SYDKOREA, JAPAN, BALI, GILI ISLANDS & LOMBOK

SYDKOREA, JAPAN, BALI, GILI ISLANDS & LOMBOK

SYDKOREA, JAPAN, BALI, GILI ISLANDS & LOMBOK

VARIGHED: ca. 60 dage

INTRODAGE:
Seoul
SYDKOREA:
Seoul & Busan
JAPAN: Tokyo, Kyoto, Hirosima, Osaka & Nara
INDONESIEN: Bali, Gili Islands & Lombok

STATUS AFREJSE CA.  PRIS
 Ledige pladser 01. sep 2026 59.995 DKK
 Ledige pladser ca. 01. mar 2027 59.995 DKK
 Ledige pladser ca. 01. sep 2027 59.995 DKK
 Ledige pladser ca. 01. mar 2028 60.995 DKK

 

Højskole i Udlandet

Flybillet tur/retur er inkluderet.

SYDKOREA, JAPAN, BALI, GILI ISLANDS & LOMBOK

Tag på et unikt højskoleophold, hvor du sammen med andre unge danskere udforsker Sydkorea, Japan, Bali, Gili Islands og Lombok. En rejse der byder på både storbyens tempo, naturens ro, og en kulturrejse gennem tre af Asiens mest fascinerende lande.

Rejsen begynder i Sydkorea, hvor vi oplever kontrasterne mellem Seouls moderne skyline og de gamle paladser, der fortæller historier om kongedømmer og traditioner. Vi mærker energien i byens natteliv, smager os gennem farverige street food-markeder og dykker ned i K-pop, teknologi og koreansk hverdagsliv. Undervejs besøger vi også DMZ-zonen, hvor vi får et unikt indblik i grænsen mellem Nord- og Sydkorea – et stærkt historisk øjeblik, man sent glemmer.

Fra hovedstaden går turen til Busan – byen, hvor strandliv, havudsigt og afslappet atmosfære møder moderne byliv. Her nyder vi solnedgangen over Haeundae Beach og nyder resten af tiden i Busan, inden vi sejer med natfærge til Japan.

I Japan venter nye eventyr – fra Tokyos futuristiske bybillede til Kyotos bambusskove, templer og traditionelle geisha-kvarterer. Vi dykker ned i den japanske hverdag, smager på ramen, sushi og takoyaki.

På dagsture besøger vi Osaka, kendt som Japans “køkken”, og Hiroshima, hvor Peace Memorial Park giver et tankevækkende møde med historien.

Efter storbylivet flyver vi sydpå mod Indonesien, hvor tempoet sænkes, og fællesskabet får endnu mere plads. På Bali bor vi blandt risterrasser, vulkaner og farverige templer, og lærer om balinesisk kultur og hverdagsliv. Vi deltager besøger Money forest, surfer på bølgerne ved Kuta og oplever solopgang over Mount Batur.

Fra Bali sejler vi videre mod Gili Islands – små paradisøer omgivet af turkisblåt hav og koralrev. Her venter snorkling med havskildpadder, beachvolley og afslappede aftener under stjernerne. Den sidste planlagte del af turen foregår på Lombok, hvor grøn natur, vandfald og lokale landsbyer giver et sidste indblik i den indonesiske livsrytme – rolig, nærværende og fuld af smil. Sidst på rejsen har du friuge sammen med dine højskolevenner, hvor I kan tage på eventyr og opleve lige det i har tilbage på jeres bucketliste – skal det være en festlige uge i Canggu, et eventyr hvor I bestiger Mt. Agung eller hvor I sejler til Komodo & Flores for at snorkle med hvalhajer og se lyserøde strande – friugen er jeres til at få oplevet det sidste.

Højskole i Udlandet, HÖJSKOLENDK - Sydkorea & Japan - Sommerhøjskole
UGE 1-2: INTRODAGE & NORDKOREA’S GRÆNSE

Seoul, Sydkorea

Rejsen starter i Sydkoreas pulserende hovedstad, Seoul – en by, hvor gamle templer, futuristiske skyskrabere og farverige markeder mødes i et energifyldt mix af tradition og innovation. Allerede fra begyndelsen rystes I sammen gennem HÖJSKOLENDK Seoul AdventureRace, hvor kastes ud i et tempofyldt byeventyr gennem Seouls livlige gader og skjulte hjørner. Det er en sjov og udfordrende måde at lære både byen og hinanden at kende på, mens vi oplever den koreanske hovedstads puls på nært hold.

