Laura Sofie Pedersen

Den 1. november 2017, stod jeg klar i Københavns Lufthavn og var klar til mit livs eventyr. Jeg var spændt og nervøs for hvad de kommende 3 måneder ville bringe. Jeg stod sammen med 26 andre elever, som jeg endnu ikke kendte, men som her efter 3 måneder føles som min ekstra familie.

Jeg tog afsted med HÖJSKOLENDK i forbindelse med mit første sabbatår efter gymnasiet. Jeg havde altid vidst at jeg ville ud at rejse, men samtidig ville jeg også på højskole. Derfor var HÖJSKOLENDK det perfekte valg for mig. Jeg valgte ’Caribien & Hawaii’ opholdet, fordi at faget ‘Selvudvikling & Kommunikation’ var noget af det, der fangede mig. Selvudvikling har åbnet en helt ny verden for mig og jeg føler mig som en bedre, stærkere og mere sikker version af mig selv, end inden jeg tog afsted. Den undervisning og de værktøjer jeg har fået fra HÖJSKOLENDK, vil altid være i mine tanker når jeg fremadrettet skal træffe større beslutninger i mit liv. Jeg vil gøre det der føles rigtigt for mig og ikke hvad andre synes er rigtigt for mig.

Inden jeg rejste hjemmefra har jeg altid stresset meget over min fremtid og alt har helst skulle være så struktureret så muligt. Heldigvis hjalp det at komme så langt væk hjemmefra, som det nærmest er muligt. Det gav plads til ro i mit liv og jeg kunne se alt fra et helt nyt perspektiv. Her var undervisningen i ‘Projektstyring & Teambuilding’ en stor hjælp. Jeg lærte at reflektere over hvem jeg er og hvad mine styrker og udviklingsmuligheder er. Det har lært mig så meget og jeg er blevet mere klar over mine mål her i livet.

Mit fokus på denne rejse var at nyde fællesskabet og det har jeg gjort i fulde drag og har fået de mest fantastiske venskaber – det er jeg evigt taknemmelig for. Min udvikling har også givet mig en helt ny måde at håndtere problemer og udfordringer på og jeg ser meget mere positivt på tingene end førhen. Jeg er blevet et mere reflekterende og gladere menneske, takket være mine fantastiske undervisere og destinationsledere.
Den bedste beslutning i mit liv, har været at rejse med HÖJSKOLENDK.

Laura Ovidia Sofie Pedersen, elev – Caribien & Hawaii vinter 2017/2018