“… Jeg er helt sikkert blevet mere afklaret med, hvad jeg gerne vil studere, men jeg har fået noget endnu vigtigere med mig i rygsækken. Jeg har opdaget en helt ny måde at gribe livet an på.”
Lise T. Hansen
HÖJSKOLENDK hjalp mig til at opdage verden, antropologi – og et nyt fokus i livet.
Inden jeg tog afsted til Mellemamerika med HÖJSKOLENDK, havde jeg egentlig bestemt mig for at læse journalistik, men følte samtidigt at journaliststudiet manglede et eller andet. Jeg var derfor i tvivl, men skød det til side og tog ud på det vildeste højskole-eventyr på den anden side af kloden i ægte yolo-stil.
Jeg var rigtigt nysgerrig efter at prøve kræfter med, og prøve mig selv af i Projektstyring & Teambuilding, Spansk og Kulturforståelse & Frivilligt Arbejde, som var de fag vi havde i hhv. Costa Rica, Nicaragua og Guatemala. Og det hele kulminerede for mig, da jeg underviste 2 søde teenagere i engelsk i Guatemala og da to fantastiske danske antropologistuderende fra HÖJSKOLENDK underviste os i Kulturforståelse. Det var faktisk lidt sådan en ”Aha” oplevelse, da jeg fandt ud af, hvad antropologi-faget egentlig gik ud på, og specielt da jeg efter nærmere eftertanke blev klar over, at det var lige præcis var det, jeg gerne ville læse.
Hjemme i Danmark inden rejsen, var jeg enormt fokuseret på at få ”planlagt” min fremtid. Jeg skulle bare finde ud af, hvad jeg ville læse så hurtigt som muligt. Heldigvis var det som om, at det at være så langt væk hjemmefra i en anden natur og kultur, gav plads i hovedet og rum til at se problemerne, og mit liv generelt, fra en helt ny vinkel.
Specielt den inspirerende undervisning i Projektstyring & Teambuilding fik mig i Mellemamerika til at reflektere over mit liv på en helt ny måde, og jeg fandt pludseligt ud af, at mit fokus i livet var helt forkert for mig. Jeg havde i lang tid tænkt som en gal over valg af studie, og uden at kunne forstå, hvorfor jeg ikke kom frem til noget.
Her lærte HÖJSKOLENDK mig at reflektere over hvem jeg er, hvem jeg gerne vil være og hvad jeg vil have ud af livet først og fremmest. Jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er at være klar over sine værdier og mål i livet – og det har lært mig meget.
Min konklusion må altså være, at jeg helt sikkert er blevet mere afklaret med, hvad jeg gerne vil læse, men jeg har fået noget endnu vigtigere med mig i rygsækken. Jeg har opdaget en hel ny måde at gribe livet an på, og jeg er blevet et mere reflekterende menneske.
– Lise T. Hansen
Christine Lillelund
Trustpilot – HÖJSKOLENDK
