Høj på livet med HÖJSKOLENDK

Noget af det vi brænder allermest for i HÖJSKOLENDK er fællesskab. Og fællesskaber næres af fede og lækre fællesoplevelser. Sådan én havde vi under havets overflade i går på Hawaii…

Da solen var sunket i havet, og mørket havde lagt sig over den vulkanske ø Big Island, tog vi dykkergrej på og, med en lille lommelygte, hoppede vi fra båden og ned i mørket. Vi skulle på ’Manta Ray Dive’ og alle var spændte til helt op over ørerne. For de store djævlerokker (der kan blive op til 7-8 meter i vingespænd) garanterer ikke besøg.

I tusmørket lå vi på 10-12 meters dybde, og pegede lommelygterne mod havets overflade. For lyset tiltrækker plankton – og djævlerokkens livret er plankton. Der gik ikke længe, før den første kom forbi. Og kort tid efter én mere. Og pludselig var der fem. Vildt!
En ’Moray Eel’ ville også være med og svømmede pludseligt rundt mellem vores ben på jagt efter aftensmad. Dobbelt op på vildt!

Det er svært – helt umuligt faktisk – at beskrive følelsen af, at sidde i mørket på bunden af havet, med sine lækre højskolevenner og kigge på en håndfuld store djævlerokker der svæver, danser og flyver tæt omkring en. Ofte kun få centimeter over, under eller ved siden af os og i ny og næ endda et hyggeligt lille sammenstød.
Vi sejlede ud, men ”fløj” hjem. Høje på livet og dybt taknemmelige, hver og én. Energien var ubeskrivelig. Det var den smukkeste stjerneklare aften og Mælkevejen forkælede os endda med et par stjerneskud på vej hjem. Der blev danset, sunget, råbt, krammet og endda grædt af glæde (yep, den er god nok). ”Jeg tror det er den bedste dag i mit liv”, sagde Debbie (en af vores skønne elever) til mig, da vi lå på båden og kiggede på stjernerne og prøvede at forstå hvad vi lige havde oplevet. Det var næsten ikke til at fatte.

Der skulle et par kolde lokale hawaiianske øl, lidt hyggelig musik, fællessang og røverhistorier til på terrassen, før sengen kaldte. Man kunne ikke bare gå direkte i seng, efter sådan en aften.

Det er dagen derpå nu og mens jeg skriver disse ord, har jeg flere gange fået kuldegysninger. Af både oplevelsen med djævlerokkerne, vores exceptionelle dyk, den stjerneklare aften og den energi vi skabte sammen i går – der i øvrigt lever stærkt videre i dag.
Jeg er dybt taknemmelig for at være her på Hawaii med den skønneste flok elever. I et fællesskab der vokser sig stærkere og smukkere hver eneste dag – det er dybt meningsfuldt og livsbekræftende at være en del af.

Jeg vil aldrig glemme dagen i går.

Mahalo,
Thomas F. Carlsen
Medejer & Underviser, HÖJSKOLENDK