97%
Anbefaler HØJSKOLENDK (2025)
Hawaii, Australien, Japan, Bali, Gili Islands, Lombok & Thailand, Forår 2027-2
Afrejse ca. 10. februar 2027
Anbefaler HØJSKOLENDK (2025)
Glade og skønne elever
Højskole i udlandet siden
Rejs trygt under Rejsegarantifonden
KONTAKT OS
Vi sidder klar til at hjælpe dig!
Vi har gjort vores bedste for at svare på de fleste ofte stillede spørgsmål herunder.
Vi håber du finder svar på dine spørgsmål og hvis ikke, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på kontoret.
Vi sidder klar til at hjælpe dig
Med tusindvis af skønne elever der har rejst med os, har vi hørt de fleste spørgsmål vedrørende vores højskoleophold i udlandet mange gange. Vi har gjort vores bedste for at svare på de fleste “ofte stillede spørgsmål” her.
Vi håber du finder svar på dine spørgsmål og hvis ikke, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på kontoret.
Når du har tilmeldt dig et højskoleophold hos HØJSKOLENDK, begynder forberedelserne til eventyret for alvor. I månederne op til afrejse modtager du løbende information fra os, så du føler dig godt forberedt og klar til rejsen.
NB: Hvis du tilmelder dig mindre end 90 dage før afrejse, vil processen naturligvis være lidt mere komprimeret, og du vil derfor modtage flere informationer og praktiske detaljer indenfor kort tid
Vores højskoleophold bliver fyldt efter først-til-mølle-princippet, og mange af vores afgange har flere interesserede end ledige pladser.
Vi anbefaler derfor altid, at man tilmelder sig, så snart man er afklaret og klar til eventyret. Flere af vores ophold bliver udsolgt 3-6 måneder før afrejse — og enkelte afgange bliver fyldt helt op op til et år før start.
På alle vores ophold kan du benytte “Følg opholdet”-funktionen og få besked, hvis der begynder at være få pladser tilbage på netop den afgang, du drømmer om.
Bemærk dog, at mange venter på præcis den samme notifikation, og derfor oplever vi ofte, at pladserne forsvinder meget hurtigt efterfølgende. Vores bedste råd er derfor: Hvis du allerede er afklaret, så vent ikke for længe — pladserne kan hurtigt ryge.
Ca. 2 måneder før afrejse er vi ofte nødt til at frigive de overskydende flybilletter fra vores gruppebooking hos flyselskaberne.
Hvis du tilmelder dig efter denne deadline, kan det derfor være nødvendigt at købe en individuel flybillet til dig. Det kan betyde, at prisen bliver højere, og i sjældne tilfælde kan der være mindre forskelle på dine flyafgange og resten af holdets.
Vi gør selvfølgelig altid vores bedste for at få alle elever med på samme rejseplan og holder dig informeret omkring din flyplan, inden du betaler.
Efter din tilmelding sender vi hurtigst muligt dit velkomstbrev samt en faktura på depositummet på 3.000 kr., som skal betales inden for 7 dage.
Slutbetalingen for opholdet forfalder typisk mellem 120 og 90 dage før afrejse afhængigt af gruppebetingelserne på vores flybilleter.
Hvis du tilmelder dig tættere på afrejse, vil betalingsterminerne være kortere, og du vil få en faktura på det fulde beløb inden for en uge.
Ja, det er vi naturligvis – vi har medlemsnummer 2885.
Du kan læse mere om Rejsegarantifonden her.
De fleste af vores højskoleophold i udlandet bliver hurtigt fyldt, og derfor rejser man ofte af sted sammen med 20-40 andre elever. Hele vejen gennem opholdet er holdet fulgt af en dansk rejseleder samt danske undervisere fra HØJSKOLENDK, som tilslutter sig undervejs og underviser i deres relevante perioder.
Vores minimumsantal er 10 elever — og selv med mindre hold er det stadig et kæmpefedt højskoleeventyr med masser af fællesskab, oplevelser og nye relationer.
Ja — det gør der.
Et højskoleophold i udlandet handler om fællesskab, tryghed og respekt for hinanden. Når mange unge mennesker rejser tæt sammen i længere tid, kræver det også, at alle tager ansvar for både sig selv, fællesskabet og de mennesker, man rejser sammen med.
Vores forventninger og rammer er ikke lavet for at begrænse eleverne — men for at skabe de bedst mulige og tryggeste rammer for et stærkt højskoleophold for alle.
Følgende skal følges på vores ophold:
Når du rejser med HØJSKOLENDK, skal du kunne føle dig tryg — både før afrejse og mens du er ude i verden.
For os handler et højskoleophold ikke kun om store oplevelser og eventyr, men også om at skabe sikre rammer omkring hele rejsen. Derfor gør vi meget ud af, at vores elever føler sig godt taget hånd om hele vejen.
Vi har en stor erfaring med højskoleophold i udlandet og arbejder hver eneste dag for at skabe trygge, velorganiserede og eventyrlige højskoleophold for vores elever.
HØJSKOLENDK er naturligvis registreret i Rejsegarantifonden – medlemsnummer 2885. -, hvilket betyder, at du som rejsende er økonomisk sikret, hvis der skulle opstå situationer, hvor en rejse bliver aflyst eller ikke kan gennemføres som planlagt. Det er din garanti for, at du ikke står alene økonomisk. Vi anbefaler altid, at man undersøger, om en rejseudbyder er registreret i Rejsegarantifonden, før man booker et ophold i udlandet.
Læs mere om rejsegarantifonden på dens hjemmeside.
Når du booker en pakkerejse (et højskoleophold i udlandet), er du dækket af pakkerejseloven, som er med til at beskytte dig som rejsende og forbruger.
Det betyder blandt andet, at du har ret til refundering af det indbetalte beløb, hvis en rejse bliver aflyst — herunder også depositum og øvrige betalinger. Hvis et ophold mod forventning skulle blive afbrudt før tid, kan du ligeledes være berettiget til kompensation for den del af rejsen, som ikke blev gennemført.
Vi følger naturligvis altid gældende regler og retningslinjer i pakkerejseloven.
Selvom vi planlægger vores ophold grundigt, kan der altid opstå uforudsete situationer, når man rejser rundt i verden.
Derfor er vi tilgængelige under hele opholdet, og vores rejseledere står klar til at hjælpe eleverne, hvis der opstår problemer, spørgsmål eller situationer, hvor man har brug for støtte. Vi ved, at det for mange er første gang langt væk hjemmefra — og netop derfor betyder tryghed rigtig meget for os.
Når man rejser langt væk hjemmefra, kan der opstå situationer, hvor man akut får brug for hjælp eller støtte — også på tværs af tidszoner og uden for almindelig åbningstid. Derfor har vi en døgnåben nødtelefon, som er tilgængelig 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Både elever og forældre kan kontakte os i tilfælde af akutte situationer under opholdet, så man aldrig står alene, hvis noget uforudset skulle opstå.
Du kan læse mere i vores generelle bestemmelser og praktiske informationer omkring opholdene.