegn på, at du har noget derhjemme, der er værd at savne. Og det er vel egentlig ret smukt.

Gruppekrammer på sri lanka på højskole i udlandet
Fem højskoleelever står på stranden i Hawaiiskjorter til en smuk lille solnedgang på Hawaii på højskole i udlandet

DE FØRSTE UGER

Hvornår er hjemveen værst?

Timingen er ret forudsigelig, og det er en god nyhed.

De fleste oplever hjemve særligt i de første dage efter afrejsen. Et studie af studerende viste, at hjemveen aftog fra første til sjette uge. Et longitudinalt studie af hjemve, der fulgte førsteårsstuderende uge for uge, fandt det samme mønster: I gennemsnit faldt hjemveen hen over det første semester.

Oversat til din rejse betyder det, at de første 1-3 uger typisk er de hårdeste. Vi oplever, at hjemveen hos langt de fleste af vores elever bliver til almindeligt savn i løbet af de første uger. Derefter bygger du nye rutiner, nye venner og en ny form for hverdag, og hjemveen mister sit greb.

Elever krammer på gaden i San Jose på højskole i udlandet

REJSEFORMEN AFGØR DET

Hvilken støtte får du undervejs?

Hvad gør du, når hjemveen rammer klokken 23 på dit værelse på den anden side af kloden?

Som solo-backpacker står du alene med følelsen. Du kan ringe hjem, men tidsforskellen driller, og de skiftende bekendtskaber på vandrerhjemmet kender dig ikke godt nok til at spotte, at du har en svær dag.

På almindelige gruppe- og pakkerejser mangler der efter vores mening også et centralt element: nogen, der tager ansvar for, hvordan du har det, og ikke kun for, hvor bussen kører hen.

En rejse med HØJSKOLENDK er mere end en pakkerejse og langt mere end backpacking på egen hånd. Du får eventyret og sikkerhedsnettet i én samlet oplevelse.

En gruppe højskoleelever sidder ved langbord og spiser en fællesmiddag inden hjemrjese på højskole i udlandet

DIT SIKKERHEDSNET

Mennesker, der har øje for dig

Ingen rejseform fjerner hjemve, og det lover vi heller ikke. Men følelsen får et trygt sted at lande.

En fast dansk rejseleder
Rejselederen er med hele vejen. Du behøver ikke forklare dit savn på engelsk til en fremmed, men kan tage en snak på dansk med et menneske, hvis job det er at have øje for netop dét.

Et hold af jævnaldrende
I rejser sammen fra start til slut. Alene ved tilmelding? Helt fint, du rejser aldrig alene i praksis. Efter få dage kender folk dine vaner, og nogen bemærker det, hvis du trækker dig.

Rejseleder og højskoleelever på bjergtop under højskole i udlandet med fokus på bæredygtighed og ansvarlige rejseoplevelser

FRA FØRSTE DAG

Rammer, der gør de svære dage lettere

Frihed til at opleve verden, fællesskab til at bære de svære dage.

Et møde inden afrejse
Holdet lærer hinanden at kende, før I tager afsted, så du ikke står i lufthavnen blandt fremmede.

Struktur og beredskab
Fast program, forberedelse hjemmefra og en organisation i ryggen, hvis noget går skævt. Læs mere om sikkerhed og tryghed.

Gruppebillede af højskolendk elever på toppen af klippe med natur i baggrunden på højskole i udlandet

Til dig som forælder: Sådan støtter du bedst på afstand

Bekymrer du dig mere derhjemme, end dit barn gør dernede? Det er helt forståeligt. Her er, hvad du konkret kan gøre.

1. Aftal en fast kontaktrytme før afrejsen

For eksempel et videoopkald om ugen plus løbende beskeder. Forudsigelighed beroliger jer begge, og daglige opkald kan paradoksalt nok forstærke hjemveen, fordi de holder opmærksomheden rettet mod hjemmet. Oftest er timer, dage eller perioder uden opkald og beskeder blot et tegn på, at dit barn hygger sig og er nærværende med sine nye højskolevenner.

2. Lyt uden at redde

Ringer dit barn og er oprørt en aften, er det som regel et øjebliksbillede og hverken et nødråb eller en hjemrejsebillet. Spørg “hvad skal du i morgen?” i stedet for “skal vi hente dig hjem?”.