Vi dykker derefter ned i den koreanske madkultur på en walking- og food market tour, hvor vi smager os gennem nogle af Seouls mest ikoniske markeder og får et ægte indblik i storbyens liv og hverdagsrytme.

Som afslutning tager vi på en uforglemmelig tur til DMZ, området tæt på grænsen til Nordkorea, hvor vi får et sjældent indblik i den delte nations historie og nutid – en oplevelse, der vækker både refleksion og perspektiv.

Højskole i Udlandet, HÖJSKOLENDK - Sydkorea & Japan - Sommerhøjskole
UGE 2: BUSAN & UNESCOS VERDENSARV

Busan, Sydkorea

Efter dagene i Seoul går turen videre sydpå til Busan, Sydkoreas næststørste by og porten til havet. Her mødes moderne byliv, rolige templer og kilometerlange sandstrande i en stemning, der både er afslappet og fuld af liv.

Vi oplever byens højdepunkter af Busan-dagstur, hvor vi besøger nogle af de mest ikoniske steder – fra farverige Gamcheon Culture Village til de travle fiskemarkeder og rolige tempelområder med udsigt over havet. Undervejs mærker vi byens særlige balance mellem tradition og moderne kultur.

Herefter venter en spændende Gyeongju-dagstur, hvor vi rejser tilbage i tiden til Koreas gamle hovedstad. Her udforsker vi historiske templer, kongegrave og smukke parker, der vidner om landets rige kulturarv og dybe historie. Efter tiden i Sydkorea sejler vi med færge til Japan.

Højskole i Udlandet, HÖJSKOLENDK - Sydkorea & Japan - Sommerhøjskole
UGE 3: GEISHA, BAMBUSSKOVE & TEMPLER

Kyoto, Japan

I Japan starter vi i Kyoto – Japans kulturelle hjerte, hvor gamle traditioner og moderne storbyliv mødes. I Kyoto udforsker vi det historiske Gion-kvarter, går ad den stenbelagte Ninenzaka, besøger det ikoniske Kiyomizudera-tempelog oplever Fushimi Inari med sine tusindvis af orange torii-porte. Vi fortsætter til Arashiyama Bamboo Forest, hvor bambusskoven rejser sig som et grønt eventyr. Undervejs får vi et kulinarisk højdepunkt med en Ramen Experience, hvor vi selv laver vores egen ramen.

Tre unge poserer glad midt i en by med farverige neon‑skilte om aftenen
UGE 3-4: KYOTO, OSAKA, HIROSHIMA & NARA

Kyoto, Osaka, Hirosima & Nara, Japan

Fra Kyoto tager vi på spændende dagsture til nogle af Japans mest ikoniske byer. I Hiroshima besøger vi Peace Memorial Park, hvor historien står stærkt. Her sprang atombomben i 1945, og stedet står i dag som et rørende minde og et symbol på fred og forsoning – en oplevelse, der gør et dybt indtryk. I Osaka mærker vi energien fra landets “køkken” – en by fuld af liv, lys og fantastiske madoplevelser, hvor street food og lokale specialiteter som takoyaki og okonomiyaki giver smag på den japanske hverdag. I Nara møder vi en roligere stemning blandt fritgående dådyr og historiske templer, som giver et unikt indblik i Japans kulturelle og åndelige arv.

Adventure i Japan - HÖJSKOLENDK, Højskole i Udlandet - View to Mount Fuji
UGE 4: TOKYO & MT. FUJI

Tokyo, Japan

Tiden i Japan rundes af i Tokyo, hvor vi mærker pulsen fra en by, der aldrig står stille. Her mødes futuristisk teknologi, farverige bydele og gamle traditioner side om side. Vi udforsker Tokyos mange kontraster – fra travle gader og street food-markeder til historiske templer og fredfyldte parker – og mærker, hvordan modernitet og tradition lever i perfekt balance.

Et af turens højdepunkter er en dagstur til området omkring Mount Fuji, hvor vi oplever det majestætiske bjerg i horisonten og nyder den betagende natur omkring Oishi Park. Her skaber udsigten over søen og Fuji-san et stille øjeblik af eftertanke – et smukt punktum på vores rejse gennem Japan.

