Eventyret fortsætter efter man er kommet hjem…

Til januar er det 4 år siden jeg gik på højskole. Ja okay, det var selvfølgelig ikke en helt normal højskole, for det var jo egentlig på den anden side af kloden, hvor man ikke lige kan tage hjem på weekend. Hver gang jeg prøver at forklare at HÖJSKOLENDK ikke rigtigt ligger et fast sted, men at vi er rejsende under hele opholdet, skal jeg altid lige sætte 5 minutter til side for at forklare hvordan det lige hænger sammen.
Det sker ofte, at jeg fortæller om hvordan jeg tager til Roskilde Festival med min højskole, er til fest med min højskole, holder julefrokost med min højskole, nytårsaften med min højskole, og for to uger siden var jeg i sommerhus med min højskole. Det er så hér man ville forestille sig en HEL højskole presset ned i et lille 6-mands-sommerhus. Men når jeg omtaler min højskole sådan, er det egentlig bare for at sige det så simpelt som muligt uden at forklare at min højskole egentlig bare er en lille del af HÖJSKOLENDK – vi er ikke engang en hel årgang, men bare et hold på 27 personer, der tilfældigvis alle ville til Mellemamerika i 2015.

Men det var meget mere end en grupperejse, og mere end en højskole. Vi har været igennem vilde backpacking-oplevelser, der har styrket fællesskaber og har fået mine “medrejsende” (læs: nu venner for livet) til at lære flere sider af mig selv at kende, som jeg ikke kendte da jeg tog hjemmefra. Vi ses stadigvæk som gruppe flere gange om året – det plejer mindst at være en sommerhustur, en tur på festival sammen og en julefrokost – men jeg vil gerne prøve at forklare hvor vilde bånd det skaber at rejse sammen.

Først og fremmest er der et par som stadig er kærester – og bor sammen – den dag i dag (<3). Og så var de fleste af os jo på højskole i sabbatåret, så bagefter flyttede flere sammen i de store studiebyer (jyder og sjællændere enes åbenbart bedst efter en højskoletur sammen), og jeg kan i skrivende stund tælle 4 par der har boet (eller stadig bor) sammen, samt et lille 3-personers kollektiv på Amager. Det er så vildt at tænke tilbage på, men da jeg var afsted, havde jeg ingen idé om hvad eller hvor jeg skulle studere fremadrettet, og et halvt år senere sad jeg i Aarhus, hvor vi hurtigt havde igangsat en “til-middag-hos-gruppe” med alle dem fra vores hold, der nu boede i byen.

Jeg er sikker på andre tidligere elever kan fortælle om det fede fællesskab i elevforeningen, hvor de er gode til at samle folk (fra alle rejser på alle årgange) til julefrokoster, festivaler, distortion, reunion-weekend, brætspilscafe, koncerter, escape room, bowling… You name it!

Morale: Eventyret fortsætter efter man er kommet hjem – og det er fantastisk.

Agnes Kjøller
Elev – Mellemamerika 2015