Louise Rømer

Jeg sidder i Proserpine lufthavn, nogle dage inde i vores friuge i Australien, og kan nu se tilbage på 3 fantastiske måneder med fart, eventyr og udfordringer.

Vi startede helt tilbage i januar, kom væk fra frosten i Danmark, og kom fortumlede til Bangkok, hvor vi havde introdage. En masse sjov og tuktukture inden turen gik videre til Fiji, der, om noget sted jeg har besøgt før, er helt nede i tempo.
Her havde vi Projektstyring og Teambuilding i de smukkeste omgivelser, og det gik som en leg! Undervisningen var inspirende og sjov, og gav os en masse perspektiver på mennesket, gruppedynamikker og hvordan vi selv lærer bedst.

Snart var friugen på Fiji ovre, og vi fløj videre til New Zealand – nok det jeg havde glædet mig mest til på turen. Her var vi på en kajaktur i Abel Tasman National Park og selvom vejret ikke var med os før de sidste dage, så var det et af mine personlige højdepunkter på turen.
Vi nåede til Queenstown på Sydøen, og her begyndte adrenalinen at pumpe, da mange af os skulle afsøge grænser i form af skydive, bungee jump og at gynge med verdens højeste gynge. Bungee jump var nok min favorit.

Så kom vi på friuge i New Zealand, og efter en uge med eventyr, mødtes vi i Auckland lufthavn, hvor vi skulle flyve sammen mod Australien. I friugen fik vi set en masse smuk natur på vores køretur fra sydøen til nordøen, og en tur til Hobbiton blev også langt ind på ruten – så smukt!
Vi kom til Townsville i Australien, hvor vi sejlede over til Magnetic Island, en skøn lille ø, hvor vi skulle bruge det næste stykke tid sammen og have faget Selvudvikling og Kommunikation. Udover det rige dyreliv på øen, varmen og det imødekommende staff på Bungalow Bay, som var en oplevelse i sig selv, så var undervisningen så givende. En passioneret underviser, der formåede at gøre materialet håndgribeligt og sjovt. En masse gruppearbejde, refleksioner og snakke, hvor vi støttende hinanden, og lærte en masse om andre mennesker og os selv.

Så kom Australien friugen, og vi blev sluppet løs. Nogle havde planlagt i større grupper, andre i mindre og jeg er nu kun mig, indtil jeg ankommer til Sydney inden outrodagene, og angriber dem allesammen med kæmpekrammere. Selvom jeg glæder mig til at opleve Australien på egen hånd, så savner jeg allerede det fede fællesskab, som vi har fået sammen på turen. Jeg har lært en masse på rejsen her, og jeg er så taknemmelig for at Claus og Thomas har fået stykket så godt et “produkt”, som HÖJSKOLENDK er, på benene.
Det har levet op til mine forventninger og givet mig så meget mere – nøj, hvor er jeg glad for, at jeg tog afsted!
– Louise Rømer