Udvalg

I starten af et ophold laver vi forskellige udvalg, der undervejs skaber endnu flere oplevelser, good-times og smil på læben blandt eleverne. Det kunne være tema-fest på stranden, beachvolley-landskamp mod de lokale eller en hyggelig filmaften under stjernerne.

Udvalg

Et par dage inde i højskoleopholdet, laver vi forskellige elev-udvalg. Udvalgene laver aktiviteter for hinanden og sørger for der sker en masse spændende – også efter undervisning.

Vi har oftest 3-4 udvalg og herunder kan du læse lidt mere om hvad de laver.

Aktivitets- & Kulturudvalg
A&K udvalget laver alle mulige forskellige arrangementer og events for holdet. Det kan bl.a. være udflugter til spændende must-see’s i nærområdet, debat-aften, film-aften, foredrag med lokale, besøg på skoler, museer, etc. Kun fantasien sætter grænser.

Sportsudvalg
Sportsudvalget står selvfølgelig for aktiviteter hvor vi skal røre os, få pulsen lidt op og nogle gange dyste og konkurrere. Det kan være beachvolley turneringer, fodboldlandskamp mellem de lokale og vores højskolehold, surf undervisning, mountainbike ture, de højskolympiske lege, etc.

Festudvalg
Festudvalget giver den gas med at arrangere (tema)fester, byture, barbeque på stranden med bål og høj musik, nytårsaften og andet der tit giver ondt i hovedet og masser at grine af dagen efter.

Juleudvalg
Udvalget knokler for at give holdet en skøn, hyggelig og lokal/dansk jul. Oftest med både juletræ/palme, brune kartofler, julemusik, guirlander, nissehuer, gaver, etc.