3. Stol på rammerne

På en organiseret grupperejse er der en rejseleder tæt på dit barn hver dag. Du må gerne kontakte os, hvis du for alvor er bekymret, men giv strukturen en chance for at virke først.

4. Forvent op- og nedture

En længere rejse er ligesom livet derhjemme: gode uger og hårde dage. Begge dele hører med.

Din ro smitter. Viser du tillid til, at dit barn kan klare det, tror dit barn også mere på det selv.

Hvornår er hjemve bare hjemve, og hvornår skal du reagere?

Brug pejlemærkerne her, hvis du er i tvivl om, hvor alvorligt du skal tage dit savn.

Almindelig hjemve Søg støtte
Kommer i bølger, typisk om aftenen eller på stille dage Fylder det meste af dagen, hver dag, i flere uger
Aftager, når du er aktiv og sammen med andre Aftager ikke, selv når du laver ting, du plejer at holde af
Du kan stadig glæde dig til programmet i morgen Du har mistet lysten til alt og isolerer dig fra gruppen
Bliver mildere efter de første uger Bliver værre og værre over tid

Genkender du højre kolonne, så sig det højt: til din rejseleder, til en fra holdet eller til din familie. En god rejseleder har prøvet det før og kan hjælpe dig med at finde fodfæste igen.

Skulle konklusionen i sjældne tilfælde blive, at du rejser hjem før tid, er det en modig beslutning og ikke en fiasko. Rejsen har stadig lært dig noget om dig selv, som ingen kan tage fra dig.

Hjemve er en del af rejsen

Hjemve fortæller dig, at du har rødder.

Så er det normalt at få hjemve på en længere rejse? Ja. De fleste mærker den i en eller anden grad, og for langt de fleste letter følelsen efter de første uger.

En rejse med jævnaldrende, en fast rejseleder og et fællesskab, der kender dig, giver dig et sted at lande, når følelsen melder sig.

Verden venter derude. Spørgsmålet er ikke, om du savner hjemmet undervejs. Det gør du nok. Spørgsmålet er, hvem der står ved siden af dig, når du gør.

Elever krammer foran vandfald på højskole i udlandet

Amadeus’ møde med hjemve

Da jeg i sin tid skulle på efterskole, havde jeg glædet mig i månedsvis. Jeg kunne næsten ikke vente med at tage hul på et helt nyt kapitel langt hjemmefra. Men da dagen endelig kom, og mine forældre kørte mig ud på skolen, ramte virkeligheden.

Jeg mødte min nye værelseskammerat, kiggede ud på 100 ukendte ansigter, jeg skulle tilbringe det næste år med, og pludselig havde jeg mest af alt lyst til at komme hjem igen. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg nærmest stod oven på mine forældres fødder i håbet om, at de ville tage mig med tilbage.

Men jeg fik en kærlig og ret bestemt hånd på skulderen:

“Amadeus, der er ingen jordisk chance for, at du kommer med hjem i dag. Hvis du stadig har det sådan om 14 dage, kan vi snakke om det. Men indtil da skal du give efterskolelivet en chance.”

Det er jeg dem evigt taknemmelig for.

For på den anden side af hjemveen ventede nogle af de mennesker, oplevelser og minder, der skulle ende med at forme mig, og en tid, jeg stadig ser tilbage på som noget af det bedste i mit liv. Jeg endte ikke bare med at blive de 14 dage. Jeg tog tre år på efterskole, og jeg ville ikke bytte et sekund af dem væk.

Det er også derfor, jeg altid vil slå et slag for at udfordre sin hjemve, når man først er afsted. For når man står midt i den, kan det være svært at forestille sig, at følelsen nogensinde ændrer sig.

Men nogle gange ligger der noget helt fantastisk og venter lige på den anden side.

Amadeus Noah Jensen
Medejer & Produktchef

+3.000 glade elever siden 2010

97%

Anbefaler HØJSKOLENDK (2025)

+3.000

Glade og skønne elever

2010

Højskole i udlandet siden

ONLINE INFOMØDE

Kom til infomøde

Kig forbi et af vores hyggelige online-infomøder og hør mere om livet på højskole i udlandet med andre danske unge.

08 December 2026
Kl. 17.30 - 18.15
12 Januar 2027
Kl. 17.30 - 18.15
09 Februar 2027
Kl. 17.30 - 18.15
Charlotte Gammelgaard
Peter Kristensen
Laura Teilman Eilertsen

Få svar på dine spørgsmål

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Ofte stillede spørgsmål