NANNA SPANDET POULSEN
Undervisningschef
Nanna er undervisningsansvarlig i HÖJSKOLENDK og står for udviklingen af fagligt indhold samt oplæring af nye medarbejdere. At rejse er en af hendes helt store kærligheder – efter hun første gang drog afsted som 19 årig alene, har hun ikke kunne slippe eventyrene derude. Hun har selv været rejseleder og underviser på mange ophold og ved, at personlig udvikling ikke nødvendigvis kommer fra eksamensbeviser, men oftest fra stempler i vores pas. Fagene ‘Teambuilding’ og ‘Selvudvikling & Kommunikation’ er hendes spidskomptence og hun har et skarpt øje for relationer, fællesskab og personlig udvikling.
For Nanna handler højskole ikke kun om at opleve verden, men om at udvikle sig som menneske i mødet med den. Hun arbejder ud fra en simpel tanke: Vi skal blive til nogen, før vi bliver til noget. Med en baggrund i filosofi, coaching og terapi er hun optaget af, hvordan vi forstår os selv, vores mønstre og vores relationer – for når du, som elev, rejser ud, skal du gerne have noget med hjem som rent faktisk gør en forskel i dit liv.