De sidste dage i Tokyo giver os tid til at nyde byen i eget tempo, samle minderne og suge de sidste indtryk til os. Vi går på opdagelse, nyder maden, stemningen og fællesskabet – inden vi rejser hjem med rygsækken fuld af oplevelser, nye venskaber og minder, der bliver siddende længe efter hjemkomst.

Mout Batur hike
UGE 5-6: RISTERASSER, MT. BATUR & MONKEY FORREST

Bali, Indonesien

Midt på Bali, i hjertet af den kreative by Ubud, bor vi omgivet af junglens mange lyde – cikadernes sang, risvandets rislen gennem de grønne risterrasser og aber, der springer fra gren til gren i den ikoniske Monkey Forest lige i nærheden.

Her sænker vi tempoet og falder ind i øens rytme, hvor dagene begynder med frisk frugt i solen og kan fortsætte med yoga, surfing eller ren afslapning under palmerne.

Når eventyrlysten melder sig, hopper vi på scootere og udforsker øens frodige landskab – gennem små landsbyer, vandfald og bjergveje, der snor sig gennem junglen. Og for de morgenfriske venter et uforglemmeligt højdepunkt: en solopgangstur til Mt. Batur, hvor vi vandrer mod toppen og ser lyset sprede sig over øen – et øjeblik, der indfanger alt det, Bali handler om.

Snorkeling på Gili Air
UGE 7: TROPESTRANDE & HAVSKILDPADDER

Gili Air, Indonesien

Efter dagene på Bali sejler vi videre til Gili Air – en lille tropisk ø omgivet af turkisblåt hav og hvide sandstrande. Her skifter vi gear og nyder det enkle øliv, hvor tiden går langsomt, og alt kan klares på gåben eller cykel. Dagen bruger vi på at snorkle blandt farverige koraller og svømme side om side med havskildpadder, der glider roligt gennem det klare vand. Når solen går ned, samles vi på stranden til aftensmad med sand mellem tæerne, musik i baggrunden og stjerner over os – et ægte øjeblik af ro, fællesskab og paradisstemning.

Højskole i Udlandet, HÖJSKOLENDK - Sommerhøjskole på Bali
UGE 8: LOKALE LANDSBYER, HIKE & SURFING

Lombok, Indonesien

Fra Gili Air sejler vi videre til Lombok, hvor tempoet er lavt, naturen storslået og smilene brede. Her udforsker vi øens lokale landsbyer og får et ærligt indblik i hverdagen, hvor håndværk, traditioner og gæstfrihed går hånd i hånd. Vi tager ud til kysten, hvor surfing venter i bølgerne, eller finder vores eget hjørne af stranden og nyder roen under palmerne. Lombok er stedet, hvor man virkelig kan trække vejret dybt, mærke solen, og bare være til – et perfekt punktum på rejsen gennem Indonesiens ø-paradis.

Komdo & Flores
UGE 9: FRIUGE

Indonesien

Efter et oplevelsesrigt ophold i Indonesien venter friugen – din chance for at skabe din helt egen uforglemmelige oplevelse.

Måske skal du med på et liveaboard-eventyr til Komodo og Flores, hvor vi sejler fra ø til ø mellem turkise laguner, vandrer til vilde udsigtspunkter og snorkler blandt manta rays, hvalhajer og farvestrålende koraller. Her vågner du til solopgang over havet, til lyden af bølger mod skroget, og falder i søvn under en himmel fuld af stjerner – et ægte once in a lifetime-eventyr.

Eller måske frister en friuge i Canggu mere? Her kan du starte dagen med surfing i solopgangen, nyde brunch på øens hyggelige caféer og mærke stemningen på de ikoniske beach clubs, når musikken og farverne tager over ved solnedgang. Ugen byder på frihed, fællesskab og masser af tid til bare at nyde livet – midt i Balis tropiske energi.


NB: Ændring på rækkefølge af lande ift. ovenstående program kan forekomme, grundet bl.a. flybilletter, indkvartering, optimal sæson, m.v.

HVAD ER INKLUDERET?

