Vi møder mange forældre på vores infomøder rundt omkring i landet, hvilket er ganske naturligt – for det kan være en stor beslutning at tage på højskole i udlandet. Læs herunder et par forskellige indtryk og udtalelser fra forældre til elever, der har været afsted med os.
Frank og Annette
Emilie, vores datter, havde efter endt gymnasietid lyst til at komme ud og rejse for at se sig lidt omkring. Hun fik på en uddannelsesmesse i Bella Centret en brochure fra HÖJSKOLENDK, som vakte hendes interesse meget. Vi var derfor med Emilie til et personligt møde på Cafe Retro i København, hvor Thomas, en af medejerne, fortalte meget levende, spændende og troværdigt om konceptet. Efter dette møde, var hverken vi som forældre eller Emilie i tvivl om, at dette var det rigtige, vi følte os trygge ved at sende hende på rejse i 3 mdr. til Caribien med HÖJSKOLENDK.
Det var lige den rejseform, der tiltalte Emilie, at rejse sammen med andre unge mennesker, og med rejseledere som brænder for deres højskole.
Emilie tog afsted i november 2012 til de Dansk Vestindiske Øer i Caribien, og forventningerne var høje. Vi var jævnligt i kontakt med Emilie, bl.a. på Skype, og her var det tydeligt at hun havde det helt fantastisk og blev udfordret på mange områder. I februar 2013 hentede vi Emilie i lufthavnen, og det var her meget klart at det havde været en helt unik oplevelse at være sammen med ca. 20 andre unge på deres livs rejse.
Vi oplever at rejsen har forandret Emilie på mange måder. Hun har tidligere været en selvstændig pige, men er blevet endnu mere selvstændig nu. Emilie er fuldstændig klar til at læse videre, har fundet ud af, hvad der interesserer hende, og hvilken uddannelse hun har lyst til at tage. Emilie har udviklet en sund skepsis, og tør nu udfordre andre, og ikke mindst sig selv, samt er blevet bedre til at se muligheder frem for begrænsninger.
Vi har kun ros til Claus og Thomas, der ejer HÖJSKOLENDK, for alt det I har gjort ved og ikke mindst for Emilie, som nu er blevet voksen. Jeres koncept er helt unikt, og vi ønsker Jer held og lykke med alle Jeres kommende ophold og elever.
Med venlig hilsen
Frank og Annette Lyster Schneider.
Linda Tøttrup
Berit Pedersen
