Hvad sagde manden?

Hvad skal du så lave efter gymnasiet? Jeg skal ud at rejse med en højskole. En skole. I mit sabbatår ja.
Hvordan er det så lige, at man ender med at tilvælge mere skole i ens sabbatår?

Jeg husker tydeligt hvordan ord som skole og undervisning langt fra var mine favoritter, da jeg i mit sidste år på gymnasiet søgte nettet tyndt for rejsedestinationer. Jeg var glad for at gå i gymnasiet, men jeg følte også, at de planlagte sabbatår var tiltrængte, og derfor står mit første møde med HÖJSKOLENDKs hjemmeside klart i hukommelsen. Skole? Det bliver et nej tak, og videre i min søgning var jeg.

Alligevel gik der ikke mere end et par dage før jeg vendte tilbage til netop HÖJSKOLENDK.

Der var noget ved deres ord, fagkombinationer og fængende måde at præsentere opholdenes undervisning på. Noget der gjorde, at jeg genlæste beskrivelserne igen og igen.
Hmm. Måske det her højskole egentlig slet ikke er så dumt? Det er jo ikke de vante fag, og alt det andet lyder jo næsten for godt til at være sandt! Desuden, så kan intet vel være helt kedeligt på Hawaii? Jeg gør det!

Her, tre år senere, anvender jeg stadig dagligt elementer fra den undervisning og skole, som HÖJSKOLENDK gav mig.

Præcis hvad undervisningen indeholder, og hvordan det foregår, kan næsten ikke beskrives. Det skal – helt kliche – opleves. Ét tilbagevendende begreb i undervisning var, ”Hvad sagde manden?”. Et begreb der indeholdte en opsummering af hvad vi havde lavet, lært og fået med os videre, efter en dag fyldt med alt fra grin og udfoldelse til eftertænksomhed og aha-oplevelser. En dag med undervisning.

Sådan en opsummering kunne fx indeholde en beskrivelse af hvordan vi i gruppen, havde spillet et spil, der indeholdte en terning, et regelsæt og alt fra håndtegn, klap til hønse-klukken og dansetrin – og derigennem havde lært om gruppedynamik. Eller en udfordring med spaghetti og skumfiduser, der relaterede sig til arbejdsprocesser. Opsummeringen kunne også indeholde en refleksion om livsværdier, og prioritering. Hvordan man forener disse i et større perspektiv, eller hvordan man gør netop dagen i dag til (endnu) en god dag. Og altid indeholdte opsummeringen, min personlige favorit, hvordan har jeg det lige nu og lige her – og hvad kan jeg gøre, for at opretholde eller ændre denne følelse.

Undervisningen på et højskoleophold med HÖJSKOLENDK, er (slet) ikke som at have matematik og dansk. Det var aldrig bare tavleundervisning og monolog. Og det var alt andet end monotont. Det var tårer; både de rørte, de triste og de krampagtige-latterglade. Det var legende. Det var hjertevarme og hjernegymnastik. Passion i ordform, og inspiration på time-dosis. Og det var lektioner, som jeg ville ønske jeg havde haft noget før.

Det var helt anderledes end jeg havde forventet – og det var helt fænomenalt.

For det viste sig, at det som manden sagde, det skole og den undervisning der i første omgang holdte mig fra HÖJSKOLENDK, var netop dét skole og dén undervisning, som jeg siden har anvendt hver eneste dag. Det som jeg trækker på, når jeg står overfor en faglig udfordring og det som jeg trækker på, når jeg står i en ny gruppe-kontekst. Men også det som jeg husker mig selv på, når hverdagen bliver travl. Eller jeg skal træffe en afgørende beslutning.
Og en af de utallige, mange ting, der altid bringer et smil på læben og en varm følelse i kroppen, når jeg tænker tilbage på mit eventyr med HÖJSKOLENDK.

Camilla Burmester Løkkegaard
Elev – Caribien & Hawaii, 2015/2016