ALTID INKLUDERET
>  Dansk rejseleder på hele højskoleopholdet
>  24 timers vagttelefon – 365 dage om året
>  Infobreve med bl.a. pakkeliste, opholdsinfo mm.
>  Grundig vejledning vedr. visum og indrejseregler
>  Afrejsemøde i Danmark ca. 5 uger inden afrejsedagen
>  Fælles afrejse fra Københavns Lufthavn
>  Transfers fra lufthavne tur/retur
>  Personligt højskolebevis (til fx Kvote 2)
>  Lukket Facebook-gruppe med dine nye højskolevenner
>  15% rabat på vaccinationer hos www.sikkerrejse.dk
>  Indkvartering under hele opholdet
>  Entré og lokal transport ift. program
>  Skønne, dygtige og særligt udvalgte lokale guider
>  Medlemskab i HÖJSKOLENDKs Elevforening med +3.000 andre skønne unge
>  Højskoleaftener med fællesskab & good-times
>
  Et stærkt fokus på fællesskab, eventyr & adventure
>  Medlemskab af Rejsegarantifonden
>  Partnerskab med ’World Animal Protection’
>  Fredning af regnskov i samarbejde med ’Verdens Skove’
>  Vi planter 50 træer pr. elev i samarbejde med ’Trees.org’

OVERORDNET
Fly
>  
Natfærge fra Sydkorea til Japan
>
  Transport fra lufthavne til hoteller
>  Transport til og fra aktiviteter
>  Indkvartering i Seoul & Busan, Sydkorea
>  Indkvartering i Tokyo & Kyoto, Japan
>  15% rabat på Vaccinationer hos ‘Danske Lægers Vaccinations Service’

Seoul
> Adventurerace
> Seoul walking & food market tour
> DMZ (Tur op nær grænsen til Nordkorea)

Busan
> Højdepunkter af Busan dagstur
> Gyeongju dagstur

Tokyo
> Udforske Tsukiji Market – lokalt marked
> Akihabara – Japans center for gaming, anime og manga
> Asakusa Senso-ji templet

> Nakamise-dori – små lokale shopping-boder
>
Oplev udsigten over Tokyo fra ‘Sky Tower’
>
Kimono Experience – prøv en traditionel Japansk Kimono
> Te-ceremoni
> Dagstur m/udsigt af Mount Fuji
> Besøg ved Oishi Park

Kyoto
>
Ramen Experience – vi skal lave vores egen Ramen
>
Dagstur til Hiroshima
> Dagstur til Osaka
> Dagstur til Nara
> Rundrejse m. tog og bus
> Udforske Gion området i Kyoto
> Ninenzaka – gammel stenbelagt bydel
> Kiyomizudera Templet
> Fushimi Inari – kendt for sine tusindevis orange torii gates
> Arashiyama Bamboo Forest
> Omotesando Shotengai Street
> Hiroshima’s Peace Memorial Park & Museum
> The Hiroshima Peace Memorial
> Hiroshima Orizuru Tower

BALI
Indkvartering på Bali
Morgenmad alle dage
Sunrise hike til peak på Mount Batur, Bali (1.717 m/højde)
Monkey Forest i Ubud, Bali
De ikoniske risterasser – Tegalalang Rice Terraces
Brusende vandfald i regnskoven, Ubud
Se lokale markeder downtown i Ubud
Heldagstur til Nusa Penida
>  Udsigt til Kelingking (T-rex rock)
> Surf-lektion
Dagsudflugt til Canggu/Seminyak
Hurtigfærge til Gili Islands

Gili Islands
>  Indkvartering på Gili Air
>  Morgenmad alle dage
Privat snorkeltur på Gili Islands (vi ser bl.a. de kendte undervandsstatuer)
Lokal beach clean-up, Gili Islands – vi gør en forskel!

Lombok
>  Indkvartering Lombok
>  Morgenmad alle dage
>  Dagstur på Lombok m. hike, vandfald & lokal landsby
>  Surf-lektion på Lombok


HVAD ER IKKE INKLUDERET?

>  Lommepenge til fritid, aktiviteter & shopping
>  Mad, drikke og snacks

>  Rejseforsikring (+ evt. afbestillingsforsikring)
>  Visum og evt. andre indrejsedokumenter

>  Vaccinationer


NB: Ændringer af program, aktiviteter, undervisning, m.v. kan forekomme jf. vejrforhold, sygdom og andet uforudset.

Teambuilding

Det første fag, I møder, er Teambuilding – et aktivt, inspirerende og engagerende fag, hvor fællesskabet er i centrum.

