“… Jeg er helt sikkert blevet mere afklaret med, hvad jeg gerne vil studere, men jeg har fået noget endnu vigtigere med mig i rygsækken. Jeg har opdaget en helt ny måde at gribe livet an på.”
Elever fortæller
Elever fortæller …
Et særligt tema for mange unge på højskoleophold er valg af uddannelse og retning i livet.
Ofte fortæller vores elever hvordan de har oplevet pres fra enten venner, familie eller samfund for at ’komme i gang’.
Begrebet ”fjumre-år” understreger holdningen, at man som ung bare skal ’tage sig sammen’, ikke spilde tiden og hurtigt komme i gang med uddannelse og karriere.
Det er bare ikke altid så enkelt for unge i dag. Christine, en af vores tidligere elever, fortæller:
”Før jeg tog ud og rejse med HÖJSKOLENDK var jeg i tvivl, om jeg var endt det rigtige sted. Ja, det rigtige sted i forhold til uddannelsesretning, men også ”min plads i livet.”
Christine er langt fra den eneste, der har det sådan før et højskoleophold. Derfor gør vi vores bedste i HÖJSKOLENDK for at støtte de elever, der har lyst til at arbejde med at blive mere afklarede.
Ofte laver vores undervisere workshops, hvor temaet kan være ”Afklaring, uddannelsesvalg og retning i livet”, og hvor alle de, der har lyst, samles og deler med hinanden.
I den udstrækning det er muligt, sætter vi også tid af til personlige samtaler med de, der har særligt brug for det. Fællesskabet og dagligdagen viser sig samtidig at have stor effekt, for tit er det i de små, uforudsete snakke med vennerne på holdet, at brikker falder på plads.
Det handler om at turde tro på dig selv, mærke dine drømme og gå efter det du brænder for. Det er bare ikke altid så enkelt – og et højskoleeventyr er en enestående mulighed for at blive mere afklaret.
Christine udtrykker det rigtig fint til slut i sin fortælling:
”Noget af det vigtigste, jeg har lært på højskoleopholdet er, at vi altid skal huske at lytte til vores hjerte, når vi foretager valg.
Fornuften er selvfølgelig også en vigtig faktor, men har vi ikke hjertet med i vores beslutning, vil vi før eller siden, igen være nødt til at tage et valg. Et valg, der fører os i den rigtige retning.”
Mange andre af vores tidligere elever fortæller, hvordan deres højskoleophold gjorde en forskel for dem.
Christine, Mikael og Lise er 3 af dem og du kan læse deres fortællinger herunder – og desuden læse masser af andre elevers ord på Trustpilot.