Laura L. Frederiksen

Det var med sommerfugle i maven, jeg mødte op i lufthavnen til en stor flok fremmede mennesker, der, med deres lettere usikre smil, viste, at de havde det lige som jeg. Men allerede, da vi var lidt rundt på egen hånd i Københavns Lufthavn før boarding, fik man en snært af, hvad der er blevet til et fantastisk fællesskab. Når man er “tvunget” til at være åben og imødekommende, knytter man hurtigt stærke venskaber, og det er det, jeg vil huske mest fra dette eventyr af en rejse.

Vi landede i San José til et par adventure-fyldte introdage med river-rafting og adventure-race, og ikke mindst Costa Ricas kendetegn – Pura Vida. Det betyder egentlig ”rent liv”, men Costaricanerne anvender udtrykket i flæng som både ”hej”, ”farvel” og ”tak”.
Efter et par dage i hovedstaden, ankom vi til Puerto Viejo – et sandt reggaeparadis. Man lærer hurtigt at vænne sig til brøleaberne (som fungerer ganske udmærket som vækkeur), tidlig morgenbadning på stranden kun nogle få meter væk, og det faktum at ens tøj kun er tørt, når det lige er kommet ud af tørretumbleren. Men det er en del af charmen ved en regnskov! :o) Desuden er det skønt at stå tidligt op, når man ved, at dagen bringer endnu tættere venskaber og undervisning, der mest af alt er underholdende og langt fra de grå klasseværelser i Danmark. Man bliver udfordret, ja – men man er aldrig i tvivl om, at man er i gode hænder.

Efter tre uger, kom den første friuge. Costa Rica byder på mange ting, og det var skønt at opleve andre sider, at det smukke land – jeg valgte selv at Bungee Jumpe – endnu en oplevelse, jeg sent vil glemme! Og så var det ikke mindst fantastisk at se alle igen.

Ankomstdagen til Leon, Nicaragua var på min 21 års fødselsdag, og jeg blev fejret på bedste manér med kæmpe middag, lagkage og piñata – en dag, jeg aldrig glemmer.
Allerede samme aften startede undervisningen i spansk med et foredrag fra skolens ejer – men alle var lærelystne, især efter spansk, da Nicaraguanere ikke taler ét ord engelsk. Man lærer ikke spansk til perfektion på to en halv uge, men de gloser, man lærer, er guld værd! Og de lokale er meget opmærksomhedssøgende – specielt det mandlige køn… :o) Det tager lige et par dage at vænne sig til råbene, fløjtende, kyssemundende og de lange blikke, de sender, men det bliver hurtigt vendt til det positive – en kompliment.

Tiden går stærkt på højskolen, og en lang bustur lå foran os, før vi endelig ankom til Guatemala. Det mest venlige folk på hele turen. Alle hilser venligt på gaden, og de lokale løber gerne langt for at hjælpe dig.
Xela er en meget autentisk by med en masse indianere i farverigt tøj og det er megafedt at være i et land, hvor man virkelig lærer kulturen at kende. Desuden er det alt for fedt at plante træer i bjergene, passe børn, undervise i engelsk, og hvad man nu ellers finder på af gode gerninger igennem det frivillige arbejde.
Guatemala byder på en fantastisk kultur og ikke mindst natur – lige fra Tikals Mayaruiner, små indianerlandsbyer, det kæmpestore ChiChi-marked, Lago Atitlan og de smukkeste trekking-ture i bjergene. Helt klart min favorit af de tre lande!

Jeg kan varmt anbefale HÖJSKOLENDK’s tur til Mellemamerika – du får stærke venskaber, en helvedes masse eventyr og kultur, og så lærer du dig selv bedre at kende – og det er nok ikke, det værste, der kan ske… :o)

Laura Liva Dalskov Frederiksen, Mellemamerika 2014