Når vi er langt hjemmefra på højskoleeventyr, er det afgørende, at alle føler sig trygge, set og som en del af fællesskabet. Gennem tankevækkende, inspirerende og sjove samarbejdsøvelser bliver I udfordret både individuelt og som gruppe – og fællesskabet vokser hurtigt. Der bliver masser af grin, refleksion, opbakning og begejstring, når vi kaster os ud i nøje udvalgte udfordringer, opgaver samt teambuilding øvelser.

Udover de sjove og lærerige teambuilding-aktiviteter får I også indsigt i centrale temaer som relationer, tillid, tryghed, værdier og overbevisninger. Vi arbejder bl.a. med udviklingszoner, følelsernes bankkonto, fantasimonstre, indflydelsessfære, kommunikation, konfliktløsning og undringsfællesskab – alt sammen med fokus på personlig og fælles udvikling.

Læs mere om ‘Teambuilding’ her!

Rundrejse & Kulturoplevelser

I Japan lærer vi ved at rejse, udforske og opleve landet sammen. Du oplever både storbyernes pulserende energi og den stille ro i templer, parker og naturscenerier – kontraster, der tilsammen giver en dybere forståelse af Japan.

Når vi bevæger os rundt i landet, møder vi Japans mange facetter: fra Tokyos moderne byliv til Kyotos historiske gader, fra Nara med de fritgående dådyr til Hiroshima, hvor fredsbudskabet står stærkt. Rundrejsen giver os ikke kun indtryk og oplevelser, men også fælles minder, tid til refleksion og oplevelser, vi deler undervejs.

Når vi sammen smager, ser, dufter og mærker Japan, bliver kultur ikke noget, vi læser om – men noget, vi lever og oplever i fællesskab.

Rundrejse & Kulturoplevelser er derfor meget mere end sightseeing. Det er et fag, hvor du vokser både personligt og sammen med andre, fordi du får mulighed for at opleve verden helt tæt på.

Selvudvikling & Kommunikation

Bali og Gili Islands dykker vi ned i faget Selvudvikling & Kommunikation – et fag med fokus på dig, dine drømme og dit personlige potentiale.

Undervisningen tager udgangspunkt i at være tro mod sig selv og bygger på personlige erfaringer, åben dialog og nøje udvalgte øvelser og opgaver. Vores undervisere inviterer dig til at lære dig selv bedre at kende gennem praksis og oplevelser. Nogle øvelser arbejder du med på egen hånd – for eksempel når du sætter mål eller finder retning – mens andre foregår sammen med dine venner fra holdet i små eller større grupper.

Målet med undervisningen er, at du opnår større indsigt i dig selv og dine styrker. Undervejs vil du helt sikkert opdage nye, spændende sider af dig selv og få øje på potentialer, du måske ikke vidste, du havde.

Læs mere om ‘Selvudvikling & Kommunikation’ her

Charlotte Gammelgaard
CHARLOTTE GAMMELGAARD

Hvis du læser dette har du sikkert eventyr i blodet, er nysgerrig på vores eventyrlige højskoleophold i ‘Sydkorea, Japan, Bali, Gili Islands & Lombok’, og har måske lidt spørgsmål du gerne vil have svar på eller brug for en snak ift. opholdet.

Jeg hedder Charlotte og er opholdsansvarlig for denne rejse hos HÖJSKOLENDK. Efter mit eget fantastiske år i Australien og New Zealand, blev jeg ansat i Aarhus og er nu en del af kontoret.

Blandt mange af mine spændende opgaver i HÖJSKOLENDK, er dette højskoleophold “mit” ophold, så det er mig, der sidder bag skærmen og sørger for alt det praktiske omkring eventyret og knokler mit allerbedste, så I får en fantastisk rejse!

Har du spørgsmål, vil høre mere eller bare godt kunne tænke dig en hyggelig snak om vores eventyr i ‘Sydkorea, Japan, Bali, Gili Islands & Lombok’, er du altid velkommen til at give mig et kald eller smide en mail.

Tlf.: 7027 9007 // Mail: cg@hojskolendk.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Charlotte – HÖJSKOLENDK

HØJSKOLE I UDLANDET SIDEN

2010

GLADE OG SKØNNE ELEVER

3.000+

ANBEFALER HÖJSKOLENDK (2025)

97%