Jeppe Banke

Efter at være kommet hjem til København, har jeg stadig svært ved at begribe, at turen med HÖJSKOLENDK til Mellemamerika er ved vejs ende, og det er der selvfølgelig en grund til.
Inden man drager til det eksotiske Mellemamerika, kan man ikke helt forestille sig, hvilken betydning turen efterfølgende vil have på en. Men efter at have mødt 31 vidunderlige mennesker, lært fem forskellige lande i Mellemamerika at kende og haft utrolig alsidig og lærerrig undervisning, forstår man, hvad man får med hjem i bagagen. Derfor er jeg glad for, at jeg tog chancen for et halvt år siden og meldte mig til turen.

Da det går løs  
De første par dage i San José, Costa Rica, var for mit vedkommende meget overvældende. Vi boede en masse mennesker, der endnu ikke kendte hinanden, i en by med en helt anden kultur end hvad man er vant til. Men isen blev nemt brudt allerede på adventure race’et, og da gik det op for mig, hvordan vi alle var taget af sted med samme indstilling og en forventning til turen. Vi ville alle gøre en indsats for at lære hinanden at kende, skabe et fællesskab og have en kæmpe fest, nogle forventninger der blev realiteter meget hurtigere, end jeg havde forventet.

Turen var en blanding af badeferie, backpacking og højskole, og man fik lidt af det hele i Costa Rica. Hytterne, ved Playa Chiquita de Talamanca, hvor vi boede, var omgivet af jungle og en skøn sandstrand, hvilket blev indbegrebet af idyl og paradis. Og med undervisning på bostedet havde man oceaner af tid til at sole på stranden, nyde det tropiske Costa Rica eller tage ind til Puerto Viejo og nyde den sande caribiske ånd.

Frie tøjler
Friugerne slog mig lidt om kuld på godt og ondt. Når der var et hav af mennesker, muligheder og steder man kunne og ville tage hen og opleve, var det ikke helt nemt at få det hele til at gå op i en højere enhed, men alligevel begyndte planerne langsomt at forme sig. Når man fandt sig en gruppe, man ville rejse af sted med, og havde fundet et sted at rejse hen (evt. gennem sin rejseguide Lonely Planet, Central America – kan anbefales at have med) var man godt klædt på. Der blev indgået kompromiser og forventningsafstemninger for ugens forløb, og man endte med at få en helt ekstraordinær uge med fri leg og tid til rigtig at komme tæt på hinanden og kulturen.

I Mellemamerikas hjerte
Efter Costa Rica gik turen til León og kulturchokket (og klimachokket) man ellers havde fået i Costa Rica var ingenting i forhold til Nicaragua. León er fyldt med med liv i gaderne, blændende arkitektur, og billige priser der gør det muligt at få en kulinarisk oplevelse næsten hver aften og byture der kører helt af sporet. Den daglige spanskundervisning på Casa Elisa var ret skolet, og det var forskelligt, hvad folk i gruppen syntes om det. Om man er nybegynder eller gymnasieøvet i spansk gør ingen forskel, man kan sagtens lære spansk nok til at gebærde sig i León (og senere Guatemala), og det gør kun, at man kommer endnu tættere på byen og befolkningen.

Vi sluttede af i Xela (eller Quetzaltenango) i Guatemala, der på mange måder minder om León, og alligevel har byen så meget andet at byde på. Xela var så smuk og naturen var virkelig også prisværdig. Befolkningen var, ligesom i Nicaragua, ikke særlig velstillede, men trods fattigdommen varde så imødekommende og givende. Maya-indianernes rige kultur, der stadig fylder meget i Guatemala, oplevede vi på tæt hold gennem ceremonier, homestays og vores frivillige arbejde. De ovenstående observationer og oplevelser gjorde, at jeg faldt pladask for kulturen og befolkningen i Guatemala.

Hvor blev tiden af?
Når man tilmelder sig opholdet, møder op til rejsemødet og senere tropper op i Københavns lufthavn, så kan tre måneder føles som skræmmende lang tid, men når man kører på opholdets sidste timer, bliver man klar over, at tre måneder ikke tilnærmelsesvist er tid nok, og at man tværtimod kun tørster efter mere af det hele.

Som nævnt tidligere er det svært at komme hjem igen, selv til et solrigt forårs-Danmark, men samtidig er det betryggende, at jeg ved, at jeg stadig kommer til at se folk fra opholdet til sammenkomster som fødselsdage, reunion og Roskilde Festival. Man tager bogstavlig talt en del af turen med hjem, og jeg kan kun anbefale enhver som overvejer at tage med HÖJSKOLENDK at gøre det!