HAWAII, AUSTRALIEN, JAPAN, BALI & GILI ISLANDS
Tag med på den vildeste once-in-a-lifetime jordomrejse og fyld rygsækken med oplevelser for livet, i nogle af klodens mest spændende og storslåede lande, sammen med andre danske unge i et fantastisk højskolefælleskab – og vores eventyr starter med spændende, oplevelsesrige og fællesskabende introdage i New York City.
Som eksotiske ø-perler på stribe, ligger Hawaii midt ude i Stillehavet.
Med det frodige vulkanlandskab og nogle af verdens bedste surf-bølger, rejser øerne sig i horisonten, som var det en eventyrers legeplads. Allerede ved ankomst til øen, vil du mærke den varme sol og kendte ”Aloha”-vibe, hvor tingene går i et afslappet tempo og dagene tilbringes ved stranden – måske med surfbræt under fødderne eller med et slag beachvolley.
I Australien træder du ind i en verden af frodige nationalparker, røde ørken-ødemarker, tropiske strande og skyskrabere i storbyerne. Her venter os et kontrastfyldt eventyr, hvor du kan se frem til at opleve noget af det mest unikke dyreliv på planeten med bl.a. kænguruer, koalaer, wallabys og utal af farverige papegøjer. Derudover ligger ’Great Barrier Reef’ lige i baghaven og venter på at blive udforsket med snorkel og maske eller måske med et dykkercertifikat.
I Japan laver vi et stort kultur-skifte, og omgivelserne byttes ud med pulserende storbyer, fyldt med farverige neonskilte og en rig kulturhistorie, der på mange måder er livlig og enormt anderledes end vores vestlige. Vi har håndplukket de fedeste oplevelser, så du kan se frem til at opleve Japan i øjenhøjde og fra sine smukkeste sider. Blandt andet Mount Fuji, sumo-wresling, Tokyo by-night og ultrahurtige “Bullet” toge, der tager os mellem Tokyo, Kyoto, Osaka & Hiroshima.
I det Indonesiske ø-rige, ligger Bali & Gili Islands som tropeøer, der længe har tiltrukket meget opmærksom for deres skønhed og afslappede stemning. På Bali bliver du tryllebundet af de smukkeste grønne landskaber, frodige regnskove, aber i trætoppene og de magiske solnedgange der lyser himlen op i alle nuancer af orange. Glæd dig til brusende surfbølger ved kysterne, fede beach-lounges, bestigning af Mount Batur og vores afsluttende dage i barfods-paradiset Gili Islands, hvor de svajende palmer og turkisblå vand venter os.
New York City ∙ Hawaii ∙ Australien ∙ Japan ∙ Bali ∙ Gili Islands – Dit livs eventyr venter!