3 måneder jeg aldrig glemmer
Jeg tog afsted med spænding i maven og uden helt at vide, hvad jeg gik ind til. Jeg kom hjem med langt mere, end jeg nogensinde havde turdet håbe på.
Helt ærligt er det her noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort.
På bare tre måneder oplevede jeg en personlig udvikling og et fællesskab, jeg ikke troede var muligt. Rejsen til Australien, New Zealand, Vietnam, Bali, Gili og Lombok var fuldstændig ubeskrivelig. Hver destination bød på eventyr, nye perspektiver og oplevelser, jeg aldrig kommer til at glemme. Det hele føles stadigvæk helt uvirkeligt.
Men det, der virkelig gør rejsen til noget helt særligt, er menneskene. Det fællesskab vi har skabt, er noget af det stærkeste jeg nogensinde har været en del af. Vi har grint, grædt, udfordret hinanden og været der for hinanden hele vejen igennem. Aldrig stod man alene, heller ikke på de dage, der var svære.
Noget af det vigtigste for mig var trygheden gennem hele rejsen. At rejse så langt væk kan føles som et kæmpe skridt, men med Jakob som underviser og Elisabeth som rejseleder følte man sig i de bedste hænder fra start til slut. De skabte en ro og en tryghed, der gjorde, at man turde give slip og bare være i alt det nye.
Min rejseleder sørgede for, at man virkelig kunne nyde livet hver eneste dag. Der var styr på planerne, kalenderen og alt det praktiske, så man bare kunne læne sig tilbage, være til stede i nuet og nyde oplevelserne uden hele tiden at skulle tænke fremad eller planlægge næste skridt. Det gav en helt særlig ro gennem hele rejsen.
Man blev altid grebet, både i de svære perioder og i de største øjeblikke. Samtidig havde de en helt særlig evne til at mærke, hvornår man var klar til at blive udfordret og skubbet lidt ud af sin komfortzone på den helt rigtige måde. Det gjorde, at jeg voksede enormt meget som person, samtidig med at jeg følte mig tryg hele vejen igennem.
Jeg har aldrig været den typiske skolemus
Jeg meldte mig især på grund af fagene personlig udvikling og kommunikation, fordi jeg gerne ville lære mere om mig selv og blive bedre til at forstå både mine egne og andre menneskers reaktioner. Jeg har aldrig været den typiske skolemus, og jeg har bestemt aldrig været god til at sidde stille på en stol i flere timer. Men den her undervisning fangede mig hver eneste gang. Det føltes ikke som normal skole, fordi alt var så ægte, relevant og brugbart i virkeligheden. Jakob formåede at skabe et rum med tryghed, ro og plads til alle spørgsmål, så alle gik derfra med ny viden og forståelse. Jeg sidder i dag tilbage med en kæmpe taknemmelighed for alt det, jeg har fået med mig hjem, fordi det er værktøjer og refleksioner, jeg bruger i min hverdag hele tiden.
Et af mine største mål med rejsen var at blive bedre til at være i nuet og vise og snakke højt om mine følelser. Det må jeg bare sige, at jeg er blevet meget bedre til. Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv, mærke hvad jeg har brug for og stå ved de følelser, der kommer. Jeg har lært, at det er okay at være ærlig omkring, hvordan man har det. Det er okay at sige fra, vælge sig selv til, være ked af det, tage pauser og aflyse, når man har brug for det.
Samtidig har jeg fået en langt større forståelse for andre mennesker og for livet generelt. De svære dage viste sig ofte at være dem, der gav allermest, fordi man lærte, at man ikke er alene, og fordi man spejler sig i hinandens historier og vokser sammen.
Jeg er blevet mere bevidst om, hvad lykke er for mig.
Da jeg kom hjem, kunne jeg mærke, hvor meget jeg havde rykket mig mentalt. Jeg har fået mere mod på de svære ting i livet, en større taknemmelighed for selv de mindste ting i hverdagen og en langt bedre forståelse for andre mennesker og for, hvorfor mennesker reagerer og handler forskelligt. Jeg er også blevet mere bevidst om, hvad lykke er for mig, hvem der giver mig energi, og hvad jeg ikke skal bruge min tid på.
Noget af det mest givende ved rejsen var også mødet med andre kulturer og indblik i menneskers hverdag rundt omkring i verden. Det gav mig virkelig en øjenåbner for, hvor godt vi har det i Danmark. Uanset hvor vi kom frem, blev vi mødt med smil og åbne arme. En ting jeg tager med er helt sikkert, at et smil koster ingenting, men kan betyde alt for et andet menneske.
Jeg har også gjort ting, jeg aldrig troede, jeg ville turde. Jeg besteg Rinjani, Indonesiens næsthøjeste vulkan på 3726 meter, og løb mit første halvmaraton på Gili i sand. Mit hoved prøvede flere gange at fortælle mig, at det blev for hårdt, eller at jeg ikke kunne klare det. Men rejsen lærte mig, at man kan meget mere, end man tror, og at tanker ikke altid er sandheden.
Jeg har brugt mange penge på den her rejse. Men penge er virkelig ikke alt. Intet kan beskrive alle de minder, oplevelser og mennesker, jeg har fået med hjem. Jeg blev ramt af en følelse af, at intet kan slå mig ud, og at jeg kan så meget. Jeg står tilbage med en følelse af bare at ville have mere af det hele. Jeg ville surfe dagen lang, dykke i de smukkeste omgivelser, møde nye mennesker, gå i havaianas, stå op til solopgange, skydive, riverrafte m.m. Og hvis jeg kunne gøre det hele igen, vil jeg ikke tvivle et sekund.
Det er vildt at tænke på, hvor meget der kan ske på bare tre måneder, og hvor meget et menneske kan udvikle sig på så kort tid, når de rigtige rammer er omkring en, hvilket HØJSKOLENDK virkelig formår at skabe.
Hvis du sidder og er i tvivl, så er mit eneste råd: TAG AFSTED. Nogle gange træder man forkert, og det er okay, men hvis man aldrig tør tage skridtet, lærer man heller aldrig rigtig at gå sin egen vej.
Det her er SÅ meget mere end en rejse – det er livsforandrende.
