Samarbejdspartnere

Vi er stolte over vores samarbejde med Rejsegarantifonden, Jysk Rejsebureau, Gouda Rejseforsikring, Verdens Skove, Trees.org, World Animal Protection og CO2 Neutralt Website.
De er håndplukkede og et stærkt match med HÖJSKOLENDK på både værdier, kompetencer og visioner.

Samarbejdspartnere

Rejsegarantifonden
For at give dig de tryggeste rammer om dit højskoleophold, er HÖJSKOLENDK medlem af Rejsegarantifonden. Vi har medlemsnummer 2885.

Rejsegarantifonden er en privat, selvejende institution, der yder rejsekunder bistand ved en rejseudbyders eventuelle konkurs. Endvidere finansierer og betjener fonden et rejseankenævn.

Fonden blev oprettet i henhold til lov i 1979 og den nyeste lov er lovbekendtgørelse nr. 1101 af 3. september 2015.
Læs mere om Rejsegarantifonden her.

Jysk Rejsebureau - HÖJSKOLENDK - Højskole i Udlandet

Jysk Rejsebureau
Vi samarbejder med Jysk Rejsebureau i forbindelse med flybilletter på vores eventyrlige højskoleophold i udlandet. De er eksperter på området og er specialister hvad angår skræddersyede rejser til unge og studerende. Ligesom os, bestræber de sig på at hjælpe unge til oplevelser for livet – hvad enten det er rejser jorden rundt eller uddannelse i udlandet.

“HÖJSKOLENDK og Jysk Rejsebureau lever og ånder for at sende unge og studerende på storslåede oplevelser i hele verden. Rejser er, for os, ikke blot en flybillet, men muligheden for et nyt perspektiv og personlig udvikling. Vi tilstræber at alle får unikke rejseoplevelser, skræddersyet til unge med deres behov i fokus. Vi ser derfor vores samarbejde som det perfekte match og glæder os over at kunne tilbyde de rejsende fleksible flybilletter til deres højskoleophold og efterfølgende rejse.” – Sarah Crone, Jysk Rejsebureau

Gouda Rejseforsikring
Vi har et stærkt samarbejde med verdens bedste leverandør indenfor rejseforsikring – Gouda Rejseforsikring. Om det er stort eller småt hjælper de os 24/7, når vi er rejst på eventyr, hvis uheldet skulle være ude, og vi kan på det varmeste anbefale at tegne rejseforsikring ved Gouda Rejseforsikring.

De er et af Danmarks største rejseforsikringsselskaber og har eksisteret i Danmark siden 1994. Gouda Rejseforsikring er en del af den hollandske forsikringskoncern De Goudse N.V., der blev grundlagt i Holland i 1924.

I Danmark beskæftiger Gouda Rejseforsikring 65 medarbejdere, som alle er specialister i rejse- og udstationeringsforsikring. Kontoret i København fungerer som hovedkontor for koncernens kontorer i de øvrige nordiske lande.

Gouda Rejseforsikring ser det, som sin fornemste opgave at skabe tryghed og yde kunderne sikkerhed ud over alle grænser – døgnet rundt, året rundt og verden rundt.

Verdens Skove
Som værdidrevet højskole er vores værdier særdeles vigtige – og én af vores kerneværdier er respekt. Respekt er fundamentet i et højskolefællesskab, der bringer mennesker med forskellige baggrunde sammen både internt på enkelte elevhold samt i deres møde med fremmede kulturer. ”Leave No Trace” er ét eksempel og fortæller os vigtigheden af at besøge og efterlade et sted eller et land respektfuldt.

Det kan lyde kliché, at ”vi skal passe på vores planet”, men vi tror på at alle kan gøre en forskel – selv en højskole fra Danmark. Det ligger os meget på sinde at vi i HÖJSKOLENDK tager ansvar og gør det vi kan, for at passe på vores allesammens hjem. Vi har derfor etableret et spændende samarbejde med Verdens Skove; en organisation der arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove – både de danske skove og regnskoven.

Alle vores elever har, før og efter deres højskoleophold, mulighed for at købe en HÖJSKOLENDK t-shirt, og alle penge derfra, går ubeskåret til køb og fredning af skovområder, rundt omkring i verden. Vi er kun lige gået igang, og har allerede fredet 106.785 m2 regnskov i Nicaragua. Dét er vi stolte af.

Om Verdens Skove
“Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der arbejder for bevarelse og bæredygtig brug af verdens skove – både de danske skove og regnskoven.

Frivilligt arbejde er kernen i Verdens Skove. Vi skaber handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove – bl.a. via kampagner og lokale projekter i regnskoven og i den danske natur.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. Siden har over 200.000 danskere købt regnskovscertifikater. Som resultat står store områder af regnskov i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua tilbage den dag i dag.

Vores vision er, at den vilde skovnatur bliver bevaret og fremmet, og at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt.”

Co2 Neutralt Website - Højskole i Udlandet, HÖJSKOLENDK

CO2 Neutralt Website
I HÖJSKOLENDK er vi optagede af hvordan vi bedst muligt passer vores klode. Derfor er det naturligt at vi også tænker teknologi ind i arbejdet med klimaet og i samarbejde med CO2 Neutralt Website, har vi sørget for at du kan besøge vores hjemmeside med god samvittighed. Den er nemlig 100% CO2 neutral.

Om CO2 Neutralt Website
Målet med dette initiativ er at øge opmærksomheden på CO2-problematikken. Men det som glæder mig mest er de konkrete handlinger, som dette initiativ selv gennemfører. Vi reducerer CO2-udledningen og vi forbedrer livet for tusindvis af familier i Afrika, hvor vi sammen med lokale NGO’ere er med til at opføre energieffektive komfurer.

Formålet med dette initiativ er at bidrage til CO2-reduktioner. Sekundært arbejder vi for, at vores projekter også har en social effekt i fattige lande.
Se vores certificering her!