Thea S. Lund

Mit eventyr startede en kold og fugtig morgen i januar. Vi skulle mødes i Københavns Lufthavn klokken 04 om morgenen, hvorefter vi skulle ud på en længere flyvetur over Atlanten. Jeg havde aldrig fløjet så langt før, og især ikke med folk som jeg ikke anede hvem var. Med sommerfugle i maven og et kæmpe smil på læberne sagde jeg farvel til min far, som havde kørt mig til lufthavnen, og gik hen til de 29 andre spændte mennesker. Det var en meget mærkelig følelse – at gå hen til folk jeg ikke kendte, men som jeg vidste ville blive mine bedste venner inden for de næste tre måneder.

Vi startede vores eventyr ud med et par dage i San José, hvor vi var på adventure race og lærte hinanden lidt bedre at kende. Derefter tog vi af sted i bus til vores hjem de næste tre uger, Puerto Viejo – dog med et lille stop på vejen, hvor vi var ude og river rafte.
I Puerto Viejo boede vi i bungalows ude i junglen. Brøleaber, dovendyr og eksotiske fugle blev hurtigt en del af den vidunderlige hverdag, der også bestod af undervisning i faget ”Projektstyring & Teambuilding”.
Midt i alt, hvad der hele tiden var nyt og spændende, præsterede vores underviser at trylle undervisning frem, som var så interessant og fyldt med nye indtryk og læring hver dag, at man ikke havde lyst til at gå glip af en eneste time. Hver dag havde vi også ”tjek-ind” hvor vi lige fik styr på, hvordan vi hver især gik og havde det. En ting som jeg virkelig har lært på turen, og især i forbindelse med ”tjek-ind”, er at det er okay, hvis man nogle dage lige er lidt nede, eller ikke har lyst til at være en del af en af legene eller hvad vi ellers laver – så er det helt i orden. Vi er alle sammen meget forskellige, og har forskellige holdninger til ting, men lige meget hvad man har med i baggagen, så er det helt okay.

Vores uger i Puerto Viejo bød ikke kun på en masse spændene undervisning, men også et hav af spændene aktiviteter! Vi surfede, dyrkede yoga på stranden, besøgte en kakaofarm, så delfiner i Panama og mange andre lækre ting.
I vores friuge i Costa Rica, tog vi alle sammen af sted til Monteverde, en adventure park, hvor vi blandt andet var ude og bungy jumpe. Det var en kæmpe oplevelse, og siden har flere af os sagt at ”hvis man kan bungy jumpe, så kan man alt” – nærmest som et motto.

Efter Costa Rica tog vi til Nicaragua, hvor vi boede midt inde i storbyen León. Der var en hyggelig stemning, gang i gaderne og flotte markeder rundt omkring i byen. Jeg havde spansk på gymnasiet, og havde derfor glædet mig meget til vi skulle undervises i det af lokale lærerinder. Oftest foregik undervisningen i nogle lokaler på et hotel, men hver torsdag tog vi en amerikansk skolebus ud til Casa Elisa, ved havet, hvor vi efter undervisningen kunne tage på stranden og slappe af, bade i de høje bølger, slikke sol eller spille beachvolley.

Ugerne i Nicaragua gik utroligt hurtigt og før vi vidste af det, havde vi byttet fælles-sleep-over under åben himmel på tagterrassen, taxature for 7 kr. og lækker Street Food ud med søde mayaindianske kvinder, kæmpe frugt- og grøntsagsmarkeder og varulvespil i Guatemala.
I Guatemala møder man hele tiden nye sider af den mellemamerikanske kultur, og det at kvinderne næsten ikke går i andet tøj, end den traditionelle, farverige dragt, er en stor oplevelse i sig selv.
Mit frivillige arbejde bestod i at undervise lokale børn i engelsk, sammen med nogle af de andre piger fra holdet. Det var meget spændene og sjovt, både at lære børnene at kende, men også at mærke deres glæde, nysgerrighed og ivrighed over at lære nye ting.

I de tre måneder vi var af sted, har jeg lært utroligt meget. Jeg har udviklet mig personligt, set og mærket vores fællesskab vokse sig stort og stærkt, fået de bedste venner og oplevet mere end mange oplever hele sit liv – og for alt det, er jeg dybt taknemmelig.

– Thea S. Lund, Mellemamerika 2017