Lise T. Hansen

Pura Vida betyder direkte oversat ”det rene liv”, og er derudover blevet tillagt betydninger som ”fuld af liv”, ”jeg lever livet” og ”det her er livet!”.
Det er et karakteristisk catchphrase i Costa Rica, og noget af det første vi blev mødt med på opholdet med HÖJSKOLENDK i Mellemamerika. I Costa Rica er det en integreret del af sproget og kulturen at sige ”Pura Vida” til alle man møder på sin vej. Man kan sige det i stedet for ”hej” eller ”farvel”, man kan sige det i stedet for ”tak” eller som udtryk for at det går godt.
Vi blev altså mødt af et folk og et ordsprog der kastede om sig med glæde, interesse, positivitet og kærlighed til livet. Bedre kunne det ikke have startet.

Utroligt nok blev det bare bedre og bedre at være i Mellemamerika med HÖJSKOLENDK. De andre elever gik på et splitsekund fra at være fremmede til at være gode venner, for som man siger: ”En fremmed er bare en ven, man ikke har mødt endnu”. Vores destinationsleder og vores underviser viste sig hurtigt at være skønne ildsjæle og smukke mennesker, så fællesskabet var egentlig ikke noget der blev skabt – det var der bare!

HÖJSKOLENDKs undervisning i Projektstyring & Teambuilding, Spansk og Frivilligt Arbejde & Kulturforståelse gav mig nogle virkeligt gode værktøjer, som jeg kan bruge (og faktisk bruger hver dag) til at leve et bedre og mere rummeligt liv, og til min håndtering af og forståelse for andre mennesker.
Derudover har fagene gjort mig endnu mere nysgerrig på den natur og kultur og de mennesker jeg befinder mig omkring, hvor end jeg er. Og jeg kan fortælle, at efter 3 år i gymnasiet, hvor undervisningen til tider virkede lidt fjern og ubrugelig, var det fantastisk endelig at blive undervist i fag, som jeg både på rejsen og nu efterfølgende, virkeligt kan bruge til noget og se meningen med. Og så gjorde det jo heller ikke noget, at vi også havde det skide sjovt, når vi havde undervisning!

Nu er det 7 måneder siden jeg kom hjem fra Mellemamerika, og det er fantastisk at mærke, at fællesskabet lever videre (mangler bare varmen, palmerne og abebrølene). Efter mit ophold må jeg blankt erkende, at Mellemamerika har vundet en kæmpe plads i mit rejselystne hjerte – lige ved siden af den plads der tilhører HÖJSKOLENDK.

Verden venter på dig, så tag ud og lev livet – Pura Vida style – sammen med HÖJSKOLENDK.
– Lise T. Hansen