Olivia Ugilt

Jeg sidder her dagen efter vores hjemkomst – og det er en lidt tom fornemmelse. Når jeg tænker over hvor meget jeg har oplevet, set og udviklet mig, er det for sindssygt at vi kun har været afsted i tre måneder. Det er mærkeligt, at der ikke har været én af de andre henne og spørge hvad farve min aura er, om der er vand på toilettet, hvad min plan for dagen er eller hvor og hvornår vi skal mødes. Vi blev lynhurtigt bedste venner og jeg vil vove påstå, at de venner jeg har fået på turen er blandt de tætteste jeg har.

Mit højskoleophold i Indien & Nepal er nok det vildeste, mest udfordrende og udviklende jeg nogensinde har gjort.
Jeg tog afsted med et løfte til mig selv om, at jeg ville være åben og tage imod de udfordringer og oplevelser der ventede på mig – og jeg er overbevidst om, at det var den bedste måde at tage af sted på! Kulturen er meget anderledes, men man vænner sig lynhurtigt til hvordan tingene foregår. Der er en rimelig chilled tilgang til tingene. I Nepal troede de lokale at jorden var ved at gå under, da vi en enkelt gang løb gennem gaderne for ikke at komme for sent.

Til infomødet måneden før vi tog afsted, spurgte Thomas (underviser og medejer af HÖJSKOLENDK) og Louise (destinationsleder i Indien/Nepal) hvem der var klar på riverrafting i introdagene. Jeg var den eneste der ikke var super tændt, og tænkte umiddelbart at jeg nok ville springe det over. Alligevel blev jeg lidt provokeret over, at jeg var den eneste der ikke turde og endte med både at prøve riverrafting, canyoning og paragliding. Min overbevisning hjemmefra om, at jeg ikke var modig blev fjernet fuldstændig.

På turen har jeg levet efter ”Han kyo nahi“ (”yes, why not” på hindi) og efter min mening kan man ikke tage til hverken Nepal eller Indien uden at være klar til at sige det. Alt er så uforudsigeligt og det skal man være klar på.

Vi havde ofte runder med hvordan vi havde det hver især, hvilket gjorde det super rart at være sammen, når man vidste hvem der var helt oppe og støde og hvem der lige havde en lidt off-day. Hurtigt fandt holdet på at beskrive det med aurafarver. I flæng kan nævnes farver som:

Maaza-orange: Glad, livet er sweet.
Mørke lilla: Sovet lidt dårligt og er små syg, men har dejlige mennesker omkring sig.
Tyrkis: Frisk, positiv og spændt på hvad dagen bringer.
Bordeaux: Fuld af kærlighed (inspireret af tibetanernes historier).
Himmelblå: Fascineret af Himalayabjergene og taknemmelig for de oplevelser vi får.
Holografisk sølvglimmer: Helt oppe og støde! Det ypperste ens aura kan blive. Farven dukkede op i de sidste dage hvor der var ekstremt god stemning og massere af krammere.

Jeg kan kun sige, at min tur med HÖJSKOLENDK er det fedeste jeg kunne forestille mig at ha’ lavet i mit sabbatår. Tag afsted på eventyr og nyd turen. Det bliver vildt, fantastisk og uforudsigeligt!
– Olivia Ugilt