Vi møder mange forældre på vores infomøder rundt omkring i landet, hvilket er ganske naturligt – for det kan være en stor beslutning at tage på højskole i udlandet. Læs herunder et par forskellige indtryk og udtalelser fra forældre til elever, der har været afsted med os.
Trine var 22 år, da hun tog ud på sin store rejse. Året inden havde hun drømt om at rejse, men skulle lige færdiggøre sin uddannelse.
Hun brugte nettet meget for at blive inspireret og fandt HÖJSKOLENDK. Der var mange ting der skulle gå op; tidspunkt, penge, job eller ledig? Og ikke mindst en bekymret mor. At hendes eneste guldklump skulle rejse væk i 3 mdr. var ligesom et mareridt for mig. Jeg var selvfølgelig på nettet for at se hvad det var for en højskole og det lød da rigtig spændende. Jeg var meget bekymret og tænkte nok mest negativt på det tidspunkt. Så langt væk, i så lang tid, hvad med sygdomme og mad, da Trine var meget kræsen. Hun kendte ikke nogen, kunne hun mon klare det, uheld osv. At være i trygge rammer holdt Trine meget af.
Trine tog beslutningen – afgang november 2011. Hun kom ind på en afbudsplads og var derfor ikke med på infomødet, for at møde hele holdet – ærgerligt synes jeg.
Frem til afrejsedagen steg spændingen. Vi kørte til lufthavnen og Trine have ondt i maven og mange sommerfugle. Hun var spændt på at se hvad det var for nogle mennesker hun skulle være sammen med.
De skulle mødes ved en café inde i lufthavnen og alle stod spændt og ventede på Claus. Vi stod i baggrunden og var lige så spændt. Husker tydeligt da Claus og Isak kom – stemningen steg.
Jeg husker det som var det i går. I løbet af 10 min havde Claus præsenteret sig selv og skolen. Man kunne virkelig mærke at han brændte for det eventyr. Selvudviklingen var allerede i gang hos de unge. De blev delt op i grupper efter øjenfarve, smart hurtigt og nemt. Der blev kigget dybt i øjnene hos eleverne – det virkede som en god start. De skulle så holde sammen i grupper og hjælpe hinanden indtil første destination var nået.
Al den uro og bekymring jeg havde haft, vendte hurtigt til det positive, for jeg følte at der var helt styr på det. Vi tog afsked og Trine var allerede i en helt anden verden.
Trine skrev til os på e-mail. Vi nød at læse om alle hendes beretninger og oplevelser og ikke mindst Skypede vi sammen, selv juleaften. Det var den bedste gave at få. Da vi så Trine på Skype, blev vi bekræftet hvor godt hun havde det – man kender jo sit barn. Hun havde også taget på – stort ønske – hun strålede bare og var rigtig glad. Hun havde oplevet så meget, som var helt ubeskriveligt for os herhjemme.
Vi fik Trine hjem efter et fantastisk eventyr og hun er blevet meget rig efter 3 mdr. Hun har lært rigtig mange ting, heriblandt kan nævnes: at samarbejde med andre, lært at være åben og imødekommende for nye og anderledes kulturer og mennesker. Hun har gjort en forskel i form af frivilligt arbejde. Fået en masse gode venner på tværs af landet og har fået en oplevelse for livet, som hun altid vil huske.
– Linda Tøttrup
